Hvor meget er det nu, jeg må tjene ved siden af min SU? Hmmm… Taster ind i Google. En halv time senere, og du har stadig ikke fundet et entydigt svar.

Er du træt af uendelige Google-søgninger på, hvor mange penge du må tjene ved siden af din SU, hvilken studieforsikring der er billigst, hvor meget du får i SU, og hvordan du får mest ud af dine penge som studerende? Det kan vi godt forstå.

Derfor får du her en ultimativ liste over alt det, du har brug for at vide om dine penge som studerende. God læselyst!

Alt hvad du skal vide om din SU
Studiejob og studielån?
Skal du flytte hjemmefra?
Sparetips til den fattige studerende
De vigtigste forsikringer til dig som studerende
Sådan starter du en opsparing
Praktik eller på udlandsophold
Sparetips til SU-madbudgettet
Der skal være plads til cafébesøg og øl
Rejse-sparetips til studerende

Alt hvad du skal vide om din SU

SU. Den dér pose penge, de heldige studerende i Danmark får hver måned. Men hvordan er det nu lige, det fungerer? Læs med her ⭐️

Ny som studerende? 📚 Skal du til at starte på en ny uddannelse, så læs dette indlæg og find ud af, hvordan livet på SU kommer til at påvirke din pengepung.

Hvordan fungerer SU? SU står for Statens Uddannelsesstøtte og er et månedligt beløb, du kan få, hvis du studerer på en SU-berettiget uddannelse. Her kan du læse alt om, hvordan du får SU, og hvor meget du får.

Hvor meget må du tjene ved siden af din SU? 👷 For mange rækker SU’en ikke til at dække alle udgifter til husleje, mad, bøger, fest og ballade. Et job ved siden af studiet kan derfor være en hjælpende hånd til at tjene lidt ekstra mønter. Her kan du læse alt om, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.

SU-lån: Hvis din SU eller dit studiejob ikke kan få enderne i din økonomi til at hænge sammen, eller hvis du simpelthen dropper studiejobbet for at gå all in på dit studie, kan et SU-lån være en mulighed. Læs om hvad fordelene og ulemperne er ved at tage SU-lån, og hvad eksperterne mener om at tage SU-lån.

Studiejob og studielån?

Studiejob

Mange studerende supplerer SU’en med et job, så de kan få økonomien til at hænge sammen. Om du langer bajere over disken på den lokale bar eller har valgt studiejobbet fra til fordel for at fokusere på studiet, er alle løsninger helt okay. Her er lidt inspiration:.

##Skal du flytte hjemmefra? 📫

Er du allerede fløjet fra reden, eller er du ved at pakke de sidste flyttekasser? Hvis du stadig bor hjemme hos mor og far, er der en række ting, du skal være forberedt på, inden du tager tilløb og flyver afsted.

Økonomisk huskeliste:Ud over en liste med ting, du skal huske og ting, du skal vide, når du skal flytte ud, er der også en række økonomiske punkter, du skal have styr på. Med huskelisten i hånden, kan du starte fra en ende og tjekke af løbende.

Sparetips til den fattige studerende

Spar penge som studerende

Nu ved du alt det vigtigste om din SU. Videre til alle de eksklusive sparetips og studierabatter. Dem er der nemlig god grund til at udnytte som studerende for at få mest ud af SU’en!

Når du skal købe bøger til studiet 📚 Studiebøger er dyre. Derfor: køb dem brugt, brugt, brugt! Langt de fleste studiebøger kan du finde til en ultra lav pris, hvis du ikke har noget imod, at en anden har kigget eller streget lidt i dem inden dig. Undersøg om der findes en Facebook-gruppe specifikt til dit studie, hvor der bliver solgt brugte bøger.

  • Ellers kan du søge på både Pensum.dk, som er et mekka for brugte studiebøger eller Studiesalg.dk og DBA.dk.

De fedeste studierabatter. Mange studerende glemmer ofte, hvor mange gode tilbud og studierabatter, der findes som studerende.

De bedste apps til studerende: Nogle af dem gør dit liv nemmere, andre hjælper dig med at spare penge. Her er de 12 bedste apps til studerende.

Spar penge i kantinen 🍲 På de lange studiedage kan du få brug for et skud energi i form af en kop kaffe og et stykke kage fra kantinen. Men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse i længden. Vi har her samlet de syv bedste tips til at spare penge i kantinen.

Når økonomien er trang 💔 Som studerende kan der godt være perioder, hvor det er svært at få pengesagerne til at løbe rundt. Der er en husleje, der skal betales. Forsikringer. Regninger. Mad. Lidt sjov i weekenden. Når der ser sort ud, har vi samlet en række tips, der kan hjælpe dig til lidt lysere tider i din økonomi.

De vigtigste forsikringer til dig som studerende

Er din cykel blevet stjålet? 🚴 Eller er du kommet til at ødelægge din venindes nye computer? Når (og hvis) uheldet er ude, er det smart, at du er forsikret. Så kan du nemlig få hjælp til ovenstående og lignende scenarier.

Forsikringer for dummies. Basics først. Her får du et overblik over de gængse forsikringer, du skal have styr på. Vil du være ekstra forsikret, kan du tilkøbe elektronikforsikring, rejseforsikring og cykelforsikring.

Tilbud gennem din fagforening Studerende, der er medlem af fagforeninger, kan ofte få attraktive tilbud på forsikringer. Det er værd at tjekke op på! Som studerende er der også mange fagforeninger, der er gratis at være medlem af. På den måde kan du score en billig forsikring uden at skulle betale medlemskab til fagforeningen. What’s not to like?

Find den billigste forsikring: Der er stor forskel på priserne på forsikringsmarkedet. Sæt dig ned og find det tilbud og den pris, der passer bedst til dig. Her guider vi dig igennem, hvordan du kan finde den billigste forsikring, der passer til netop dine behov.

Hvad er dit hjem værd?🏡 Når du skal købe indboforsikring, skal du angive hvor meget dit hjem er værd. Det er ikke en helt nem opgave, men vi hjælper dig i denne guide.

Hvad er selvrisiko? Selvrisiko er også noget, du skal tage stilling til, når du forsikrer dig. Hvor høj skal den være? Læs hvordan du bedst kan fastsætte din selvrisiko her.

Sådan starter du en opsparing

Start en opsparing

Opsparing. En god sum penge, du kan bruge på en rejse. Indskud til en lejlighed. Eller som en buffer, der ligger i banken, hvis du får brug for pengene. Men for at starte en opsparing, kræver det, at du har noget at spare op af.

Opdag dine pengevaner 💸 For at starte en opsparing, skal der være plads i budgettet til det. Første trin er derfor at give dine pengevaner et tjek. Måske bruger du mange penge på kaffe? Eller på tøj? Eller på byture? Og måske finder du ud af, at det faktisk ikke er helt det værd. Pengevaner er svære at ændre, men her er nogle tricks til, hvordan du kan komme igang.

Step-by-step - start en opsparing: Spiirs pengeeksperter deler deres tanker om opsparing, om det er en god idé at have, samt lidt tips til, hvordan du kan starte din egen opsparing.

Ingen stress: opsparingen kan vente! Hvis du som studerende hverken har mentalt eller økonomisk overskud til at komme i gang med en opsparing, så frygt ej. Opsparingen kan snildt vente et par år. Læs bare her, hvor en kandidatstuderende ytrer hendes holdning til opsparing og præstationspresset på nutidens studerende.

Praktik eller på udlandsophold

De fleste studerende får i løbet af studietiden mulighed for at tage et semester som praktikant i en fed virksomhed eller som studerende på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Mange studerende vælger dette fra, fordi det lyder uoverskueligt og dyrt, men det behøver det ikke at være!

Tips til et billigt udlandsophold ✈️ Selvom Australien, Hawaii og New York sikkert er destinationer, du gerne vil på udveksling til, så kan et par måneder på disse destinationer også hurtigt blive en stor mundfuld for din økonomi. Tænk i andre baner og find en destination, hvor du ikke behøver at gældsætte dig for at kunne komme afsted.

  • Leder du efter inspiration? Her er en studerende, der tilbragte et billigt men fantastisk semester i Madrid.

Søg legater 💰 Et legat er en sum penge, du kan søge om at modtage som økonomisk hjælp, hvis du er studerende og skal i praktik eller på udveksling. Det er lidt som en jobansøgning. Hos Legatbogen.dk får du adgang til en database over legater, så du kan gennemgå hvilke, du har mulighed for at søge.

Sparetips til SU-madbudgettet

Spar penge på mad

Om du lever af havregrød eller sushi, så er mad en nødvendighed. Men lige meget hvad dine spisevaner er, så er der højest sandsynligt penge at spare.

Madplan er vejen frem! 🍔 Med en madplan kan du undgå at stå i supermarkedet med følelsen af at være ‘hangry’ og ikke vide, hvad du skal købe ind. Så ender det nemlig med, at du er sulten og bare kommer til at købe alt muligt gøgl ind. Med en madplan kan du spare tid og penge. Her er opskriften på, hvordan du kommer i gang med en madplan.

Hvis du ikke orker at lave din egen madplan: Så har vi faktisk gjort arbejdet for dig med tre eksempler på madplaner til en uge.

Mad til en uge for kun 300 kroner: Har du brug for inspiration til, hvor billigt du kan købe ind? Læs med her, hvor to studerende handler mad til en uge for bare 300 kroner. Det er faktisk muligt!

Er du gået kold i de samme opskrifter? Lasagne, pasta med kødsovs og madpandekager. Vi kender rillen. I dette indlæg får du inspiration til 10 nemme, SU-venlige opskrifter for under 30 kroner.

Spar penge i supermarkedet 🍎 Vi bliver alle tiltrukket af mærkevarer, der skiller sig ud på supermarkedets hylder, uden vi er bevidste om det. Men med disse tips kan du spare masser af penge i supermarkedet.

Der skal være plads til cafébesøg og øl

Livet som studerende kan være opslidende med de mange timer med næsen i bøgerne, de lange dage på læsesalen og de hårde eksamensperioder. Husk derfor at nyde og slappe af! Forkæl dig selv med en caféburger, en lækker cappuccino og en god øl på din yndlingsbar i ny og næ. Her får du de bedste tips og tricks til, hvordan og hvor du får mest for pengene, når du skal ud at spise eller ud at slå til søren.

Tips og tricks til billigere restaurantbesøg 🍸Restaurantbesøg kan hurtigt blive ekstra pricy, hvis du tilkøber dyr kildevand eller dessert. Med dette indlæg in mente kan du se igennem, hvordan restauranterne forsøger at tjene ekstra på dig.

Gode, billige madsteder: Er du så heldig at være bosat i København eller Aarhus, gennemgår disse guides, hvor du kan finde god, lækker og, måske vigtigst af alt, billig mad i de to byer.

Billig bytur uden at mærke det 🍺 Og når du så skal ud at male byen rød (måske efter et lækkert besøg på restaurant?), guider vi her til de bedste, budgetvenlige steder, du kan gøre det, i København og i Aarhus.

Rejse-sparetips til studerende

Sparetips til rejse

Som studerende kan det være svært at finde luft i budgettet til at rejse. Men måske du med hjælp fra nedenstående tips kan forsøge at skabe lidt plads - måske bare en kort tur til en europæisk storby?

Planlæg din ferie ✈️ Du kan komme rigtig langt (læs: spare mange penge) med god planlægning. Start planlægningen med inspiration fra dette indlæg, der beskriver, hvordan du planlægger din rejse fra start til slut.

  • Faktisk kan selv populære og dyre destinationer som New York og Málaga gøres billigt med den rigtige planlægning.

Sparetips til dig, der gerne vil rejse mere: Du kan ikke trylle og give dig selv flere feriedage, men til gengæld kan du bruge færre penge, når du er ude at rejse. Måske det giver luft i budgettet til en ekstra rejse? Her er i hvert fald seks måder, du kan spare penge, når du er ude at rejse.

Ferier, der ikke koster kassen: ⛵️ At tage på ferie behøver ikke koste flere måneders slid og slæb. Især ikke hvis du tænker ud af boksen og vælger en feriedestination, hvor priserne er lavere end i Danmark.

Det var det! Nu har du forhåbentlig fået masser inspiration og idéer til, hvordan du kan leve som studerende på SU uden at føle, at der ikke er plads til lidt sjov og ballade. Langt hen ad vejen handler det nemlig om at prioritere, så du kan leve det liv, du gerne vil med de midler, du har 💰📚☕✈️


Du har netop læst et indlæg fra Spiir. Hvis du kunne lide det, kan du sikkert også lide vores gratis budget-app. En sjov og intelligent penge-assistent, der automatisk gør dig klog på dit forbrug, så du kan læne dig tilbage og leve dit liv, som du ønsker det. Download appen nu.