Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

8 ‘musthave’ madvarer til et madbudget i hopla

Af Karen Johanne Iversen

Du vil gerne spise sundt og varieret. Have fisk to gange om ugen. Lykkes med en madplan. Få mest mad for færrest penge. Og få råd til en caféburger med vennerne i ny og næ.

Desværre kan der være langt fra tanke til handling, når du skal få madpengene til at række til alt det, du gerne vil spise i løbet af en måned.

‘News flash’: vink farvel til tidskrævende madplaner og stramt opstillede regler for dit madbudget. Hvis du altid har et basislager bestående af disse otte ‘musthave’ madvarer i dit køkken, kan du på nul komma fem bikse et lækkert måltid sammen til næsten ingen penge. Vi kalder det gaven, der bliver ved med at give!

Se bare her 👇

Rodfrugter

gulerødder madbudget

Rodfrugter som gulerødder, kartofler, rødbeder, pastinak og knoldselleri er nogle af de billigste gutter i grøntafdelingen, fordi kiloprisen er ultra lav.

Eksempelvis får du gulerødder for ti kroner kiloet, hvorimod en pose frisk spinat koster i omegnen af 88 kroner kiloet. Kartofler kan du også få til bare ti kroner kiloet, hvorimod en bakke tomater koster i omegnen af 40 kroner kiloet.

Der er altså penge at spare, hvis du går efter rodfrugterne i grøntafdelingen. Her er et par idéer til lækre retter, du kan fremtrylle med rodfrugter:

  • Ovnbagte rodfrugter
  • Rodfrugtsuppe
  • Råkostsalat
  • Kartoffelmos
  • Juice med rødbeder, gulerødder og selleri

Pasta og ris

pasta madbudget

Pasta og ris er og bliver din bedste ven i køkkenet, og det er ikke uden grund. Ris og pasta er nemlig perfekte til at mætte selv den største og stærkeste mand for ganske få penge. Vi snakker omkring ni kroner kiloet for pasta og otte kroner kiloet for parboiled ris.

Brug dem som tilbehør til gryderetter og saucer og bland dem i salater. Kun fantasien sætter grænser. Med ris og pasta indenbords skal du i hvert fald ikke være bange for at gå sulten i seng. Her er et par forslag til retter med pasta og ris:

  • Risengrød
  • Risotto
  • Rissalat
  • Thai Wok med ris
  • Pasta med pesto, hvidløg, tomatsauce, bolognese … ‘you name it’.
  • Lasagne
  • Pastasalat

Konserves

konserves

Dåsemad... ej, helt ærligt. Mener I det? Jep 👌

Hvis du ikke allerede er hoppet med på konserves-bølgen, har du meget at glæde dig til. Med ‘dåsemad’ kan du nemlig fremtrylle de mest fantastiske retter næsten uden at mærke forskel i madbudgettet. Se bare her:

  • Hjemmelavet humus med kikærter fra dåse
  • Tunsalat med tun fra dåse
  • Rugbrød med makrel fra dåse
  • Tomatsauce med flåede tomater og tomatpuré fra dåse
  • Thaisuppe med kokosmælk fra dåse
  • Tarteletter med kylling og asparges fra dåse
  • Indisk dahl med røde kidneybønner fra dåse

Mel og havregryn

mel

Vi er igen tilbage ved to råvarer, der på samme måde som pasta og ris kan give fylde og mæthed for næsten ingen penge. Mel kan du købe til bare fem kroner kiloet, og havregryn får du til bare ni kroner kiloet.

Havregryn og mel kan du blandt andet bruge til at fremtrylle:

  • Dej til pizza, boller, pølsehorn, kage, fladbrød og andet bagværk
  • Hjemmelavet pasta (hvis du er rigtig overskudsagtig)
  • Pandekager
  • Knækbrød
  • Havregrød
  • Crumble med havregryn

Æg

æg madbudget

Æg kan andet end koges og scrambles… og så koster de kun i omegnen af to kroner stykket. Hvabehar!

Udover at være billige, er æg også spækket med proteiner, fedtstof, D- samt E-vitaminer. Men hvad kan du lave med den lille sunde fætter? Se bare her:

  • Æggekage
  • Omelet
  • Pandekager, kager og andet bagværk
  • Æggesalat
  • Spejlæg
  • Eggs benedict
  • Spaghetti carbonara
  • Æggewrap med fyld

Løg og hvidløg

løg hvidløg madbudget

Løg og hvidløg er fantastiske smagsgivere, du kan bruge til at ‘spice’ de mest flade og kønsløse retter op. Rødløg får du til bare otte kroner kiloet og hvidløg til fem kroner stykket.

Her er et par forslag til, hvad du kan bruge løg og hvidløg til næste gang, du svinger kødgryderne:

  • Løgsuppe
  • Løgtærte
  • Thaimad med hvidløg
  • Hvidløgsbrød
  • Hvidløgssmør
  • Syltede rødløg
  • Karamelliserede løg
  • Løg og hvidløg i gryderetter og sammenkogte retter
  • Løg i salaten, på rugbrødsmaden og i sandwichen

Krydderier

krydderier madbudget

Krydderier er din ‘best buddy’ i køkkenet. For med krydderier kan du forvandle det mest tamme måltid til noget, der giver både dybde og varme.

Men hvad kan du bruge de forskellige krydderier, du har stående i køkkenskabet til? ‘Check this out’:

  • Chili: asiatiske retter, chili con carne, mexicansk mad, chili cheese tops, gryderetter m.m.
  • Laurbærblade: skipperlabskovs, bolognese, agurkesalat, benløse fugle, rødkål.
  • Kanel: grød, chaithe, kanelsnegle og andet bagværk samt orientalske retter,
  • Karry: boller i karry, asiatiske retter, æggesalat, kylling i karry, club sandwich.
  • Oregano: ovnkartofler, gryderetter, pizza, ovnstegt kylling, focacciabrød.
  • Spidskommen: orientalske retter, mexicansk mad, humus, suppe, kødboller m.m.
  • Vanilje: grød, desserter, bagværk, smoothie, is, frugtkompot, koldskål, pandekager.
  • Paprika: gullasch, mørbradgryde, koteletter i fad, marinader, peberfrugtpesto.

Papvin til hverdag og fest

vin madbudget

Vi kan hurtigt blive enige om, at vin gør sig godt til en god bøf, sammen med vennerne og når du har lyst til at opgradere øllene på baren med en lækker drue.

Men faktisk gør vin sig også glimrende i madlavning, fordi vin kan løfte selv det mest trivielle måltid til et sandt festmåltid. Når alkoholen fordamper fra retten, er kun vinens smag tilbage. Dog i en langt mere koncentreret og derfor også mere raffineret og kraftigere smag end den vin, du lagde ud med.

Har du en hvidvin og rødvin i ‘papudgaven’ stående (som holder sig riiiiigtig længe), kan du både bruge den i maden og til at nyde for sig. Se bare her hvilke retter, du kan lave med vin:

  • Coq au vin med rødvin
  • Osso buco og andet oksekød med rødvin
  • Moules marinières med hvidvin
  • Laks og andre fiskeretter i hvidvinssauce
  • Risotto med hvidvin
  • Rødvinssyltede blommer
  • Marinader

Se selv 😊 Med disse otte basisvarer kan du fremtrylle fantastiske måltider til dig selv, familien og madklubben og samtidig holde madbudgettet i hopla. Velbekomme 👨‍🍳