Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Sundhed på budget

Af Karen Johanne Iversen

Synes du, det kan være krævende og dyrt at opretholde nytårsforsættet om en sundere livsstil? Eller er det svært at få madbudgettet til at række? Så læs med her, hvor Spiir giver dig de bedste råd til, hvordan du får mest sundhed for pengene.

Lav en madplan

Vil du have succes med 'projekt vægttab' eller bare en sundere livsstil? Så er planlægning vejen frem. Lav en ugentlig madplan, hvor du planlægger, hvad du skal spise til morgen, middag, aften og mellemmåltider. Beslut dig for at lave retter, hvor bestemte råvarer indgår i flere måltider, så du undgår madspild og får mest muligt ud af råvarerne.

Kål, specielt hvidkål, har for eksempel en svimlende billig kilopris på omkring 10 kroner. Der er til mange måltider i et hvidkål. Prøv retter såsom: kødsauce med dampet hvidkål (som erstatning til spaghetti), kålwraps med kylling eller hvidkålssuppe med rodfrugter. Hvis du bor alene eller kun har planlagt ét ugentligt måltid med hvidkål, kan det dog være svært at få spist hele dit indkøbte hvidkålshoved, før det bliver for gammelt. Så kan du lave en stor portion hvidkålssuppe og fryse den ned i portioner til dage, hvor du har for travlt til at kokkerere.

Læs også: Vores madplan fjerner lortesituationer i supermarkedet

En anden fordel ved at lave en madplan er, at du undgår at lande i 'jeg-har-lavt-blodsukker-og-behøver-hurtige-kulhydrater'-fælden. Hvis du planlægger dine måltider og medbringer sunde snacks på farten, forbliver dit blodsukker stabilt hen over dagen. Dermed slipper du for at bruge penge på 'det hurtige fix', som vi ofte får gennem slik, sodavand, kage, fastfood og andre kalorieholdige snacks.

Vil du gerne blive bedre til at overholde dit madbudget? Så sæt et forbrugsmål på dine dagligvareindkøb med Spiir. I appen indtaster du, hvor meget du maksimalt vil bruge på dagligvarer på en måned, og Spiir holder herefter øje med, om du overholder forbrugsmålet. Smart, ikke?

Køb ind til en uge ad gangen

Når du har lavet din madplan, er det en god idé at købe ind til hele den kommende uge. Ofte kommer der nye tilbud i dagligvarebutikkerne i weekenden, og henter du eksempelvis en app som Minetilbud, kan den hjælpe dig med at spare mange penge på din ugentlige indkøbstur. I appen kan du oprette en tilbudsagent, der giver dig besked, når den finder tilbud, der matcher dine ønsker.

Læs også: Spar tid, penge og besvær i online-supermarkeder

Et andet råd til din ugentlige indkøbstur: undgå at handle ind, når du er sulten. Hvis maven rumler og blodsukkeret er lavt, kan der nemt ryge en del impulskøb i indkøbsvognen, som du egentlig ikke har brug for. Hvis du holder dig til indkøbssedlen, undgår du, at beløbet ved kassen bliver langt højere, end hvad du havde forestillet dig, inden du tog hjemmefra.

Spar penge på motion

Vil du gerne i form, kan et fitnessabonnement være en glimrende idé, hvis du altså vel at mærke kommer afsted til træningen. Er der for langt til centeret? Passer maskinerne dig ikke? Eller får du af andre årsager ikke træningen i centeret til at fungere? Så kan du spare penge ved at vælge en anden motionsform. Blandt andet findes der rundt omkring i de danske byer fitnessanlæg med udendørs træningsredskaber: det er gratis, du får frisk luft, og du kommer i form - what’s not to like?

Vil du have en hjælpende hånd til at komme ud ad døren, kan du hente forskellige apps, til at komme i form. Prøv blandt andet appen Daglig Træning. Her får øvelser til forskellige muskelgrupper, du kan lave hjemme på stuegulvet. Træningsformen er let tilgængelig, og du skal ikke anskaffe dig redskaber for at kunne udføre øvelserne.

Spis mindre kød

Proteiner er kroppens byggesten og bidrager med helt essentielle næringsstoffer for at opbygge og reparere kroppens knogler og muskler. Oftest får vi danskere størstedelen af vores daglige proteinindtag gennem kød, men kød udgør en dyr post på kvitteringen fra supermarkedet.

Du kan dog sagtens få proteinholdige og billige måltider uden kød - hvis du altså har mod på et par ugentlige vegetarmåltider. Blandt andet er bønner, kikærter, linser og mejeriprodukter råvarer, som ikke indeholder kød. Derfor er der mange penge at spare på den ugentlige indkøbstur, hvis du blot erstatter et par af de planlagte aftensmåltider med måltider, som ikke indeholder kød. Eksempelvis kan du erstatte oksekød, der koster i omegnen af 25 kroner for 400 gram, med en dåse kikærter til omkring 10 kroner. Det er halv pris.

Sæsonens frugter og grøntsager

Frugter og grøntsager er oftest billigere, når de er i sæson. Forbrugerrådet Tænk har lavet en liste, over hvilke grøntsager og frugter, der dyrkes i hvilke måneder. Du kan bruge sæsonlisten til at planlægge dine måltider. Svampe hører til vinteren, rabarber hører til foråret, jordbær hører til sommeren og græskar hører til efteråret.

Læs også: Fouragering i byens skjulte forrådskammer

Årstidernes forskellige udbud giver en naturlig variation i de frugter og grøntsager, du spiser, og du vil derfor helt automatisk komme til at spise forskellige typer af grønt i løbet af året.