Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Miljøvenlig ferie: Her er 7 tips til dig, der ønsker at gøre ferien grønnere

Af Caroline Sølver

Læsetid: 7 min

Du er ved at planlægge årets sommerferie, men du ved endnu ikke, om turen går til Caribien, Sydtyskland eller Gilleleje?

Mens du drømmer dig væk til sol og sommer, har tanken om miljøet måske også været på visit et par gange. For det dér ferie, der sviner da helt forfærdeligt. Gør det ikke?
Vi kan hurtigt blive enige om, at flyrejser ikke ligefrem er noget, vores planet er vild med, og derfor bliver der tænkt i nye og anderledes baner, når det kommer til at rejse.

Heldigvis kan du sagtens få en fantastisk rejse, selvom du dropper flyveturen. Det handler bare om at lægge hovedet i blød og tænke i nye baner. Og i sidste ende kan det endda være, at sommerferien bliver endnu sjovere, fordi du får en helt ny rejseoplevelse!

Her er vores 7 bedste tips til en grønnere ferie.

1: Tag bilen

Grøn ferie - tag bilen

Bilen vinder over flyet - men kun hvis bilen er lastet med mere end to personer. Det vil altså sige, at hvis du skipper flyet og tjekker ind i bilen og fylder den op med venner eller familie, så takker miljøet dig allerede her.

Og med bilen er der ingen grænser for, hvad du kan opleve. Kør afsted, og ser du en fristende vej, så kør ned af den og undersøg, hvad du finder. Det er nemlig også her, at bilen vinder over flyet, fordi den gør dig mobil til at søge af smutveje og afveje. Måske falder du over en fed festival i sommerlandet, som du gerne vil joine. Danmark er et dejligt land (🎶), der byder på masser af skønne sommeraktiviteter.

2: Eller hvad med toget, bussen eller cyklen?

Grøn ferie med offentlig transport

Det kan være, at du hverken ejer bil eller kørekort. Så bliver udsigterne til bilferie selvfølgelig lidt svære at opnå. Men det er der råd for! Der findes heldigvis andre alternativer til fly og bil - nemlig tog, bus og cykel.

Hvad med en lille udfordring: en cykeltur til Berlin? Der er planlagte cykelstier hele vejen, og turen kan klares på et par dage. Ikke nok med at denne form for transport er fantastisk for din pengepung, så udleder den heller intet CO2.

Hvis cykel-idéen ikke just huer dig, kan du også stige ombord på et tog eller en bus og komme rundt i hele Europa. Hvem ved? Måske bliver du bidt af denne rejseform og går i gang med at planlægge den helt store interrail-tur?

3: Dyk ned i Danmark

Grøn ferie i Danmark

Apropos lokal ferie og bil og cykel som transportmiddel, så er det oplagt, at du tænker ud af boksen og går på opdagelse i det dejlige Danmark. Sommerdanmark byder på et hav af aktiviteter, og endda en lang liste af skønne gratis oplevelser, som du kan nyde godt af.

Er du københavner, hvad så med at hoppe på en bus og opleve skønne Aarhus? Eller hvad med at hoppe på en færge og nyde godt af en af Danmarks mange øer? Hvis vejret er skønt og selskabet er godt, så vil du helt sikkert åbne dine øjne for, hvor meget Danmark kan som ferieland!

4: Og i vores nabolande…

Grøn ferie i Danmarks nabolande

Du er helt sikkert enig i, at Danmark er skønt, men du drømmer alligevel om en ferie, der foregår lidt længere væk fra leverpostejsmadder og vasketøj. Heldigvis er Danmark er omringet af andre lande: Tyskland, Norge og Sverige. Ligesom de mange oplevelser i Danmark, gælder det samme for nabolandene. Hvad med en god omgang köttbullar og en kardemommesnurre i Sverige? Fantastiske og vilde naturoplevelser i Norge? Schnitzel, slotte, middelalderbyer og masser af god øl i Tyskland?

Summa summarum er, at du sagtens kan få masser af ferie og dejlige oplevelser, uden at du er nødt til at flyve om på den anden side af jorden.

5: Swap away

Grøn rejse med boligswap

En måde at tænke grønt, når du rejser, er ved at udnytte de ressourcer, du har i forvejen. Helt specifikt er et fedt rejsetip, at du da skal swappe din bolig med en anden bolig, og på den måde sparer du både ressourcer og penge. Win-win!

Det kan være, du har nogle venner, der har et fedt sommerhus, som du kan bytte med din dejlige by-lejlighed. Du får sommerhusferie, de får byferie. Du kan også gå online og søge efter swapmuligheder, og inden du ser dig om, står du måske med en mulig swapper i et helt andet land! Du kan forsøge dig med forskellige swap-grupper på Facebook, Craig’s List eller på Love Home Swap.

6: Hold ‘staycation’

Sådan holder du grøn ferie

Ligesom at minimalisme er blevet en trendy livsstil, som flere og flere begynder at indtænke i deres eget liv, så er ‘staycation’ også blevet en populær trend. Det handler om, at du tænker minimalistisk og siger “ja, der er egentlig rimelig skønt, hvor jeg bor. Jeg bliver hjemme og nyder mit hjem og min by”.

Der er helt sikkert masser af ting, du kan lave i dit hjem og din hjemby. Besøg de lokale museer, gå på genbrugsshopping i de lokale genbrugsbutikker og hæng ud med dine venner og familie, som du endelig har rigeligt med tid til at se.

7: Køb aflad

Kompenser for din flyrejse

Hvad nu hvis din flyrejse allerede er bestilt, men du egentlig har lidt dårlig smag i munden over det? Så er der en halv løsning. Mange flyselskaber tilbyder, at du for et beløb, du selv fastsætter, kan købe en form for aflad. De penge, du betaler, bliver investeret i forskellige virksomheder, der planter træer, regnskov eller arbejder for at bevare skovene.

Det betyder dog ikke, at du kan flyve så meget, du vil, hvis du blot køber dig til CO2-kompensation. For flyet udleder selvfølgelig stadig samme mængde CO2 som før, men at plante træer vil ikke kunne udligne den mængde af C02, som din flyvetur har forårsaget, alene fordi at træerne ikke kan fange CO2en lige så hurtigt, som flyet udleder den.

På den måde er CO2-kompensation altså kun en halv løsning.

Der er masser af måder, du kan holde skønne ferier spækket med oplevelser, samtidig med at du sender miljøet en kærlig tanke. Vi ønsker dig en rigtig god, grøn ferie! ☀️

Kilder: