Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Pengevaner

8 veje til at lægge en dæmper på din shoppelyst

Af Caroline Sølver

Du er gået en tur i Normal for at købe shampoo. Men da du når op til kassen, hiver du mere end bare shampoo op af kurven. På din vej gennem butikken er du nemlig faldet over en smart skuresvamp, en hårbørste og lidt søde sager, selvom du havde planlagt, at shampoo var det eneste, der skulle med dig hjem.

Der er rigtig mange grunde til, at det kan være svært at holde sig i skindet, når købetrangen banker på. Vi har alle forskellige forhold til penge, og hvad vi bruger dem på. Men hvis du har sat dig for, at du gerne vil holde igen med shopping, er det selvfølgelig bedst, hvis du kan overholde det og ikke falder i de mange købsfælder, der er spredt ud i butikkerne.

Her er 8 måder, du kan lægge en dæmper på din shoppelyst.

Dyb indånding

Styr købelysten

Når du er på forhindringsløb gennem butikkernes mange lokkende fælder, der hurtigt kan få dig til at købe alt muligt, du ikke har brug for, kan det være svært at sige nej. Og det er fuldt forståeligt, for butikkerne bruger nemlig et væld af psykologiske tricks.

Men når du nu står ved kassen med kurven fyldt af flere varer, end du havde planlagt at skulle have med hjem, så stop op og tag en dyb indånding. Den dybe indånding kan forhåbentlig bruges til at give din hjerne en kort pause, hvor du kan tænke en ekstra gang over, hvad det i virkeligheden var, du kom efter. Altså: Skal du både have skuresvampen, hårbørsten og slikket med hjem, eller er det godt nok med den shampoo, du egentlig havde planlagt at købe?

Stil dig selv de kritiske spørgsmål

Sådan stopper du med at shoppe

Hvis den dybe indånding ikke er nok til at sætte situationen i perspektiv, så prøv i stedet at stille dig selv et par kritiske spørgsmål:

Hvorfor er jeg i gang med at købe det her?
Har jeg virkelig brug for det?
Har jeg råd til det?
Og vil det faktisk skabe glæde og værdi i mit liv?

Kan du med sandhed i stemmen svare ja til ovenstående spørgsmål, skal de selvfølgelig få lov til at komme med dig hjem. Hvis svaret er nej, så er løsningen i stedet, at varerne skal op af kurven og tilbage på de hylder, de kom fra.

Tænk minimalistisk

Vær kritisk og stop indkøb

Du kan også komme langt med at blive en mere ‘mindful’ shopper, hvis du indtænker minimalisme-trenden i dit liv. Og nej, du behøver langt fra at blive fuldblods-minimalist for at benytte nogle af tankegangens metoder i din hverdag.

Minimalismen er din pengepung og miljøets bedste ven, for i stedet for at græsset altid er grønnere på den anden side og mer’ vil ha’ mer’, så skal du i stedet tænke, at du har, hvad du har brug for. Der er ingen grund til at gå ud og købe nyt, for du skal holde dig til kun at købe det, du virkelig har brug for.

Når du får gjort dette til en vane, vil en helt ny verden åbne sig for dig, hvor du forhåbentligt bliver bevidst om, at lykken ikke altid findes i at købe nye sager.

Keep track med mobilen

Stop din købelyst med Spiir

En smart og meget håndgribelig måde, du kan holde dig i skindet, når shoppelysten kommer på besøg, er ved attracke dig selv med forskellige hjælpsomme apps. Her kan Spiir blandet andet være en super hjælp! I appen kan du sætte dine egne forbrugsmål. Du kan for eksempel beslutte dig for, at du højest vil bruge 1.000 kroner på tøj hver måned.

Dernæst vil appen give dig et overblik over, hvor mange penge, du bruger, og på den måde kan du konkurrere med dig selv og se, om du formår at holde dig under de 1.000 kroner. Det er en super måde, du kan blive bevidst om dine shoppevaner på, og inden du ser dig om, vil dit forbrug måske se helt anderledes ud!

Klap dig selv på skulderen!

Shoppe-stop-guide

Hvis det ikke er tilstrækkeligt at stå til ansvar overfor dig selv, når du har sat dig for ikke at shoppe, kan du også indtænke miljøet. Miljøet takker dig nemlig, når du siger nej til at købe ting og sager bare fordi…

Det kan altså være et godt argument at bruge, at du klapper dig selv på skulderen fra miljøet og dig selv, når du formår at stoppe op og droppe forskellige indkøb.

Og de tre sikre tricks, når alt andet fejler

Dæmp din købelyst

Hvis du vil være på den sikre side, når du skal købe, fordi du nærmest er sikker på, at du kommer til at falde i, så får du her tre skudsikre tricks, du kan bruge:

  • Lad kortet og telefonen blive hjemme - det gør helt enkelt, at du ikke har mulighed for at shoppe.
  • Tag kun det præcise beløb med i kontanter - hvis du ved, at du er på vej ud efter shampoo, så vil et bestemt antal kontanter i lommen gøre, at du ikke kan shoppe amok.
  • Bliv hjemme - det er faktisk ret simpelt. Hvis du bliver hjemme, så behøver du slet ikke stå i en situation, hvor du måske får lyst til at købe. #nemt

Forhåbentlig kan disse otte tricks inspirere og ligge i din bevidsthed, næste gang du får lyst til at købe noget, som du egentlig ikke har planlagt eller brug for. Husk også, at hvis det skulle svipse, og du kommer til at købe, så går det nok også… Drop den dårlige samvittighed og op på hesten igen! Bedre held næste gang 💪