Adfærdspsykolog: Derfor har du svært ved at overholde dine økonomiske fremtidsplaner

Nu vil du ryge dine sidste blå King’s. Nu vil du begynde at spare op. Nu vil du tabe dig de famøse fem kilo, så du langt om længe kan få has på den fedtpølse, der altid sniger sig op over buksekanten. Og nu vil du lave en dedikeret pensionsplan - sådan ‘for real’.

Men når fremtid er blevet til nutid, er der sket noget besynderligt: Du har ikke overholdt én eneste af de beslutninger, du traf.

Øv. Du gjorde ellers alt, hvad du kunne, for at motivere dig selv: Du fortalte vennerne om rygestop- og vægttabsplanerne, du lavede en lukket opsparing, så den ville straffe dig med et ondt gebyr, når du overførte nogle af pengene tilbage til din forbrugskonto igen, og du havde sat et møde op med en pensionsrådgiver i banken.

Hvorfor gik det galt?

Læn dig tilbage og ta’ en slapper. For du kan ikke gøre for det. Det er din hjerne, der driver gæk med dig, fordi din umiddelbare tilfredsstillelse spænder ben for de fornuftige beslutninger, du ved, vil gavne dig på længere sigt.

Vi har taget en snak med Niels Holm Jensen, ph.d. i adfærdspsykologi og konsulent ved Bro Kommunikation, som forærer dig svaret på, hvorfor du har svært ved at dedikere dig til dine økonomiske fremtidsplaner, og hvad du kan gøre for at blive bedre til at overholde dem.

Følelsernes magt

Følelser er et magtfuldt bekendtskab. Når du sidder med en bestemt følelse i kroppen, kan du have svært ved at huske, hvordan det er ikke at have den følelse. Lad os smide et par eksempler på bordet:

• Når du har shopping-abstinenser, og du derfor fortrænger, at tallene i netbanken er rødglødende.

• Når du ligger med 39,9 i feber og ikke kan huske følelsen af at være rask og fyldt med energi.

• Når du er forelsket og ikke kan forstå, hvorfor alle andre ikke også går rundt og uddeler smørrede smil til gud og hver mand.

• Når du er druknet i sorg og ikke begriber, hvorfor du nogensinde er gået op i, hvordan kæresten smider pyntepuderne i sofaen.

• Når du er blevet topmotiveret af aftenens afsnit af Luksusfælden og aldrig kunne drømme om at smide penge efter takeaway igen.

Det er følelsesmæssige tilstande som disse, du har svært ved at se udover, når du befinder dig midt i smørhullet af dem.

Men når du igen er ‘ude på den anden side’, er alt ved det gamle: McDonald’s får atter besøg af dig, de smørrede smil erstattes af et ‘jeg står i kø i Netto klokken 17’-udtryk, og kæresten får atter smidt pyntepude-reprimander afsted efter sig.

Din manglende evne til at skelne mellem de tosidede følelsestilstande hedder på ‘godt psykologisk’ empathy gap, som ifølge Niels Holm Jensen handler om kløften mellem såkaldte varme og kolde tilstande:

“Når du er i en bestemt følelsesmæssig tilstand (varmt stadie), har du svært ved at sætte dig ind i en ikke-følelsesladet tilstand (koldt stadie). Det betyder, at når du træffer beslutninger i et varmt stadie, bliver beslutningerne ofte uholdbare og urealistiske, fordi du glemmer at tage hensyn til, hvordan du handler og agerer, når virkeligheden banker på, og verden rummer flere nuancer end den éne følelse”.

Kreditkortet i isblokken… og andre forpligtelser

Heldigvis er du så heldig, at da der i tidernes morgen blev uddelt hjerner, fik du en af de allerbedste.

Din hjerne er nemlig udmærket klar over, at du ikke kommer til at overholde dine urealistiske ‘tjuhej’-beslutninger, og her kommer begrebet commitment devices ind i billedet:

“I et koldt og ‘fattet’ stadie ved du godt, at du kan få svært ved at overholde de gode intentioner. Derfor kan du opstille nogle forpligtelser og benspænd for dit fremtidige jeg, som får konsekvenser, hvis du ikke overholder dem”, forklarer Niels Holm Jensen og fortsætter:

“Et godt eksempel er shopaholikeren, der i et koldt stadie fredag aften fryser sit kreditkort ind i en isblok, så det bliver svært for hende at få fat i det lørdag formiddag, når den boblende følelse af shoppetrang melder sig. Med andre ord forsøger du at opstille nogle barrierer, så det bliver sværere for dig at følge dine uhensigtsmæssige varme impulser”.

Måske kan du også leve dig ind i følgende penge-situationer:

• Hvis du fortæller kollegerne om dit massive overtræk i dag, kan du ikke troppe op med den nyeste iPhone i morgen.

• Hvis du “bare lige” skal ind og gå en runde i Magasin og kommer til at snolde for 500 bobs, vil du overskride dit forbrugsmål på sko, tøj og accessories i din Spiir app.

• Hvis du laver en madplan og handler ind til en hel uge, er det både spild af mad og penge, hvis du alligevel i løbet af ugen får appetit på nr. 35 fra den indiske.

• Hvis du snoozer dit vækkeur, donerer du automatisk et bestemt beløb til velgørenhed.

Selvom hjernen er så smart indrettet, at den gerne vil hjælpe dig med at overholde dine økonomiske fremtidsplaner, vil du alligevel opleve, at du kommer til at jokke i spinaten igen og igen… og (ja, du har nok gættet det): igen.

What to do?

Hvad stiller du så op, hvis du igen og igen begår de samme fejl? Er det bare en kamp, du har tabt på forhånd? Ikke nødvendigvis:

“Vi mennesker har lejlighedsvis selverkendelse, hvor vi kan kigge os selv i spejlet og se det fornuftige og ufornuftige i vores handlinger”, mener Niels Holm Jensen og fortsætter:

“Det bedste råd jeg kan give, er at prøve at opdage de kolde, reflekterede stadier og bruge dem til at etablere barrierer for de fremtidige varme øjeblikke, når din dømmekraft begynder at svigte dig. Det vil gøre dig mere bevidst om den indre kamp, der er mellem dit nutids-jeg og fremtids-jeg”, afslutter Niels Holm Jensen.

Derfor: Næste gang du er ved at bryde det løfte, du har givet dig selv: Stop op og forsøg at skelne mellem fornuft og ufornuft.

Virker det ikke? Anerkend, at din ellers så fine, fine hjerne driver gæk med dig, og husk dig selv på, at det er okay. For du kan ikke gøre for det.

---