Jeg er en ægte ‘foodie’, og jeg bruger næsten alle mine penge på mad, fordi det er både tidskrævende og besværligt at stå at lave selv. Og let’s face it: Jeg er ingen gourmetkok.

Derfor vælger jeg tit den lette og lækre løsning: takeaway eller café- og restaurantbesøg.

Men mine ugentlige besøg på restauranter og takeaway-steder får ofte min konto til at bløde. I min Spiir app kan jeg se, at jeg sidste år brugte 20.657 kroner på takeaway, café- og restaurantbesøg 🤯 Auch. Det er 1.721 kroner om måneden på mad, udover mine normale dagligvareindkøb, som i gennemsnit er 1.481 kroner per måned.

Altså brugte jeg i gennemsnit 3.202 kroner på mad hver måned i 2018.

Beløbet hænger ikke sammen med, at jeg sidste år levede af min SU og lønnen fra mit studiejob. Selvom jeg nu er færdiguddannet og har flere penge mellem hænderne, er jeg (desværre) ikke blevet stinkende rig overnight, og derfor lider min konto stadig i ny og næ, når jeg besøger min yndlingscafé lidt for mange gange om ugen.

Men det skal være slut ✋

Derfor vil jeg lave et eksperiment. Den kommende uge vil jeg lave et eksperiment, hvor jeg ikke bruger én eneste øre på takeaway eller cafe - og restaurantbesøg. Måske synes du, at det lyder #nemt. Men for mig er det en reel udfordring.

Det er fair at sige, at jeg trænger til at ryste posen og udfordre mig selv med en money challenge. Derfor vil jeg i den kommende uge kun spise mad, som jeg selv har kokkereret.

Rammer for eksperimentet

Eksperimentet løber over en uge, hvor jeg ikke må købe mad fra caféer, restauranter eller takeaway steder.

Målet med eksperimentet er at udfordre mig selv til at ændre mine vaner og se hvor slemt det egentlig er at lave mad selv hver eneste dag. Forhåbentlig kan mine nye vaner gøre, at jeg får flere penge til rådighed til opsparingskontoen eller til ting, som faktisk betyder noget i min hverdag.

Jeg sætter et ugentligt forbrugsmål på dagligvarer i min Spiir app for at kunne følge med i hvor mange penge, jeg egentlig bruger.

For at kunne holde mig inden for eksperimentets rammer, fortæller jeg undervejs mine venner og familie om min ingen-mad-udefra-mission. På den måde er de vidner, og jeg vil blive ret flov, hvis de opdager, at jeg køber take-away i løbet af ugen.

Let’s get going!

Mandag: Hvad får normale mennesker til aftensmad?

Det er første dag i eksperimentet, og da jeg har fri fra arbejde, finder jeg mig selv stå svedende i Superbrugsen. Jeg går rundt mellem kølediskene, imens jeg overvejer, hvad almindelige mennesker egentlig spiser til aftensmad. Efter et kvarters tid søger jeg hjælp gennem en googlesøgning: “Nem aftensmad.” Jeg scroller og scroller, og ender med bulgursalat med falafler.

Da jeg sjældent laver mad, skal jeg foruden ingredienserne til opskriften også købe flere basisvarer som olie og sukker, som jeg ikke har i forvejen. Hele indkøbet løber op i 108 kroner.

Salaten er nem at lave og smager overraskende lækkert. Der er endda en masse rester til overs, som jeg kan tage med til frokost i morgen. Succes!

Tirsdag: Venindehygge med hjemmelavet mad

I dag har jeg en madaftale med en veninde. Jeg har fortalt hende om mit eksperiment, og derfor aftaler vi, at vi skal lave vietnamesiske forårsruller hjemme hos mig. Jeg handler ind i Rema for i alt 136 kroner. Selvom jeg mangler stort set alle ingredienser til dagens menu, er jeg overrasket over, at beløbet ikke bliver højere. Der er jo trods alt mad til to personer.

Når valget skal træffes mellem hjemmelavet mad eller mad udefra, har en af mine argumenter ofte været, at det er billigere for mig at købe mad, fremfor at lave den selv, da jeg altid mangler en masse ingredienser. Men jeg tager tydeligvis fejl.

Maden bliver virkelig lækker, og det er trods forventning også hyggeligt at lave maden sammen. Også i dag er der en masse rester af kylling og grøntsager til overs, som jeg kan spise i morgen.

Onsdag: Freestyle fail

Det er blevet onsdag, og inden jeg ser mig om, står jeg endnu engang i Superbrugsen efter arbejde. Jeg er blevet lidt træt af at skulle forbi et supermarked hver eftermiddag, og jeg beslutter mig derfor, at jeg vil købe ind til aftensmad, som jeg kan få både i dag og i morgen.

Jeg husker mig selv på, at jeg har kylling til overs fra i går, og jeg beslutter mig for at lave en pastaret med kylling. Derfor køber jeg blandt andet pasta, broccoli, madlavningsfløde og krydderier for i alt 119 kroner.

Jeg freestyler i køkkenet uden en opskrift og hygger med med at lave mad. Hyggen slutter dog brat, da jeg smager retten til. En chilibombe eksploderer i min mund, og jeg sværger på, at selv Chili-Klaus ville være i seriøse problemer med at få retten ned 🔥 #fail

Jeg kæmper med at spise retten sammen med et glas mælk og lover mig selv at følge en opskrift resten af ugen, hvis der skulle opstå den mindste tvivl. Jeg kyler resten af pastaretten ned i skraldespanden og får lidt dårlig samvittighed over mit madspild.

Torsdag: Skulle man?

Jeg kommer hjem fra arbejde og har glemt alt om min chilifail fra i går. Da sulten melder sig, kigger jeg ind i et gabende tomt køleskab. Jeg orker ikke at cykle i Rema og opfinde den dybe tallerken igen, igen. For første gang siden eksperimentets start har jeg lyst til at sende bud efter Wolt. Jeg overvejer, om det egentlig ikke er okay, at jeg snyder en enkelt gang 😬

Fornuften rammer mig, og jeg finder en dåse makrel bagerst i skabet og spiser den på rugbrød. Selvom maden ikke smager som en drøm, er jeg alligevel stolt af, at jeg har overholdt mit løfte til mig selv, og at jeg ikke har brugt unødige penge på mad, når jeg havde mad bagerst i skabet.

Fredag: Flere penge til øllelademadder

Fredag rimer ofte på venner, god mad og øllebajsere. I dag er ingen undtagelse. Jeg skal ses med en veninde efter arbejde til et par øl og hygge, og derfor kommer det ikke bag på mig, at jeg hen på eftermiddagen modtager en sms fra min veninde: “Vi kunne hente en salat på Chicken King i aften?” Vi plejer nemlig altid at købe mad udefra, når vi ses. Jeg sætter hende ind i eksperimentet, og vi aftaler at mødes foran Rema.

Indkøbene løber op i 81 kroner, som vi deler imellem os. Indkøbsturen og madlavningen tager noget tid, men det er hyggeligt, og vi får talt godt sammen, imens vi laver mad. Vi bliver enige om, at vi godt kunne lave mad sammen oftere, for det er både hyggeligt, og vi sparer penge, som vi kan bruge på flere øl i byen 🍻

Lørdag: En tiltrængt pause

Tømmermændene har lagt sig, og jeg skal mødes hos en ven til film og hygge. Da jeg kommer hjem til ham, er maden lige ved at være færdig. Det er jeg glad for, for det giver mig en tiltrængt pause fra at komme op med den gode idé til aftensmad, for ikke at tale om at købe ind og tilberede maden.

Søndag: Status på eksperimentet

Søndagen går, som søndage normalt forløber. Mit energiniveau er ikke på det højeste, så jeg bliver glad, da jeg opdager, at jeg har en portion kødsovs i fryseren, som jeg tøer op. Hen på eftermiddagen går jeg i Netto for at købe pasta, ketchup, frugt og en Pepsi Max. Det bliver 49 kroner.

Eksperimentets resultat

Eksperimentet er nu slut, og i min Spiir app kan jeg se, at jeg kun har brugt 414 kroner på dagligvarer i denne uge og ikke en øre på fastfood, takeaway, café eller restaurant.

Mission accomplished ✅

Jeg er virkelig overrasket over, at jeg kun har brugt 414 kroner på mad for en hel uge, også uden at leve af makrelmadder og havregrød. Jeg har ikke haft en et ønske om at spare på mine dagligvarer men har alligevel brugt 386 kroner mindre på dagligvarer og mad udefra, end jeg plejer.

Hvis jeg fortsætter med at lave hjemmelavet mad, vil det give en månedlig besparelse på 1.546 kroner. På et år bliver det 18.552 kroner 💰Ka-ching!

Konklusionen på eksperimentet er derfor, at det er meget billigere end at købe hjemmelavet mad frem for at takeaway💸

En af mine største bekymringer ved eksperimentet var, at jeg skulle lave mad hver eneste aften. Men det har været nemmere og hyggeligere, end jeg havde regnet med. Især de dage, hvor jeg brugte en opskrift. Det mest irriterende ved eksperimentet har været, at jeg har tilbragt virkelig meget tid i med at stå med snuden i kølediskene i supermarkederne.

Fremover vil jeg lave mere mad derhjemme, frem for altid at købe mad udefra. Faktisk tror jeg, at det handler mest om vaner. For at komme ordentligt i gang overvejer jeg at bestille en måltidskasse eller at lave en madplan for en uge, så jeg slipper for at bruge tid på at handle hver eneste eftermiddag.

Jeg elsker stadig at spise lækker mad på caféer og hente lækre retter fra takeaway steder, og derfor vil jeg selvfølgelig fortsætte med det. Men jeg vil drosle ned på mængden. Derfor sætter jeg nu et forbrugsmål på 500 kroner om måneden på takeaway og fastfood i min Spiir-app, så jeg forhåbentlig holder mig under forbrugsmålet og ikke spilder alle mine penge på den lette løsning.

Har du også fået mod på en money challenge? 🤗 Vi ønsker dig held og lykke.