Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Familieliv

Sammenligning: 10 lækre måltidskasser til den travle børnefamilie

Af Karen Johanne Iversen

Bestil. Modtag. Tilbered. Spis. That’s it. Spring køen i supermarkedet over og brug i stedet tiden på at fremtrylle og spise nem og lækker aftensmad i hinandens selskab. Optimeret kvalitetstid for hele familien. Byd velkommen til det nyeste familiemedlem: måltidskassen! 👪

En måltidskasse er en kasse med råvarer, I får leveret direkte til hoveddøren. Kassen består typisk af en madplan for de antal måltider, I har bestilt, samt ingredienser og opskrifter til alle måltider.

Men hvilken kasse skal I vælge? Vi giver jer her en sammenligning af ti forskellige udbydere af måltidskasser, der alle varierer i tema, pris og levering. Så bliver det næppe lettere at finde netop den kasse, der matcher jeres behov 🍽️

Ti måltidskasser fra 38 til 78 kroner per kuvert 🥕

måltidskasse

Vi har sammenlignet ti udbydere af måltidskasser ud fra følgende kriterier:

  • Tema: hvad tilbyder udbyderen?
  • Varianter: hvilke slags kasser tilbyder udbyderen?
  • Pris per kuvert: hvad er kuvertprisen for den mest klassiske familiekasse ved fire måltider til fire personer?
  • Personer: Hvor mange personer kan kassen købes til?
  • Måltider per uge: Hvor mange ugentlige måltider per person kan kassen fås til?
  • Levering: Hvor leveres kassen, og hvad koster leveringen?
  • Rabat: Er der en introrabat eller velkomstbonus?

Klik på skemaet for at forstørre teksten

5 guldkorn: sådan vælger I den rigtige måltidskasse

måltidskasse research mor barn

Nu har I fået et sneak peak på, hvad de forskellige udbydere tilbyder. Men hvordan vælger I netop den kasse, der matcher mors behov for grøntsager og lillebrors behov for pasta? Her får I fem gyldne råd til valg af måltidskasse.

  1. Hvad tillader madbudgettet?
    Først og fremmest bør I overveje hvor mange penge, I vil bruge på måltidskasser hver måned. Selvom de fleste af ugens aftensmåltider er dækket ind gennem måltidskassen, skal der stadig købes havregryn til morgenmaden, mælk til kaffen, rugbrød til madpakkerne, fredagssnolder og toiletpapir. Derfor: hvad tillader jeres madbudget jer at bruge på aftensmad? Når I ved det, kan I meget bedre vurdere priserne på de forskellige måltidskasser i forhold til hinanden.

  2. Kig på kuvertprisen
    Ønsker I at holde madbudgettet på et minimum med den billigste måltidskasse? Så skal I ikke kigge på kassens samlede pris, men derimod på prisen per kuvert. Som hovedregel er det sådan, at jo flere personer I bestiller til, og jo flere måltider I bestiller, desto billigere bliver kuvertprisen. Hvis I vil have den billigste kasse beregnet til fire måltider til fire personer, er det kokkens hverdagsmad, I skal vælge (ifølge vores beregninger i skemaet). Den koster 38,68 kroner per kuvert, hvorimod det dyreste alternativ fra Sundemåltider.dk koster 78 kroner - altså 39,32 kroner mere per kuvert.

  3. Ingen måltider uden salt og peber
    Selvom de fleste måltidskasser indeholder alt, du skal bruge til madlavningen, findes der også kasser, der ikke indeholder basisvarer som eksempelvis salt, peber, olie og mel. Undersøg derfor, om I skal have et basislager for at kunne lave maden fra den enkelte måltidskasse. Det er blandt andet tilfældet hos MenuBoxen, der forventer, at I i forvejen har salt, peber, olie og hvedemel i køkkenskabet.

  4. Leveringsomkostninger - en skjult pengetyv
    Hvad gør 79 kroner fra eller til? En hel del, hvis I skal have leveret en ny kasse hver femte dag. Husk at tjekke op på de skjulte gebyrer såsom levering. Ved både Simple Feast, og Sundemåltider.dk skal I betale for levering. Betaler I 79 kroner bare én gang i ugen for at få leveret aftensmad, svarer det til 4.108 kroner på et år. Mange, mange penge, der helt sikkert vil give mere glæde et andet sted i budgettet 😊

  5. Er det pengene værd?
    Selvom en kuvertpris på 38 kroner lyder ganske fornuftig, skal I gøre op med jer selv, om måltidskasserne giver jer værdi for pengene. Er retterne lækre og mættende, og giver de jer mere tid og overskud i hverdagen? Eller er det lige så nemt at handle selv? Måske giver det mening for jer at købe måltidskassen hver fjortende dag eller i uger, hvor I har meget travlt. I sidste ende op til jer at vurdere, om en måltidskasse er pengene værd for jer 🥑