Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

5 oplagte veje til mindre madspild

Af Karen Johanne Iversen

Rester fra madklubben, der aldrig blev spist. Et krøllet salathoved, der havde frosset sig fast bagerst i køleskabet. Kød, der blev taget op fra fryseren, men som ikke blev spist på grund af en spontan sushi-aftale.

Danske husholdninger smider samlet 260.000 ton mad ud hvert år. Det er mad, der kunne have været spist af dig og mig, men som i stedet ender i skraldespanden.

Er det ikke en skam? Både for miljøet og din pengepung.

Det synes vi! Derfor forærer vi dig her fem oplagte veje til mindre madspild 👇

Wefood: Giv nyt liv til varer med skønhedsfejl

wefood

Cornflakes med overskredet holdbarhed. Dåsetomater, som har fået et par buler. Æblejuice med forkert mærkning. Supermarkeder, leverandører, grossister og producenter er ikke interesserede i varer med skønhedsfejl. Men det er Wefood heldigvis.

Folkekirkens Nødhjælp står bag Wefood: Tre butikker på henholdsvis Amager, Nørrebro og i Aarhus, der sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskredet dato for holdbarhed, som ellers ville være blevet smidt ud.

Wefood-butikkerne drives af frivillige, og alt overskud går til mennesker i nød. Oveni hatten sælges varerne 30-50% billigere end i andre butikker.

Du har altså alle gode grunde til at svinge forbi Wefood og foretage dine indkøb, hvis du vil spare penge og donere en skilling til mennesker i nød. Win-win!

YourLocal: Deals, der tilgodeser dig og miljøet

yourlocal En pose med bagværk til 25 kroner? En fyldt take-away box med lækkerier fra frokostbuffeten til 38 kroner? Eller en omgang sushi til 40 kroner? Jep, den er god nok.

I appen YourLocal får du lokale tilbud på mad, som ellers ville gå til spilde. I appen får du aktuelle tilbud fra restauranter, caféer, bagere og andre butikker nær dig, der gerne vil lade dig få glæde af deres overskydende mad, så det ikke ender i skralderen.

Tilbuddene skifter fra dag til dag, så hold øje i appen og slå til, når der kommer et godt tilbud, du ikke må gå glip af.

Med YourLocal bliver det ikke nemmere at tage del i kampen mod madspild.

Udnyt butikkernes ‘stop madspild’-mærker

Husker du at hapse de nedsatte varer, der gemmer sig i supermarkedernes kølediske?

Når dagligvarer nærmer sig udløbsdatoen, render butiksmedarbejderne i landets supermarkeder rundt og påklistrer mærker, der tryller varens oprindelige pris om til en markant lavere pris. Det gælder især på dagligvarer, der i forvejen har kort holdbarhed såsom pålæg, kød, fisk og mejeriprodukter.

Butikkerne mindsker deres madspild og forærer dig varer til nedsatte priser. Ja tak!

Skrald din mad

Kan du sige “gratis”?

Nu snakker vi ikke bare varer til nedsat pris. Vi snakker varer uden pris!

På trods af mærkater på de nedsatte varer, smider supermarkederne stadig læssevis af varer ud hver eneste dag. Men selvom varerne måske har overskredet sidste salgsdato og allerede er havnet i skraldespanden, kan de stadig være friske nok til at sætte tænderne i.

Der er mange penge at spare, hvis du har mod på at hoppe ned i containerne bag supermarkederne og fiske varerne op ad affaldsbunken.

Ifølge Fødevarestyrelsen er skraldning lovligt, så længe du ikke trænger ind på privat grund på et indhegnet og aflåst område. Hvis der er fri adgang til containerne, og er containerne ikke aflåst, er det lovligt at indsamle og spise det madaffald, supermarkederne smider ud.

Læs med her, hvor Stine forærer dig opskriften på en succesfuld skralde-udflugt.

Fryser: fra venteværelse til velfungerende madopbevaring

Let’s face it. For de fleste af os fungerer vores fryser hovedsageligt som venteværelse til vores skraldespand. Kan den udefinérbare brune klump, der ligger bagerst i fryseren, mon stadig spises? Og hvad med den gryderet, du for længe siden fik stukket i hånden af mor?

Når noget nyt skal fryses ned, må noget andet ofte vige pladsen. Og det er en skam. Husk hvorfor du i det hele taget vælger at fryse dine rester ned i stedet for at kyle dem direkte i skralderen: Fordi du har den bedste intention om, at du senere vil få spist dine rester og dermed mindske madspild.

Vil du forvandle din fryser fra skraldespandens venteværelse til velfungerende madopbevaring? Skriv indhold og dato for nedfrysning på posen, så du senere kan genkende den mad, du har frosset ned. Dedikér også gerne en dag i ugen til “alt godt fra fryseren”, så du husker at få spist dine frostvarer.

That’s it. Vi håber, at du med disse fem tips er blevet lidt klogere på de mange måder, du kan mindske madspild og samtidig få mere mad for pengene 💰🥕