Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Budgetskema

Lønsikring for begyndere

Af Caroline Sølver

Åh, nej. Har du engang imellem nervøse tanker om, hvad der dog skal ske med dig og din økonomi, hvis du en dag risikerer at blive fyret fra dit job? 😱

Koldt vand i blodet. Hvis det sker, er der heldigvis hjælp at hente. Dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse og endnu mere hjælp, hvis du tilmed også er lønsikret. Sidder du nu og har tabt kæben og tænker “hvad er lønsikring for noget?!”, så er du havnet det helt rigtige sted.

Her er alt, du skal vide om lønsikring. God læselyst 😎

Hvad er lønsikring?

Hvad er lønsikring

Long story short: Lønsikring en slags ekstra forsikring, der hjælper dig, hvis du bliver fyret. Lønsikringen fungerer som et tillæg til a-kassen, hvor du betaler et ekstra beløb for dit a-kasse-medlemskab per måned for lønsikringen.

Hvis du bliver fyret, vil din lønsikring gøre, at du både modtager dagpenge via din a-kasse, samt det ekstra beløb, du har været forsikret for gennem din lønsikring. Lønsikring er altså et supplement til din a-kasse og supplerer de dagpenge, du allerede får, så du i sidste ende vil matche din gamle løn med cirka 80-95% gennem dagpenge og lønsikring.

Hvordan fungerer lønsikring?

Først og fremmest skal du tegne en lønsikring for at være dækket, hvis du bliver fyret. Hertil skal du også have haft forsikringen i en bestemt periode, før den kan udbetales. Nogle lønsikringer kræver, at du har været medlem i seks måneder, andre i 12 måneder, før lønsikringen kan udbetales. Det betyder altså, at hvis du bliver fyret, men du kun har betalt til din lønsikring de sidste fem måneder, så kan du ikke få lønsikring.

Det er også forskelligt fra lønsikring til lønsikring, hvor meget du skal arbejde for at kunne få udbetalt sikringen. Det skal du tjekke, når du vælger lønsikring. Du vil normalt kunne modtage lønsikring en måned efter, du er blevet fyret. Der er dog også nogle lønsikringer, der vil udbetale lønsikring til dig fra den dag, du bliver arbejdsløs. Det afhænger af din type forsikring, og det er noget, du skal være opmærksom på, når du vælger, hvor du vil forsikres.

Hvor meget får du i lønsikring?

Hvad får du i lønsikring

Hvis du har tilkøbt lønsikring som supplering til dit a-kasse-medlemskab, vil du kunne få udbetalt mellem 80-95% af din tidligere løn, alt efter hvilken type medlemskab og betingelser, du har. Lønsikring kommer altså an på, hvad du får i løn fra dit job, hvor meget du er forsikret for, samt hvor du har tegnet din lønsikring. Du kan udregne et eksempel på, hvor meget, du kan få i lønsikring lige her. Alternativt kan du også udregne et eksempel på lønsikring og priser her.

Hvornår kan lønsikring betale sig?

Det kan være svært at vurdere, om du bør tegne en lønsikring som supplement til dit medlemskab i a-kassen. Det er nemlig meget individuelt, om du synes, behovet er der. Du kan dog stille dig selv nogle spørgsmål, der vil gøre det nemmere at finde ud af, om lønsikring er noget for dig:

  • Er du nervøs for at blive fyret?
  • Har du høje faste udgifter, som dagpenge ikke alene kan dække?
  • Vil du sove mere trygt om natten, hvis du har tilkøbt lønsikring?

Er svaret ja til et eller flere af disse spørgsmål, er det højest sandsynligt en god idé, at du bliver lønsikret. Dog skal du også overveje, hvor stor risikoen er for, at du mister dit arbejde. For hvis du udregner, hvor mange penge lønsikringen vil koste dig om året, er det så det værd? Her skal du også tænke på, hvor hurtigt du egentlig ville kunne finde et nyt job, hvis du skulle blive fyret. Hvis du tror, at du hurtigt vil være i arbejde igen, er det måske ikke værd at kaste penge efter en lønsikring for at kunne sove trygt om natten. I dette tilfælde vil dagpenge være nok til at støtte dig et par måneder, indtil du hurtigt finder et nyt job.

Det er altså væsentligt at huske på, at lønsikring i sidste ende er ‘business’, som a-kasserne tjener mange mons på. Det er en god idé, at du selv sætter dig ind i plus og minus ved at have lønsikring, så du ikke blindt kaster penge efter en forsikring, der måske ikke er nødvendig for dig.

Sådan vurderer du, om du bør have lønsikring

Er lønsikring for dig

Har du svært ved at vurdere, om lønsikring er noget for dig eller ej, kan disse fem steps hjælpe dig med beslutningen. Du skal kort sagt danne dig et overblik over de økonomiske konsekvenser, det vil have for dig, hvis du bliver fyret. Generelt er tommelfingerreglen, at hvis du tjener mindre end 25.000 kroner om måneden, så kan det ikke betale sig at tegne en lønsikring, fordi dagpengesatsen er så tæt på det beløb, du tjener. Here goes:

  1. Dan dig et overblik over din jobsituation og vurdér, om der er høj risiko for, at du mister dit job.
  2. Læg et budget. Her kan du skabe overblik over din økonomi ved at kigge på hvilke indtægter og udgifter, du har. Her skal du huske på, at hvis du skulle komme til at tjene mindre, vil du også betale mindre i skat, og derved vil du have flere penge, end du måske tror.
  3. Nu skal du beregne forskellen på din løn og dagpenge, hvis du skulle blive fyret. Træk din dagpengesats fra din normale løn. Tag så det beløb og træk din skat fra. Dernæst får du det beløb, som nogenlunde vil være det tab, du lider, hvis du mister dit job og skal på dagpenge.
  4. Lav herefter et hypotetisk forsøg og forestil dig, at du skal kunne leve af dagpenge alene. Med udgangspunkt i hvad du vil modtage i dagpenge, skal du nu vurdere, om du vil kunne spare tilpas nok, så du vil kunne dække dit forbrug med dagpengene. Her vil du nok hurtigt se, at du kan leve for mindre, end du lever for nu.
  5. Hvis du ikke helt formår at dække dit forbrug med dagpengene, kan du måske tage af din opsparing eller finde ud af, om der er andre måder, du kan tjene penge på - måske ved at leje et værelse ud.

Ved at gennemgå de fem trin finder du ud af, om du kan leve godt nok, hvis du skal på dagpenge i en periode. Hvis det hypotetiske forsøg viser, at dagpenge slet ikke vil kunne dække dine udgifter, og hvis du ikke har mulighed for at spare, så er svaret nok, at lønsikring er det rigtige for dig.

Hvorfor er lønsikring vigtigt?

Lønsikring er i særdeleshed vigtigt for dig, hvis du vurderer, at du ikke ville kunne klare dig for dagpenge alene i tilfælde af, at du bliver fyret. Hvis du har høje udgifter, eller hvis du for eksempel for nyligt har købt et hus eller en bil, kan det at blive fyret i værste tilfælde betyde, at du er nødt til at flytte eller sælge bilen, fordi du ikke kan betale dine udgifter med dagpenge.

Sådan får du lønsikring

Sådan kan du få lønsikring

Der er mange udbydere af lønsikring, og det er ikke alle udbyderne, der kræver, at du skal være medlem i deres a-kasse for at kunne få lønsikring. På denne side kan du se et overblik over forskellige udbydere af lønsikring, deres priser og betingelser og på den måde danne dig et indtryk af, hvor du gerne vil købe din lønsikring.

Husk! Lønsikringen er skattefri

Der er en god nyhed ved lønsikring: Den er skattefri - wuhu! Det betyder, at du kan trække dine indbetalinger til lønsikring fra i skat. Mange af a-kasserne sørger for, at din lønsikring bliver indberettet til skat, så du helt automatisk får penge tilbage, men det er selvfølgelig noget, du skal være opmærksom på, så du er sikker på, at det hele kører, som det skal.

Det smarte alternativ til lønsikring

Start en opsparing til lønsikring

Er du stadig i tvivl, om lønsikring er noget for dig? Så findes der et alternativ. Du kan starte din egen opsparing, der i tilfælde af fyring skal fungere som lønsikring for dig. På den måde kaster du ikke månedligt penge efter en forsikring, du måske ikke får brug for, og du kan i stedet bruge det samme beløb på din opsparing. Og hvem ved - måske får du aldrig brug for opsparingen som lønsikring, og du kan i stedet bruge den på noget endnu sjovere.

Det er langt fra alle, der har behov for lønsikring. Men hvis du vurderer, at en lønsikring er det rette valg for dig, så gør dig selv den tjeneste at sætte dig godt ind i betingelserne for lønsikring, samt hvad en fyring vil betyde for dig. På den måde er du helt skarp på, hvad du kan forvente dig, hvis du er arbejdsløs i en periode. I mellemtiden krydser vi fingre for, at du forhåbentlig ikke får brug for lønsikring 👍