For bare et par måneder siden stod du stolt med en overflod af smukke blomsterbuketter i favnen, mens der blev ‘snappet’ et hav af billeder af dig. Måske kneb dine forældre også en tåre eller to. Efter mange års slid er du langt om længe færdiguddannet. Verden er din, og du er så klar på at finde et fedt job og komme i gang med at bruge alt det, du har lært på skolebænken!

Men...

Står du som nyuddannet, og har du svært ved at finde et job lige så hurtigt, som du havde regnet med? Eller er du blevet afskediget fra et job? Så er dagpenge din økonomiske redning, indtil du igen skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Dagpenge udbetales som udgangspunkt til dig, når du er arbejdsløs. Dagpengereglerne kan dog være både indviklede og kringlede. Derfor guider vi dig her gennem alt det, du skal vide om dagpenge.

Enjoy 😊

Hvad er dagpenge?

Hvad er dagpenge

Du har ret til dagpenge, hvis du er arbejdsløs, medlem af en a-kasse og opfylder kravene til at modtage dagpenge. Dagpenge er en slags ‘ledighedsforsikring’, der bliver udbetalt fra din a-kasse. Fordi du ikke modtager løn fra et job, modtager du i stedet dagpenge, der fungerer som en slags erstatning for din løn, så du har noget at leve for, mens du er arbejdsløs.

Hvem kan få dagpenge?

For at modtage dagpenge skal du:

  • Have været medlem af din a-kasse i mindst et år.
  • Bo og opholde dig i Danmark.
  • Være jobsøgende eller afskediget fra dit job.
  • Være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer, at du skal være registreret som jobsøgende i dit lokale jobcenter. Det kan du gøre lige her. Her skal dit CV være tilgængeligt, og du skal sørge for at opdatere den profil, du får på jobnet.dk. Du skal tilføje hvilke jobs du søger. Derudover skal du være villig til og forberedt på at overtage et job på 30 timer om ugen.
  • Opfylde enten indkomstkrav eller beskæftigelseskrav og opholdskrav for at kunne modtage dagpenge i op til to år på en treårig periode.
    • Indkomstkravet er, at din samlede indkomst de sidste tre år skal være på mindst 233.376 kroner som fuldtidsansat eller 155.580 kroner som deltidsansat (2019). Læs mere om indkomstkravet her.
    • Opholdskravet betyder, du skal have opholdt dig i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz i mindst syv år ud af de sidste 12 år for at være berettiget(2019).

Opfylder du ikke disse krav for rådighed for arbejdsmarkedet, kan du risikere, at dine dagpenge stopper.

Dagpenge for nyuddannede

Dagpenge for nyuddannede

Hvis du er nyuddannet og jobsøgende, skal du have været tilmeldt en a-kasse i mindst et år for at kunne modtage dagpenge, fra den dag du afsluttet dit studie. Det gode er, at der findes flere a-kasser, hvor du kan være medlem gratis eller til et lavt månedligt beløb, når du er studerende.

Har du ikke været medlem af a-kassen i et år, når du vil modtage dagpenge, kan du først modtage pengene måneden efter, din uddannelse slutter.

Når du er færdig med at studere, skal du ændre dit medlemskab hos a-kassen fra studerende til nyuddannet/dimittend, så du er rigtigt tilmeldt.

Udover at medlemskabet er en kæmpe hjælp, hvis du en dag er så uheldig at stå uden arbejde, så har medlemskabet også andre fordele - mange a-kasser tilbyder nemlig også forskellige kurser såsom hvordan du søger job, skriver jobansøgninger og andre former for karriererådgivning. En meget brugbar bonus!

Sådan optjener du dagpenge

Hvis du allerede har modtaget dagpenge i den maksimale periode, som er op til to år på en treårig periode, så skal du optjene ret til at modtage dagpenge igen. Bare rolig, det kan man heldigvis godt!

Det hedder beskæftigelseskravet og betyder, at du skal have arbejdet mindst 1.924 timer inden for de sidste tre år, før du har genoptjent retten igen.

Hvis du er deltidsforsikret, så skal du have arbejdet mindst 1.258 timer inden for de sidste tre år.

Så meget får du i dagpenge

Så meget får du i dagpenge

Hvor gammel er du? Er du nyuddannet? Hvor meget tjente du i løn fra dit sidste job? Disse forhold er med til at afgøre, hvor meget du kan se frem til at modtage i dagpenge.

Hvis du er blevet arbejdsløs: Hvor meget du får i dagpenge afhænger af, hvor høj din løn var, før du blev arbejdsløs. Du vil højst kunne modtage tilsvarende til 90% af din tidligere løn. Her vil a-kassen beregne din sats ud fra 12 måneder ud af de seneste 24 måneder, hvor du havde den højeste indtægt. Indtægten indebærer al din A- og B-indkomst samt pensionsbidrag og dit eget ATP-bidrag minus arbejdsmarkedsbidrag.

Der er et loft for, hvor mange penge, du kan se frem til at modtage. Er du fuldtidsforsikret, kan du få 18.666 kroner om måneden før skat (2019), og er du deltidsforsikret, kan du få 12.422 kroner om måneden før skat (2019).

Eksempel: Jonas tjente 40.000 kroner om måneden før skat hos sit seneste job og vil altså kunne modtage 18.866 kroner om måneden i dagpenge som fuldtidsforsikret i en a-kasse.

Hvis du er nyuddannet: Er du nyuddannet uden job, ser satsen lidt anderledes ud. I stedet for at modtage op til 90% af din tidligere løn, får du 82% af den højeste sats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er 15.470 kroner per måned som fuldtidsforsikret (2019) og 10.313 kroner om måneden, hvis du er deltidsforsikret (2019). Begge tal er før skat.

Hvis du er under 25 år: Hvis du er under 25 år, gælder der nogle helt særlige regler. Her kan du generelt kun modtage 50% af den højeste sats, altså 9.433 kroner om måneden som fuldtidsforsikret (2019) og 6.289 kroner om måneden som deltidsforsikret (2019).

Til gengæld får du som ung mulighed for at gå på højskole som en del af aktivering for unge. Du kan læse mere om dine muligheder her, for der er nemlig hjælp at hente, hvis du står som ung uden job og godt kunne bruge en hjælpende hånd og inspiration til job og uddannelse.

Er du nysgerrig efter hvor mange penge, du mon kan se frem til at modtage, kan du bruge denne beregner til at undersøge dine tal.

Karens: Når du modtager dagpenge, skal du være bevidst om karens.

Eh... Karens-hvad-for-noget?

Karens betyder, at dine dagpenge nedsættes med beløbet, der svarer til én dag for hver fjerde måned, du er på dagpenge. Det er højst 871 kroner (2019). Du undgår karens, hvis du finder et job inden for fire måneder på mindst 148 timer om måneden, hvis du er fuldtidsforsikret, og 97 timer om måneden hvis du er deltidsforsikret.

Udbetaling af dagpenge

Udbetaling af dagpenge

Dine dagpenge bliver udbetalt bagud for én måned på samme måde, som løn fra arbejde normalt bliver udbetalt. Det vil altså sige, at når du har været ledig i en måned, bliver pengene udbetalt den sidste dag af den måned. Pengene bliver overført til din NemKonto og bliver udbetalt den sidste dag i måneden. Her kan du tjekke præcist hvilken dato, der udbetales og hvilken periode, udbetalingen gælder for.

For at få udbetalt pengene, skal du hver måned finde computeren frem og indsende et dagpengekort - typisk et par dage inden pengene bliver udbetalt. Du udfylder kortet elektronisk gennem din a-kasse med dit NemID. Hos din a-kasse kan du også tjekke, hvornår du senest skal udfylde og indsende dit kortet for at at modtage pengene.

Supplerende dagpenge

Hvad er supplerende dagpenge

Orv, der er faktisk også noget, der hedder supplerende dagpenge. Hvad er nu det? Kort sagt
betyder supplerende dagpenge, at du kan få suppleret din løn med dagpenge, hvis du ikke arbejder på fuld tid.

Du kan få brug for supplerende dagpenge, hvis du:

  • Bliver sat ned i tid af din arbejdsgiver på dit nuværende job.
  • Har et studiejob, der ikke kan blive til en fuldtidsansættelse, når du er færdig med studiet.
  • Er ledig, men får et job på under 30 timer om ugen.

Her kan supplerende dagpenge være en god hjælp, mens du leder efter et job, der kan tilbyde dig flere arbejdstimer. Helt præcist kan du få supplerende dagpenge, hvis du er deltidsforsikret og arbejder mindre end 30 timer om ugen, eller hvis du er fuldtidsforsikret og arbejder mindre end 37 timer om ugen.

Der er en tidsbegrænsning på, hvor længe du kan få supplerende dagpenge. Du kan højest få supplerende dagpenge i 30 sammenlagte uger i en periode af 104 uger, altså to år. Herefter skal du igen optjene retten til supplerende dagpenge. Det gør du, når du inden for 12 sammenhængende måneder har fået udbetalt løn indberettet i indkomstregistret.

  • Dagpenge kan suppleres med op til 160,33 timer på en måned og med et minimum på 14,8 timer om måneden. Det hedder mindsteudbetalingsreglen.
  • Det betyder, at hvis du arbejder 15 timer om ugen i en deltidsstilling, og der i gennemsnit er 4,5 uge i en måned, giver det tilsammen 67,5 timer.
  • Differencen fra 160,33 timer til 67,5 timer er 92,83 timer, som altså er det antal timer, du får i supplerende dagpenge.

Men hvad får du så udbetalt i supplerende dagpenge? Timelønnen afhænger af, hvordan du er forsikret i din a-kasse. Den højeste sats er på 18.866 kroner om måneden, og hvis vi dividerer det beløb med det maksimale antal månedlige arbejdstider - altså 160,33 timer - vil timesatsen for supplerende dagpenge svare til 117,67 kroner.

Hvor meget du præcist kan få udbetalt afhænger altså af, hvor meget du arbejder, hvad din timeløn er, samt hvordan du er forsikret.

Eksempel: Asta er fuldtidsforsikret hos sin a-kasse og arbejder 75 timer på en måned. Her får hun 120 kroner i timen. Hun tjener altså 9.000 kr. om måneden. Fordi hun arbejder under 160,33 timer om måneden, kan hun modtage supplerende dagpenge. Hvis man er fuldtidsforsikret på højeste sats, kan man modtage op til 18.866 kr. Den løn, som Asta får på 120 kr i timen, er højere end de 117,67 kr som er timesatsen fra a-kassen er sat til, og derfor beregner man den samlede løn i forhold til det højeste beløb, man kan få udbetalt. I dette eksempel får Asta altså 9.866 kr udbetalt fra sin a-kasse, og hun vil i alt modtage 18.866 kroner om måneden, som er det maksimale beløb, man kan modtage i supplerende dagpenge.

Supplerende dagpenge er en måde, du har mulighed for at bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet, også selvom det ikke er på de mest optimale vilkår.

Sådan undgår du at miste dagpengeretten

Undgå at miste dagpengeretten

Af forskellige årsager kan du miste retten til at modtage dagpenge. Det hedder også at miste dagpengeretten. Det vil du selvfølgelig undgå. Men hvordan?

Først og fremmest skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvordan du præcist skal være til rådighed, har vi skrevet oppe i afsnittet “hvem kan få dagpenge”. Derudover skal du huske at lægge dit opdaterede CV ind på din profil på jobnet.dk inden for de første to uger, hvor du har registreret dig som jobsøgende.

Du kan også miste retten, hvis du selv er skyld i, at du ikke har noget job. Dette kaldes på lidt finere sprog selvforskyldt ledig. Det kan for eksempel være, at du ikke har nogen grund til at opsige dit arbejde, eller at du selv er skyld i, at du er blevet fyret. Det kan også være, at du som ledig bliver henvist til et job af jobcenteret eller a-kassen, som du nægter at tage.

Hvad er konsekvensen så, hvis du er ‘selvforskyldt ledig’? Du kan få karantæne. Her vil du miste dine dagpenge i tre uger. Sker det, at du er selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, hvis du eksempelvis afviser to jobtilbud inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du har haft 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder.

Derfor kan du med fordel tage kontakt til din a-kasse, inden du opsiger dit job eller takker nej til et jobtilbud for på den måde at blive klogere på, om det kan have konsekvenser for din dagpengeret.

Phew, det var en længere, langhåret smøre. Og ja, vi er helt enige i, at det kan være svært at finde hoved og hale i alle informationerne. Derfor er det altså vigtigt, at hvis du har spørgsmål om din egen situation, må du hive fat i din a-kasse, der sidder klar til at hjælpe dig.

Måske har du ikke brug for dagpenge, fordi der står en fed arbejdsplads og venter på dig, når du er færdig med at studere, eller fordi du allerede har et sejt job, du er glad for. Men hvis du alligevel bliver ledig, kan et medlemskab hos en a-kasse og viden om dagpenge give ro i sindet, så du kan leve dit liv, mens du leder efter et nyt, spændende arbejde.


Du har netop læst et indlæg fra Spiir. Hvis du kunne lide det, kan du sikkert også lide vores gratis budget-app. En sjov og intelligent penge-assistent, der automatisk gør dig klog på dit forbrug, så du kan læne dig tilbage og leve dit liv, som du ønsker det. Download appen nu.