Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Pengevaner

Farvel til præstationspresset: “Jeg må gerne have skønhedsfejl i min økonomi”

Af Karen Johanne Iversen

Dette indlæg er en del af #brydpengetabuet

Jeg har så mange frie valg. Valg, som til dagligt sætter mig under et enormt præstationspres. For det skal jo helst være de rigtige valg, jeg træffer. Der er altid noget, jeg kan gøre bedre for at optimere mig selv, og jagten på de rigtige valg får mig til at forsøge at leve op til en masse urealistiske idealer. Også når det kommer til min økonomi.

Behovet for at træffe de rigtige og succesfulde beslutninger for hver eneste krone og øre på mit dankort, har plantet sig i mig som en indre uro. Som små, daglige minifiaskoer, der giver mig en grundfølelse af utilstrækkelighed. Jeg føler mig forskudt fra den, jeg forestiller mig, jeg kunne være, hvis jeg blev bedre til at holde mig ‘inden for stregerne’ i min økonomi og aldrig var ‘broke’ sidst på måneden.

Når jeg om et par uger vinker farvel til SU’en og fem års studietid, vil jeg derfor prøve at få snøvlet mig sammen til at justere nogle af de pengevaner, der ind i mellem spænder ben for mig. Jeg har nemlig en ret klar idé om, hvordan jeg ønsker at opføre mig med mine penge. Men jeg har også en følelse af, at mine drømme nok ikke helt matcher virkeligheden.

Om lidt vil jeg…

  • Investere mine penge i noget, der kan lave flere penge.

  • Lade være med at gå i Føtex hveranden dag for at klatkøbe. Indrømmet: min madplan halter altid lidt.

  • Prioritere mine penge på kvalitetstøj i stedet for at shoppe en masse tøj, der samler støv i skabet.

  • Ringe til Børnefonden og blive fadder for et barn i Nigeria, for herefter at ringe til Folkekirkens nødhjælp og købe en ged. Jeg ville ønske, jeg prioriterede flere penge på velgørenhed.

  • Opdatere beløbet på min faste overførsel til budgetkontoen, fordi jeg må erkende, at 150 kroner om måneden ikke rækker til al den strøm, jeg bruger (jeg ‘blamer’ Netflix).

  • Blive bedre til at være i harmoni med min økonomi, fordi jeg i sidste uge læste i et dameblad, at rod i økonomien giver bekymringer, skænderier med kæresten og dårlig nattesøvn, som i værste fald fører til stress, (trækker lige vejret), som jo efterhånden er gået hen og blevet en folkesygdom. Holy guacamole.

  • Tænke lidt mere på fremtiden og få taget hul på at lave en dedikeret opsparingsplan.

Om lidt er heldigvis ikke lige nu

STOP.

Uanset hvor mange ‘burde-r’, jeg oplister og hvor meget, jeg streger over og når, vil listen alligevel aldrig blive tømt. Jeg kan altid finde mere at tilføje. Nogle gange kan jeg endda finde på at tilføje noget, jeg allerede har gjort, bare for at få tilfredsstillelsen af at strege det over.

Jeg må gerne have skønhedsfejl i min økonomi, og det er okay, at alt ikke er planlagt, organiseret og optimeret.

I nogles øjne har jeg muligvis sløsede pengevaner, som hverken tilgodeser min fremtid eller de fattige børn i Afrika. Men det er nu engang sådan, jeg vælger at bruge mine penge.

Lad os inspirere af andre… ikke nødvendigvis efterabe

De mange forventninger, jeg har til min økonomi, kommer sig af, at jeg har kigget på andre mennesker og set, hvordan de spenderer deres pengesedler.

Jeg har nemlig tendens til at sammenligne mig med andre og få dårlig samvittighed, hvis deres pengebeslutninger (ifølge mig) er mere fornuftige end mine egne. Som om de har adgang til en hemmelig facitliste for den perfekte økonomi, jeg endnu ikke kender til. Men det er en dårlig vane, der presser mig selv mod en masse ‘burde-r’, der i virkeligheden ikke giver mening for mig.

Heldigvis finder sammenligningen ikke kun vej ind i de hemmelige lagerrum af økonomisk mindreværd. De giver også adgang til inspiration og indsigt i andres pengesager, og det er netop dét, der kan vise sig at hjælpe mig ud af det økonomiske præstationspres, jeg er underlagt.

Netop ved at sammenligne mig selv med andre, kan jeg få øjnene op for alt det, jeg gør godt eller måske endda bedre end andre. Ikke fordi det skal være en ‘mig-mod-alle-de-andre’-konkurrence, men simpelthen for at opdage og erkende, at ingen af os har en tip-top-optimal økonomi.

Og det er okay. Jeg er okay. De ord indkapsler i al deres enkelthed, hvad det vil sige at være menneske. Et menneske, der både træffer dårlige og gode beslutninger med sine penge.

Jeg bryder pengetabuet med Spiir

Kan du relatere til min historie og nikke genkendende til nogle af de ting, jeg beskriver? Du og jeg er langt fra de eneste. Og penge skal ikke være et tabu.

Jeg har med min historie valgt at bryde det pengetabu, der ligger i at træffe bestemte beslutninger med mine penge. Fordi jeg nu åbner op, kan du spejle dig i min historie og sætte dit eget forhold til penge i perspektiv.

Vil du bryde pengetabuet sammen med mig? Så byd ind på #brydpengetabuet, hvor alle historier er velkomne.

Brug #brydpengetabuet og #spiir og følg med her på bloggen, samt på Spiirs Facebook, Instagram og Twitter-kanaler.

Lad os blive bedre til at tale åbent om de udfordringer, bekymringer og situationer med penge, der klemmer i hverdagen. Vi er nemlig meget mere ens, end vi lige går og tror.