Pengevaner

Adfærdsekspert: Sådan nudger Spiir dig til at træffe pengebeslutninger, der matcher dit liv

Karen Johanne Iversen 24-10-2019

Hvordan bruger du dine penge? Må jeg gætte?

Enten er du typen, der betragter shopping som cardio og er på fornavn med ekspedienten fra Magasins parfumeafdeling.

Eller også er du typen, der har hjernen højt belagt med tanker om, hvorvidt du skal købe en robotstøvsuger, selvom tanken har ligget og møffet rundt i et par måneder.

Eller måske er du typen, der ligger lige i smørhullet imellem de to.

Vil du høre den gode nyhed?

Uanset hvordan du bruger dine penge, hjælper Spiir dig med at blive klogere på netop din pengehistorie. Og nu har vi tænkt os at fortælle dig hvordan.

Vi har talt med Thomas Christensen, der er adfærdsøkonom hos Bro. Til dagligt rådgiver Thomas i, hvordan mennesker træffer beslutninger, og så har han en særlig interesse for, hvordan vi mennesker forstår økonomi og finans.

Med hjælp fra Thomas graver vi et lag ned i Spiirs funktioner og forklarer dig, hvordan vi bruger nudging til at puffe dig i retningen af at kunne træffe de beslutninger, der er rigtige for dig og dine penge.

Snup en latte og lad os komme i gang!

Nudging: Kærlige puf mod bedre beslutninger

Inden vi dykker ned i, hvordan Spiir bruger nudging, skal vi først lige have tjek på, hvad nudging er for en fætter.

Du betragter sikkert dig selv som et menneske, der agerer og handler ud fra din sunde fornuft. Det er det, vi kalder rationel adfærd. Men i virkeligheden er du langt mere styret af dine følelser end din fornuft, hvilket resulterer i, at du ofte træffer valg, som er baseret på dine umiddelbare følelser og instinkter.

De irrationelle beslutninger sker oftest, når du enten skal rumme en stor eller uoverskuelig mængde af informationer, eller i situationer, du ikke er vant til at blive udsat for og derfor handler ud fra det, du tror er mest fornuftigt.

Og nu kommer nudging ind i billedet!

Nudging handler nemlig om at hjælpe dig ved at designe dine omgivelser på en bestemt måde, så din adfærd puffes ud på nye stier.

Nudging kan oversættes til bløde skub, der påvirker dig til at træffe bedre valg, og hvor du er overbevist om, at valgene er truffet med din sunde fornuft. Men i virkeligheden er det de små ‘nudgende’ skub, der kan tage en stor del af æren for de gode beslutninger.

Her er et par klassiske eksempler på nudging:

  • Du vælger en lille indkøbskurv, så du ikke køber for meget.
  • Iøjnefaldende fodspor malet på fortovet i retning mod Skraldespande, så du ikke smider dit skrald på vejen.
  • Varevogne placeret i rabatten på landeveje, så du sætter farten ned.

Passer dit forbrug til det liv, du gerne vil leve?

Når du åbner din mobilbank, får du vist en lang transaktionsliste med beløb fra dine seneste køb.

Sådan er det ikke i Spiir.

Her er transaktionslisten skiftet ud med en kategori-inddelt oversigt, så du hver måned kan se, hvor mange penge du har brugt på fastfood, dagligvarer, tøj og transport. Faktisk er dit forbrug inddelt i mere end 80 kategorier, som du kan gå på opdagelse i.

Men hvilken effekt har det, at du i Spiir kan se, hvor mange penge du nøjagtigt har brugt på hvad?

“Når du træffer beslutninger, tager du informationer ind som én samlet helhed. Det vil sige, at når du eksempelvis gerne vil spare penge, men kun bliver præsenteret for din saldo eller en lang række tal, er det svært for dig at vurdere, hvor du skal skære ned for forbruget. I stedet har du tendens til at sige til dig selv, at så må du slet ikke bruge penge, hvilket ikke er holdbart i længden,” fortæller Thomas Christensen og tilføjer:

“Med Spiir bliver du hjulpet i den rigtige retning, fordi kategorierne hjælper dig med at bestemme, hvor i dit forbrug du skal skære ned. Når du eksempelvis ser, at du har brugt 3.000 kroner på dagligvarer i sidste måned, vil du spørge dig selv, om dit dagligvareforbrug passer til det liv, du gerne vil leve? Hvis ikke, vil det næste naturlige skridt for dig være at skære ned på dagligvarer”.

Det kan være, du skal skrue ned for dagligvarer og op for restaurantbesøg. Det kan også være, du skal skære ned for transport for at få råd til drømmerejsen. Med det kategoriopdelte forbrug er den store mængde af informationer altså blevet brudt ned i mindre dele, som bringer dig et skridt tættere på at ændre adfærd, så dit forbrug matcher det liv, du ønsker dig.

7 dage… ikke år.

De fleste af os har sikkert oplevet at have svært ved at få pengene til at række til hele måneden. Det kan være, at der er dukket en uventet regning op, eller måske er der røget lidt for mange impulskøb ned på shoppeturen i weekenden.

Det kan også være, at du har skuffelsen som fast følgesvend, når du kigger på din opsparingskonto og bliver mindet om, at du stadig ikke har fået sparet op til hverken skiferie eller alderdommen. Fremtiden er nemlig så abstrakt en størrelse, at det kan være svært at sætte penge til side til de ting, der først skal ske om lang tid.

Heldigvis hjælper Spiir dig med at inddele dit forbrug i mindre portioner, så der på længere sigt bliver råd til de ting, du ønsker dig.

Med Spiirs forbrugsmål beslutter du dig nemlig for et selvvalgt beløb, som du hver uge eller måned må bruge på eksempelvis tøj. Hver gang du bruger penge i H&M eller Magasin, tracker appen automatisk dit forbrug og giver dig besked, hvis du er ved at overskride dit mål.

Ifølge Thomas Christensen går Spiirs forbrugsmål på ugebasis ind og hjælper med noget af det, vi mennesker har sværest ved:

“De fleste af os kan sagtens finde ud af at forvalte 500 kroner på en dag. Men det er straks værre, når vi bliver bedt om at forvalte 10.000 kroner på en måned. Noget af det, vi er dårligst til, er nemlig at forvalte vores penge over en lang periode,” forklarer Thomas Christensen og fortsætter:

“Ved at dele dit forbrug op i uger, skal du forvalte et mindre abstrakt beløb over en kortere tidshorisont. Når du skal vælge beløbet, tvinger du samtidig dig selv til at reflektere over, hvor langt dine penge rækker på en uge. På den måde bliver du mere bevidst om dine pengevaner”.

Når du skal ændre dine pengevaner, handler det altså om at tage små, konkrete skridt, og med Spiirs forbrugsmål kan du nøjes med at snuppe en enkelt uge ad gangen.

Du kan til hver en tid gå ind og justere beløbene på dine forbrugsmål, så du oplever fleksibiliteten i at lære og vokse med dine pengevaner.

Reminders på farten

Når hverdagen ruller, arbejdet skal gøres, familien skal fodres og indkøbene skal afvikles, er der sjældent tid til at tjekke privatøkonomien og foretage detaljeret budgetlægning. Især ikke, hvis du kaster lidt vasketøj og Netflix ind i ligningen.

Selvom du er udstyret med en hjerne i verdensklasse, har du brug for hjælp. Små puf, der hjælper dig med at træffe de rigtige valg med dine penge.

“Ka-ching! Du har fået løn!”.

“Glædelig mandag! Du brugte 1.500 kroner i sidste uge. Vil du se, hvad du brugte dem på?”

“Har du set dine forbrugsmål?🕺Det ser godt ud! Forsæt det gode arbejde”.

Med Spiir får du automatisk notifikationer, der holder dig økonomisk opdateret i løbet af ugen. Og effekten kan have afgørende betydning for din pengebeholdning:

“Hvis du går en tur i Magasin, vil du inden for kort tid blive lokket med tilbud og reklamer. Men det, du i virkeligheden har brug for, er noget, der kan hive dig i den modsatte retning, som hjælper dig med at overholde dine økonomiske rammesætninger. Ellers får butikkerne for meget taletid,” mener Thomas Christensen og afslutter:

“Notifikationer på telefonen kan netop være det, der minder dig om dine økonomiske prioriteter. Får du en besked om, at du holder dig inden for dine forbrugsmål, kan det være, du undgår at overforbruge, og du opnår samtidig en følelse af belønning og kontrol. Generelt kan vi se, at konkret feedback på dine handlinger flytter adfærd og motiverer dig”.

I Spiir vælger du selv, hvilke typer af notifikationer du gerne vil have, og du kan også vælge, om notifikationerne skal være med eller uden konkrete beløb.

Med det kategori-inddelte oversigt, forbrugsmål og notifikationer kan du altså hurtigt få puffet din økonomi i den retning, du ønsker. But that’s not all! Du kan også teste din viden om dit forbrug med sjove quizzer, se dit top 3 forbrug og meget, meget mere.

Er du klar til at modtage kærlige skub i retning mod de bedste pengebeslutninger for dig og dit liv? Download Spiir i dag 📲

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.