Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Pengevaner

Opskriften på luksus - hvad mener danskerne?

Af Karen Johanne Iversen

Luksus. Smag lige på det. Skal du købe dig til luksus, eller er det en mental tilstand? Mange af os forbinder luksus med noget materielt. Noget der kan gøre livet smukkere, lettere, sjovere, bedre - eller måske det hele på én gang.

“Hvad er luksus for dig?” Mit svar er enkelt: En ny kjole, en middagslur med katten, en spændende krimi på stranden i sydens sol, en dobbelt gin & tonic med ekstra agurk og et seriøst grineflip, der får tårerne til at trille - altså på den gode måde.

Jeg er 25 år, men vil min 51-årige mor og 80-årige bedstefar svare det samme, hvis de fik det samme spørgsmål? Lad os se, hvad helt almindelige mennesker i livets forskellige faser opfatter som luksus.

15-20 år: Familieferie, et trygt liv og hygge med gutterne

luksus ferie

Signe, 17 år: “Tid sammen med mine små niecer, hvor vi ser fjerner og leger med lego”.

Nicoline, 19 år: “En familieferie, hvor vi rejser til udlandet og hygger os med hinanden”.

Magnus, 20 år: “Generelt ting, hvor jeg ikke skal bekymre mig eller tænke særlig meget. Det kan eksempelvis være hygge med gutterne, hvor vi spiser god mad og spiller FIFA hele natten. Det er hverdagsluksus for mig”.

Annemette, 17 år: “Jeg har haft en hård start på livet med at have mistet min mor til kræft. Alligevel lever jeg et godt og trygt liv, som jeg værdsætter. Jeg har min dejlige familie og venner, som er med til give mig luksus. Jeg har ikke brug for masser af penge eller dyre ting for at blive glad”.

21-34 år: Uventede gaver, perchs the og nyvasket sengetøj

luksus

Christina, 24 år: “Luksus for mig handler om at bryde nogle af hverdagens normaliteter med noget særligt og mindeværdigt. Når alt kommer til alt handler luksus om friheden til at kunne forkæle mig selv eller en, jeg holder af. Om at få nogle smagsmæssige oplevelser, jeg aldrig glemmer, udforske nye og særlige steder af verden eller forsøde tilværelsen med noget, jeg ikke kan gøre hver dag. Jo hårdere arbejde, der ligger forinden, desto mere luksuriøst bliver det for mig”.

Laust, 25 år: “Hvis jeg får noget af en, jeg holder af, som har tænkt på mig”.

Laura, 25 år: “Når jeg spiser morgenmad, drikker jeg altid Perchs the fra min alt for dyre thekop. Det er en luksus, jeg under mig selv, for så jeg starter dagen godt”.

Cecilie, 26 år: “at have tid til bare at ligge i sengen og stene en serie eller tage ned i byen og spise noget lækkert og drikke et par lækre drinks eller to med en veninde, uden at det skal vælte hele budgettet”.

Anna, 27 år: “Nyvasket sengetøj”.

Gudmundur, 34 år: “At have en hel dag for mig selv til at kode på et projekt - helt uden forstyrrelser”.

35-50 år: Tid, frihed og rødvinsaften

luksus rødvin

Lars, 35 år: “Luksus for mig handler om overskud. Kort og godt. At have overskud til at gøre, hvad jeg vil, når jeg vil. Kommer mit yndlingsband til byen? Køb billetten. Lyst til at spise ude? Just do it. Rødvinsaften med vennerne? Lad os få nogle flasker”.

Cecilie, 36 år: “At have tid til at gøre noget lækkert for mig selv eller sammen med min kæreste og vores søn. Efter jeg har fået barn er tiden blevet mere dyrebar. Så at sætte tid af til at gøre noget ud over de sædvanlige daglige rutiner betyder rigtig meget for mig. Det behøver ikke at være store ting. Det kan være at forkæle mig selv med en ansigtsbehandling. At gå en tur, læse en bog eller strikke lidt”.

Rune, 42 år: “At være fri i sit liv og ikke være låst af at skulle bo på en fornem adresse eller at have en stor bil i carporten. Mine penge går til at skabe et liv for mig og min familie, som giver os mulighed for at opleve verden sammen - både i det små og det store”.

Rikke, 48 år: “At have tid til at være tilstede i nuet sammen med mennesker, jeg holder af. Oplevelser sammen med mine børn, oplevelser som knytter os sammen og udvikler og underholder os hver især. Men tid uden dårlig samvittighed er den største luksus”.

51-65 år: Kærlighed, fleksibilitet og besøg af familien

god mad kærlighed luksus

Niels, 51 år: “God mad, kærlighed og mere god mad”.

Gitte, 58 år: “I 80’erne hvor jeg så Dallas og Dollars i TV, tænkte jeg, at engang ud i fremtiden, når jeg blev rigtig rig, så ville jeg også spise fyldte chokolader ad libitum ligesom Alexis. Det har jeg nu rigeligt råd til, men nu er det ikke den slags, der er luksus. For mig er det situationer i livet, hvor pengene ikke betyder så meget, men hvor min krop og min sjæl har det godt”.

Jette, 51 år: “Når nogen glæder mig med noget, som jeg ikke havde ventet”.

Peter, 60 år: “At kunne arbejde fleksibelt fra udlandet, en lækker bil, uafhængighed af gæld og dét at være afslappet under hverdagens mange gøremål”.

Søren, 52 år: “At købe en ekstra ferie – reel fri tid”.

66+ år: Dubai, lakerede negle og et godt helbred

Marianne, 67 år: “Hver sommer får jeg i en klinik ordnet fødder og negle, der bliver lakeret, så det holder hele sommeren og det halve af vinteren. Det er luksus!”.
Frank, 67 år: “14 dage i Dubai”.

Vibeke, 69 år: “Luksus for mig er IKKE diamanter og pelse, men snarere situationer og oplevelser, hvor jeg udlever drømme - både små og store”.

Jørgen og Edith, 79 og 80 år: “Med vores fremskredne alder er det vigtigste, at vi har et godt helbred. Hvad er der ved at eje en million, hvis man ikke kan skide? Undskyld udtrykket. At vi kan stå op hver dag og passe de daglige pligter, såsom hus og have og alt andet, der skal vedligeholdes. At vi kan passe vores personlige pleje: holde hygiejnen i orden, være ordentlige i tøjet og i det hele taget fremstå som renlige mennesker”.

For at samle op…

I store træk er der luksus at finde i alle livets faser. I alle aldersgrupper fylder oplevelser, relationer og det mentale mere end det materielle: “Et godt helbred”, “tid”, “overskud”, “kærlighed”, “bekymringsfrie stunder” er noget af det, der blev nævnt på tværs af aldersgrupperne. Og er det ikke tankevækkende?
Når du sidder dér som 16-årig og tror, at livet efter 30 ikke er værd at leve, fordi de fleste over 30 sikkert er betuttede og tappet for livsenergi - så kan du godt tro om igen.

Selvfølgelig er der lorte-dage. Dage med sludregn, punkteret fordæk og en skrigeunge, som du i panik kom til at fodre med lidt for meget sukker for tre timer siden for at få det til at tie stille.

Tænk at vi har den bedste tid foran os hele livet. Tider til en lækker manicure, god mad, forkælelse, familiestunder, overraskelser og til at være fri i sit liv. Hele livet. Penge kan godt købe luksus, men det er ikke altafgørende.