Vi har talt med familier, der selv dyrker og samler afgrøder. Læs hvad det betyder for dem. Ikke kun af sparede håndører på madvarer men en oprigtig glæde ved at dyrke selv, fællesskab med andre og indsigt i naturens ressourcer.

Små grønne øer af køkkenhaver på altanen, summende bier på toppen af boligblokke og klukkende høns i baghaven. Det bliver mere og mere almindeligt, at byboere trækker naturen ind i byen.

Men hvad er fordelene ved at producere sine egne æg, grøntsager og honning? Sparer man lidt på indkøbsbudgettet, eller er det blot for den gode samvittighed og fornøjelsens skyld?

Hold styr på dine penge med Spiir

På Østerbro i København bor den sociale iværksætter Ole Kassow med sin familie. Ud over kone og børn tæller familien ni høns, der fornøjede skraber rundt i en 30-40 m2 stor hønsegård i haven.

Hønsene kom til i 2012 og er med Ole Kassows egne ord “kommet for at blive”.

“Det er virkelig fedt på flere planer at have de høns gående,” fortæller Ole Kassow, “til dagligt er det især en glæde at vide, at man selv producerer de æg, man putter ind i munden.”

De ni høns producerer mellem tre og seks æg om dagen alt afhængig af årstiden. Det er lidt for mange æg, til at familien selv kan nå at spise dem. Så nogle af dem går videre til naboer og til salg.

Der er en smule udgifter forbundet med at holde høns. For at kunne etablere hønsehus og hegn har der været startudgifter. Ole Kassow vurderer, at det cirka koster familien en krone at producere hvert enkelt æg, når man regner udgifter til foder og strøelse sammen. Men pengene er godt givet ud, siger Ole Kassow, nu hvor der for alvor er gang i hønsegården.

Familien sparer penge i forhold til at skulle købe æg i supermarkedet, hvor en bakke med 10 økologiske æg koster i omegnen af 30 kr. Samtidig bliver det ind imellem til en kylling til aftensmaden. Særligt når hønsene ruger hanekyllinger ud. Dem bruger familien til kyllingesteg.

“Æggene smager forrygende,” fortæller Ole Kassow, “det er noget helt andet end de økologiske æg, man kan købe i supermarkederne.”

Det er dog ikke kun økonomi og smag, der betyder noget, har Ole Kassow opdaget. For med hønsene er fulgt et lille lukket kredsløb i haven. Hønsene spiser familiens køkkenaffald og laver gødning. På den måde undgår familien madspild. Det, hønsene ikke spiser, bliver smidt på komposten og bliver til muldjord. Jorden bruger familien i en lille køkkenhave, der forsyner dem med artiskokker, bær og krydderurter.

"Jeg sætter en ære i det lukkede kredsløb, vi har fået op at stå. Det er virkelig fedt at se, at man kan lave det i sin egen lille have midt inde i byen," siger Ole Kassow.

"På et lidt højere plan tror jeg på, at det er med til at skabe en bedre planet. Jeg køber økologiske varer og vil gerne undgå sprøjterester både for naturens og min egen sundheds skyld," forklarer Ole Kassow.

Samtidig fortæller han, at familien bruger haven meget mere nu end tidligere. Det er hyggeligt at gå ud at rode i jorden eller ‘kæle’ lidt med hønsene. Og for børnene er der stor læring i at være tættere på de råvarer, de ender med at putte i munden. Børnene er med til pasning og slagtning og får en naturlig forståelse for, hvor aftensmaden kommer fra.

"Der er rigtig meget livskvalitet i at have de høns," slår Ole Kassow fast.

Dette indlæg er bragt af Spiir som en del af en serie, omkring hvordan du kan få bedre råvarer og oplevelser ved at producere dine fødevarer selv, uanset om du bor på landet eller i en storby. Spiir er en gratis platform, der hjælper over 100.000 danskere med at få styr på pengene. Med Spiir er du ovenpå i forhold til din privatøkonomi på en nem og overskuelig måde.

Læs også:

• Gulerødder til aftensmaden dyrket i pallekasser på Aarhus havn
• Fouragering i byens skjulte forrådskammer