Kategorier: Sparetips
Gulerødder til aftensmaden dyrket i pallekasser på Aarhus havn
Af Cecilie Asaa
Vi har talt med familier, der selv dyrker og samler afgrøder. Læs hvad det betyder for dem. Ikke kun af sparede håndører på madvarer men en oprigtig glæde ved at dyrke selv, fællesskab med andre og indsigt i naturens ressourcer.
“Vi har både haft bær, krydderurter og grøntsager i kasserne,” fortæller Agnete Simonsen, mens hun hiver lidt ukrudt op af en af de gamle pallekasser.
Vi er på havnearealet Aarhus Ø med udsigt over Aarhusbugten til den ene side og nybyggede hypermoderne boligblokke til den anden. Kilet ned herimellem ligger en gruppe paller med små køkkenhaver og et hønsehus.
Agnete Simonsen har otte køkkenhave-kasser sammen med kæresten og et andet par. De fire venner er studerende og bor til daglig i et bofællesskab tæt på Ø-haven, som er navnet på haveområdet.
“Vi har meget glæde af at have køkkenhave her på havnen,” fortæller Agnete Simonsen og fortsætter:
“Hen over sommeren har vi høstet mange dejlige grøntsager, som vi har kunnet bruge til aftensmaden. Vi er også kommet med i hønselaget. Mod at hjælpe til med at passe hønsene, får vi æg med hjem,” siger hun.
Agnete Simonsen kalder de otte kasser med planter for en billig hobby. Det er gratis at have kasserne ind til videre, og de fire venner har kun haft startudgifter til muld og planter.
Faktisk har de været så heldige at få nogle af planterne gratis. For som Agnete Simonsen fortæller, så er der et rigtig godt socialt fællesskab blandt køkkenhave-ejerne i Ø-haven.
“Hvis man har nogle planter, man ikke skal bruge mere, så kan man lige så godt glæde nogle andre med dem,” siger hun, “og hvis nogle er på ferie, så hjælper man dem med at vande deres planter. Det er virkelig fedt.”
Agnete Simonsen har lært en masse om at holde køkkenhave, som hun ikke ville have lært andre steder. For hende er det at have haven en hobby, som ikke kun forsyner de fire venner med bær og grønt. Hun får samtidig næsen lidt ud af bøgerne på psykologistudiet og afprøvet, om det er noget for hende at holde have.
Ind til videre har hun kun positivt at sige om Ø-have-livet. Også selvom der har været meget learning by doing og fejlbårne forsøg i starten. Eksempelvis var mange af grøntsagerne klar på samme tid, fordi de plantede alt på samme tid. Til næste år har de lært, at plante lidt ad gange. Især radiser, som med Agnete Simonsens ord “væltede op af kasserne på no time.”
Det er tydeligt at mærke, at Agnete Simonsen føler stolthed over at være en del af have-fællesskabet på havnen. Hun fortæller med glæde i stemmen om stedet, og da et forbipasserende par spørger ind til havearealet, giver hun sig tid til også at fortælle dem om stedet.
Læs også: Omdan rester fra julemaden til lækre måltider og spar penge
Hun håber på at kunne fortsætte i havefællesskabet så længe som muligt. Projektet er et forsøgsprojekt startet af Aarhus Kommune, så hun ved ikke, om haverne bliver ved at ligge på havnen. I øjeblikket er der snak om at indføre lidt brugerbetaling.
Men det afskrækker ikke Agnete Simonsen. Hun vil stadig dyrke gulerødder på Aarhus havn og nyde fællesskabet, få jord under neglene og spare lidt penge på æg og grøntsager.
“Forhåbentlig er hele den her selvforsyningsbølge, som er så hip lige nu, kommet for at blive,” siger hun.
Dette indlæg er bragt af Spiir som en del af en serie, omkring hvordan du kan få bedre råvarer og oplevelser ved at producere dine fødevarer selv, uanset om du bor på landet eller i en storby. Spiir er en gratis platform, der hjælper over 100.000 danskere med at få styr på pengene. Med Spiir er du ovenpå i forhold til din privatøkonomi på en nem og overskuelig måde.
Læs også: