Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Gulerødder til aftensmaden dyrket i pallekasser på Aarhus havn

Af Cecilie Asaa

Vi har talt med familier, der selv dyrker og samler afgrøder. Læs hvad det betyder for dem. Ikke kun af sparede håndører på madvarer men en oprigtig glæde ved at dyrke selv, fællesskab med andre og indsigt i naturens ressourcer.

Spiir - frihed du fortjener

Agnete Simonsen dyrker grøntsager i en pallekasse på Aarhus havn. Ø-haven. Selvforsyning.

“Vi har både haft bær, krydderurter og grøntsager i kasserne,” fortæller Agnete Simonsen, mens hun hiver lidt ukrudt op af en af de gamle pallekasser.

Vi er på havnearealet Aarhus Ø med udsigt over Aarhusbugten til den ene side og nybyggede hypermoderne boligblokke til den anden. Kilet ned herimellem ligger en gruppe paller med små køkkenhaver og et hønsehus.

Agnete Simonsen har otte køkkenhave-kasser sammen med kæresten og et andet par. De fire venner er studerende og bor til daglig i et bofællesskab tæt på Ø-haven, som er navnet på haveområdet.

“Vi har meget glæde af at have køkkenhave her på havnen,” fortæller Agnete Simonsen og fortsætter:

“Hen over sommeren har vi høstet mange dejlige grøntsager, som vi har kunnet bruge til aftensmaden. Vi er også kommet med i hønselaget. Mod at hjælpe til med at passe hønsene, får vi æg med hjem,” siger hun.

Agnete Simonsen kalder de otte kasser med planter for en billig hobby. Det er gratis at have kasserne ind til videre, og de fire venner har kun haft startudgifter til muld og planter.

Faktisk har de været så heldige at få nogle af planterne gratis. For som Agnete Simonsen fortæller, så er der et rigtig godt socialt fællesskab blandt køkkenhave-ejerne i Ø-haven.

“Hvis man har nogle planter, man ikke skal bruge mere, så kan man lige så godt glæde nogle andre med dem,” siger hun, “og hvis nogle er på ferie, så hjælper man dem med at vande deres planter. Det er virkelig fedt.”

Agnete Simonsen har lært en masse om at holde køkkenhave, som hun ikke ville have lært andre steder. For hende er det at have haven en hobby, som ikke kun forsyner de fire venner med bær og grønt. Hun får samtidig næsen lidt ud af bøgerne på psykologistudiet og afprøvet, om det er noget for hende at holde have.

Ind til videre har hun kun positivt at sige om Ø-have-livet. Også selvom der har været meget learning by doing og fejlbårne forsøg i starten. Eksempelvis var mange af grøntsagerne klar på samme tid, fordi de plantede alt på samme tid. Til næste år har de lært, at plante lidt ad gange. Især radiser, som med Agnete Simonsens ord “væltede op af kasserne på no time.”

Det er tydeligt at mærke, at Agnete Simonsen føler stolthed over at være en del af have-fællesskabet på havnen. Hun fortæller med glæde i stemmen om stedet, og da et forbipasserende par spørger ind til havearealet, giver hun sig tid til også at fortælle dem om stedet.

Læs også: Omdan rester fra julemaden til lækre måltider og spar penge

Hun håber på at kunne fortsætte i havefællesskabet så længe som muligt. Projektet er et forsøgsprojekt startet af Aarhus Kommune, så hun ved ikke, om haverne bliver ved at ligge på havnen. I øjeblikket er der snak om at indføre lidt brugerbetaling.

Men det afskrækker ikke Agnete Simonsen. Hun vil stadig dyrke gulerødder på Aarhus havn og nyde fællesskabet, få jord under neglene og spare lidt penge på æg og grøntsager.

“Forhåbentlig er hele den her selvforsyningsbølge, som er så hip lige nu, kommet for at blive,” siger hun.


Dette indlæg er bragt af Spiir som en del af en serie, omkring hvordan du kan få bedre råvarer og oplevelser ved at producere dine fødevarer selv, uanset om du bor på landet eller i en storby. Spiir er en gratis platform, der hjælper over 100.000 danskere med at få styr på pengene. Med Spiir er du ovenpå i forhold til din privatøkonomi på en nem og overskuelig måde.

Læs også: