Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Gode spareråd hvis du ikke er verdensmester i madplaner

Af Vivienne Bruun

Er du god til at lægge madplaner og overholde dem?

Hvis ja, så ved du allerede, at du kan både kan spare tid og penge og undgå spild af mad ved at planlægge dine måltider. Er du på den anden side ikke så god til det, eller elsker du bare de dyrere impulskøb i supermarkedet, så læs du bare videre hér. Der er stadig måder, du kan gøre madlavningen lettere og billigere på.

Sådan laver du en madplan på 10 minutter

Et godt sparetip er at lave en mini kogebog med temaer for de forskellige dage og så variere opskrifterne fra uge til uge. Tirsdag kan være fiskedag, fredag italiensk mad osv. Søg på nettet eller i kogebøger efter gode opskrifter en gang imellem, og gem dem under de forskellige mad-temaer.

Læs også: To studerende. Mad til en uge. 300 kroner

Find mindst 5 retter af hver, så der er noget at vælge imellem. Så skal du kun bruge 10 minutter om ugen på at vælge opskrifterne ud og lave en indkøbsliste. Det tager selvfølgelig mere tid at lave kogebogen, men du kan selv vælge, hvor ofte du vil gøre det. Har du børn, kan de hjælpe med at finde gode opskrifter og vælge temaer (torsdag SKAL man for eksempel have pommes frites. Eller kål…)

Du kan også tænke over at lave en dag til reste-dag, og lave lidt ekstra dagen inden; det kan fx være den dag, hvor eftermiddagen er ekstra travl pga. fritidsaktiviteter. På den måde får du organiseret hverdagen en smule og sparer penge!

Sådan undgår du madspild

Hvis det der med at lægge planer ikke lige er din stil, er der hjælp at hente på nettet. Der er selvfølgelig alle de forskellige sites og supermarkeder, der gerne vil hjælpe dig med madplaner. Du kan tilmelde dig et hav af forskellige mailinglister, som sender madplaner til din indbakke op til flere gange om ugen.

Læs også: Sundhed på budget

Men ikke alle danskere har en hverdag, der kan planlægges for en uge ad gangen. Flere opskriftsamlinger på nettet har en ‘tøm køleskabet’ funktion, hvor du taster ind, hvad der tilfældigvis ligger i dit køleskab, og ud fra det får du et forslag til en opskrift. Prøv for eksempel dk-kogebogen eller madplaner. På den måde undgår du at smide madvarer ud, og det er et godt sparetip!

Brug Spiir til at se, hvor mange penge du bruger på "Dagligvarer". De fleste bliver overrasket over beløbet, pga. de varer som lige sniger sig med imens man handler.

Sådan undgår du at lave mad overhovedet

Hvis du overhovedet ikke gider lave mad, er mulighederne en del mere begrænsede. Men fortvivl ikke, der er stadig håb for, at du kan gå mæt i seng. Hvis du er stenrig, kan du selvfølgelig ansætte en kok eller spise ude. Er du derimod som de fleste af os, er her et par sparetips:

Lav en madklub med venner, familie eller nogen du slet ikke kendte på forhånd. Så får du engang imellem mad uden selv at skulle tilberede det. Det kunne også vise sig at være hyggeligt, måske?

Flyt i bofællesskab med fælles mad. Der er mange af dem, og der er ligeså mange forskellige måder at lave fællesspisning på.

Når du bliver nødt til det og skal ud og handle i sidste øjeblik, så sørg for at være mæt inden du når supermarkedet. En sulten kunde laver flere impulskøb.

Læs også: 6 tips til dig, der vil spare penge, når du spiser ude

Er du studerende og bor på kollegie, kan du lave en ordning, hvor I handler og spiser sammen. Det er billigere at handle og lave mad til flere, og I kan eventuelt få nogle rester ud af det. Det vil sikkert være et kærkomment forslag, da i alle kan spare lidt af SU'en.