Pengevaner, Studieliv

Bubble waffles, fast ejendom og dyr vin: Sådan bruger de forskellige generationer deres penge

Caroline Sølver 24-04-2019

Læsetid: 5 minutter

Kender du det, når du har gjort dig et nyt køb, som du stolt viser frem til dine forældre, der møder dig med rullende øjne og rysten på skuldrene?

Eller den omvendte: Når dine forældre har været på storindkøb, og du uforstående tænker på alle de oplevelser, dine forældre kunne få for de penge, de bruger på at shoppe.

Det er helt normalt, at forskellige generationer til tider har svært ved at forstå hinanden. Men er det ikke meget sjovere og mere interessant at forsøge at bygge bro mellem generationerne, så vi kan forstå hinandens?

Det synes vi! Derfor har vi undersøgt, hvordan de forskellige generationer bruger deres penge og hvorfor.

Læs med og find ud af om du synes, forbrugstendenserne passer på dig, dine venner og din familie 👇

Gen Z - født i 1996-2001

Sådan bruger gen z penge

Gen Z’ere er kendt for at være den første generation, der er digitalt indfødte. Det betyder, at de ikke har oplevet en verden uden internet og sociale medier, og derfor er de gode til at navigere i en højteknologisk verden, der hurtigt ændrer sig.

Gen Z’ere bruger mange penge på madoplevelser. Det kan være, når der åbner et nyt food spot, der serverer tidens seneste madtrends såsom bubble waffles eller gourmettoasts. Generationen kender allerede til de forskellige trends gennem sociale medier og er derfor hurtige på aftrækkeren til at skulle prøve det nyeste nye. Derudover er Z’ere også villige til at bruge flere penge på ‘premium’ mad - det kan være mad, der er sundt, lokalt eller vegansk.

Kvinderne i denne generation er villige til at smide mange penge efter skønhedsprodukter og vil gerne være med på bølgen, når det kommer til at afprøve de nyeste produkter på markedet. Dog er det interessant, at denne generation ikke er loyale overfor brands, men i højere grad forsøger de at prøve det nyeste produkt på markedet - eksempelvis gennem et medlemskab hos Goodiebox.

På trods af at Gen Z’er bruger mange penge, så er de faktisk også gode til at spare op. Mange fra generationen lægger penge til side hver måned.

Millennials - født i 1980-1995

Sådan bruger millennials penge

Millennials er generationen født mellem 1980-1995. Nogle mener, at millennials arbejder hårdt på at være perfekte, men at de til gengæld ikke er gode til at modtage kritik.

Ligesom at generationen gerne vil være perfekte, vil de samtidig gerne være med til at gøre verden til et bedre sted. Det betyder altså, at millennials stiller store krav til de virksomheder, de shopper hos. Virksomhederne skal være deres ansvar bevidst og agere grønne, for på den måde forsikrer millennials, at de gør en god gerning, når de shopper hos grønne virksomheder.

Generationen går mere op i oplevelser end materielle goder, og derfor bruger generationen mange penge på at rejse og på at gå ud og spise, eller på at være medlem i de lækkert yoga-studie, der bringer dem i et velafbalanceret zen-mode.

Millennials kaster også gerne penge efter at automatisere deres liv - nogle har endda kaldt det at outsource voksenlivet. Aftensmaden bliver bestilt gennem måltidskasser, man får Wolt til at levere sin aftensmad, Coop leverer dagligvarerne, forbruget bliver automatisk kategoriseret gennem Spiir og de gør brug af enhver service, der kan findes og bestilles online, så millennials ikke selv skal prøve kræfter med at fikse vandhanen, der drypper.

Generation X - født i 1965-1980

Sådan bruger generation x penge

Denne generation er særligt kendt for at bruge mange penge og går især op i deres hus og deres børn. Generationen er også kendt som curlingforældre, der hjælper deres børn.

På trods af at denne generation ikke er vokset op med internettet, så er de dygtige til at bruge det. De er glade for onlineshopping og går op i at researche sig frem til, hvad produkterne kan, før de ryger ned i kurven. Derudover er generationen meget loyal overfor brands og har en klar holdning til hvilke mærker, de foretrækker. Det oplevede jeg selv, da jeg som millennial forleden købte en ny støvsuger, og min mor forarget spurgte mig, hvorfor jeg dog ikke havde købt en Miele-støvsuger.

Derudover bruger X’erne også mange penge på mad. Dog adskiller de sig ved, at de hellere bruger mange penge på dagligvarer og vin af høj kvalitet end på restaurantbesøg.

Babyboomers - født i 1946-1964

Sådan bruger babyboomers penge

Babyboomers er et resultat af tiden efter 2. Verdenskrig, hvor fødselsraten boomede. Generationen kaldes også for Generation Jones eller generation Jensen på dansk. Man vil gerne ligne sin nabo, tør ikke skille sig for meget ud, og man går op i traditionelle værdier - at eje sit eget hus, have en bil og den samme plæneklipper, som naboen.

Det betyder altså, at babyboomers bruger penge på det, deres liv koster: Hus, bil, græsslåmaskine og ting til hjemmet. Og mens de måske ryster på hovedet af de yngre generationer, der ikke har råd til at købe deres egne hjem, men i stedet bruger penge på oplevelser og rejser, så svarer millennials tilbage. Det er ret sjovt - se selv her.

Kan du spejle dig i din egen generations måde at bruge penge på? Kan du genkende dine forældre? Det er interessant at undersøge, hvorfor vi gør, som vi gør, og måske betyder det, at du fremover vil tænke en ekstra gang over, hvorfor du bruger dine penge, som du gør.

Det vigtigste er, at du bruger dine penge på det, der er godt for netop dig!

Kilder:

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.