Boliglån for førstegangskøbere i 5 simple trin

Jeg blev til vi. Konto blev til konti. Cykel blev til Volvo. To blev til tre. Ring blev til bryllup. Og nu vil I gerne have lejlighed til at blive til hus.

Ja. I havde måske ikke regnet med, at den uskyldige øjenkontakt og halvlunkne fadøl på Heidi’s Bier Bar for syv år siden skulle resultere i Volvo, vovse, og nu: Villa. Men nu er det tid. Tid til at slå rødder et sted, I skal bo de næste mange, mange år.

Men hvordan kommer I i gang med ‘projekt drømmebolig’, når realkreditlån, tinglysning og bidragssats ligeså vel kunne være navnet på tre byer i Rusland?

Vi har snakket med Søren Kaad Lund, uvildig bankrådgiver og indehaver af BoFinans Aarhus, som med fem simple trin guider jer igennem, hvad I skal vide, når I skal optage jeres første boliglån 🏡

Trin 1: Hvor meget kan vi låne?

Når I skal ud og optage boliglån til jeres nye drømmebolig, kan I som hovedregel låne jeres samlede husstandsindtægt ganget med fire. Det vil sige: Tjener I samlet 650.000 kroner før skat hvert år, kan I låne op til 2,6 mio. kroner. Men: Er I begge i fast arbejde? Hvor mange spir ryger der ind på kontoen hver måned? Arbejder I i en branche, hvor det er let at komme i arbejde? Har I et stort eller lille rådighedsbeløb? Sparer I op? Har I et bil-, forbrugs-, eller SU-lån?

Der er mange faktorer, der spiller ind, når bankrådgiveren skal afgøre, hvor stort et boliglån, han vil udstede jer. Derfor bør I først og fremmest hive fat i banken, som vil fortælle jer, hvor meget I kan købe hus for. Læs med her, hvor Lånio guider jer igennem, hvordan I kan booste jeres kreditvurdering.

Har banken fortalt jer, at I hos dem kan få et boliglån til en værdi af 2 millioner kroner? Så er det måske på tide, at I tager på bank-shopping. Det er nemlig ikke sikkert, at svaret er det samme, hvis I hopper over og spørger banken på den anden side af gaden.

Søren Kaad Lund gør opmærksom på, at I skal betragte jeres bank og låneudbydere som en forretning på lige fod med en hvilken som helst anden forretning. Banken har bestemte boliglån på hylderne, som de gerne vil sælge jer, og derfor har de stor interesse i, at I tager jeres boliglån hos netop dem og til deres priser. Også selvom I måske kan få en langt bedre ‘deal’ i nabobanken.

Derfor opfordrer Søren Kaad Lund jer til at indhente tilbud på boliglån fra flere forskellige banker og låneudbydere. Det kan I enten gøre ved at gribe knoglen og kontakte hver enkelt bank, ved at sammenligne priser på Mybanker, eller ved at tage fat i en uvildig bankrådgiver.

“A hva’ for en bankrådgiver?”, tænker du måske. Hæng på👇

Trin 2: Find en professionel sparringspartner

Når I har brug for hjælp til jeres første boliglån, er det nærliggende at prikke farmand på skulderen og få hans bedste tips til, hvordan I skal bære jer ad. Men det er ifølge Søren Kaad Lund fra BoFinans Aarhus ikke altid verdens bedste idé, da mange regler og forhold på boligmarkedet kan have ændret sig, siden han for 20 år siden underskrev et boliglån.

Han foreslår i stedet at tage fat i en professionel sparringspartner i form af en uvildig bankrådgiver. En uvildig bankrådgiver er en rådgiver, der, i modsætning til bankrådgiveren nede i jeres nuværende bank, ikke har økonomisk interesse i at anbefale bestemte bankers ydelser og produkter frem for andre.

Med andre ord er en uvildig rådgiver ikke i lommen på én bestemt bank men rådgiver derimod på tværs af banker. En rådgiver kan derfor være en glimrende hjælp til jer, når I leder efter det helt rigtige banklån til jeres behov.

Trin 3: Gå på boligjagt

Har I fået ‘go’ til at snolde hus for 2 ‘mil’ af den bank, I har valgt? Lækkert!

Nu er det tid til boligjagt. Find jeres kommende hjem på en boligportal eller hos en af de mange ejendomsmæglere, tag til fremvisninger og find ud af, hvor den berømte mavefornemmelse melder sin ankomst.

Når I har fundet huset, underskriver I købsaftalen “med forbehold for, at bank eller advokat kan gøre indsigelse i købsaftalen”. Det betyder, at jeres bank og/eller advokat får nogle dage til at gennemgå papirerne, og hvis det viser sig, at der er uoverensstemmelser eller mangler, kan handlen annulleres, uden at det koster jer en krone.

Hvis IKKE dette forbehold er skrevet ind i købsaftalen, koster det jer 1% af købesummen at annullere handlen. Not nice! Derfor understreger Søren Kaad Lund fra BoFinans Aarhus, hvor vigtigt det er at tjekke, at netop den linje står skrevet i købsaftalen.

Trin 4: Fast eller variabel rente?

Så langt. Så godt 😎

Nu er det tid til at lægge en plan for boliglånet. Når I køber ejerbolig, kan I låne op til 95% af husets købesum, som fordeles på følgende måde:

• 80% af boliglånet tages som realkreditlån
• 15% af boliglånet tages som banklån
• 5% af boliglånet skal du selv hoste op til udbetaling

Realkreditlån?! Ja, lad os lige tage den. Søren Kaad Lund forklarer, at realkreditlån er et lån, der udbydes af et realkreditinstitut, som skaffer pengene til lånet ved at udstede såkaldte obligationer. Realkreditobligationer er værdipapirer, som kan falde og stige i værdi, ligesom aktier. Confused? Dyk ned i vores aktieinvestering for begyndere, hvor vi forklarer, hvad kurs og obligationer er for en størrelse.

“Men hvorfor ikke bare låne hele boliglånet som et almindeligt lån i banken?”. Godt spørgsmål! Her får du det enkle svar: Når I låner penge, skal I betale renter, og renterne ved et realkreditlån er typisk lavere end ved et almindeligt banklån. Derfor anbefales det at tage det meste af boliglånet som et realkreditlån.

Apropos renter: Når boliglånet strikkes sammen, skal I også vælge hvilken type rente, I vil betale af jeres boliglån. Der findes tre typer af renter:

• Variabel rente uden loft (renten kan falde og stige)
• Variabel rente med loft (renten kan falde og stige, dog max til en vis grænse)
• Fast rente (renten ændrer sig ikke)

I kan betragte de forskellige rentetyper som et gæt på, hvordan I tror, renten vil udvikle sig på boligmarkedet. I skal altså beslutte, om I gerne vil betale en fast rente af boliglånet og dermed sove trygt om natten, fordi I er sikre på, at I altid betaler det samme i renter, eller I kan vælge at betale en lavere rente af boliglånet her og nu med risiko for, at renten kan svinge over tid.

Bliver I gule og blå i hovedet ved tanken om at skulle træffe beslutningen om hvilken type rente, I skal vælge på jeres boliglån? Don’t worry! Jeres bankrådgiver skal nok hjælpe jer med at træffe det valg, der passer bedst til netop jer 😊

Var det alt? Lige ved og næsten!

Et boliglån består nemlig ikke kun af renter og afdrag på gælden. Der følger også en række andre udgifter med i handlen. Det gælder blandt andet:

• Tinglysning af skøde (registrering af ejendomsret)
• Bidragssats (et gebyr, realkreditinstituttet løbende tager for at administrere boliglånet)
• Etablering af boliglån (et stiftelsesgebyr, som oftest udgør 1-2% af lånebeløbet)

.. og flere udgifter til boliglånet, du kan læse om her, hvor Bolius giver dig overblikket.

Trin 5: Tillykke med købet

Når alt papirarbejdet er fikset, og boliglånet er underskrevet, er der kun tilbage at sige tillykke med jeres første boligkøb! 🍾

Som boligejere skal jeres økonomi kunne trække et stort læs, fordi I låner rigtig (rigtig) mange penge til at finansiere købet, og fordi I selv står med alle løbende udgifter til huset.

Til gengæld kan et boliglån vise sig at være en god investering, hvis I kan sælge huset til samme pris (eller endda dyrere), end den pris, I har givet for huset. Derudover kan I bygge, renovere og dekorere ligeså tosset, I vil, fordi det er jeres, og alene jeres hjem.

Vi håber, at I med denne guide er blevet lidt klogere på, hvad boliglån er for en størrelse, og hvordan I bærer jer ad med at få mest muligt ud af den store sum penge, I skal bruge til at skabe et nyt og spændende kapitel i jeres liv 💰😊

---