Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Familieliv

5 økonomiske dilemmaer, du bør snakke med dit hjertes udkårne om

Af Karen Johanne Iversen

Læsetid: 5 min

Du har fundet dit livs kærlighed, og ingen kan for øjeblikket hive dig ned fra den lyserøde sky, du og din partner har sat jer godt tilrette på (og i modsætning til Jack, der i Titanic må overgive sig til døden i det iskolde hav, mens Rose flyder rundt på en dør, er der her plads til jer begge).

Tillad mig at trække dig ud af kærlighedsuniverset og ind i den virkelige verden. Den er slet ikke så sexet, sorry. Men det er her, du og din partner træffer beslutninger om, hvordan I gerne vil leve jeres liv.

Uanset om du og din partner har fællesøkonomi eller ej, skal I bruge penge sammen - både nu og i fremtiden. Selvom det kan være svært at omsætte jeres følelser og tanker til penge, er det en god idé at snakke om de økonomiske dilemmaer, der må komme hen ad vejen, så I bevarer tilliden, nærheden og trygheden i parforholdet.

Spørgsmålet, der trænger sig på som en uopdragen svigerfamilie, er imidlertid hvilke økonomiske dilemmaer, der er vigtige at tage hånd om, og ikke mindst: Hvordan I løser dem.

Say no more. Her forærer vi dig fem økonomiske dilemmaer, du bør snakke med dit hjertes udkårne om.

Dilemma 1: Den ene af jer tjener mere end den anden

Du tjener 22.000 kroner om måneden, mens din partner tjener 45.000.

Det betyder helt automatisk, at du har mindre at gøre godt med. Vil I gerne have økonomisk balance i forholdet, hvor du ikke føler dig mindre værd end din partner, skal I tale om, hvordan jeres fælles udgifter skal fordeles.

Løsning:

Mange par har besluttet, at den der tjener mest, betaler også en større del af de faste udgifter, så den ene ikke svømmer i penge, mens den anden må vende hver en øre. På den måde får du større økonomisk råderum, og din partner kan lettere undvære de ekstra penge, der går til fælles udgifter.

Det kan også være, at I deler jeres udgifter 50/50, men til gengæld får du foræret ferier, restaurantbesøg, gaver og andre overraskelser, din partner ønsker at forkæle dig med.

Denne snak er vigtig, da den økonomiske ligevægt giver jer råd til at leve det liv, I gerne vil, og med de penge, I har til rådighed.

Dilemma 2: Den ene af jer prioriterer penge på fælles oplevelser - den anden gør ikke

Fælles oplevelser koster penge, men det er ikke sikkert, at du og din partner er enige om, hvad I hver måned skal smide afsted på koncerter, storbyferier, bøffer og wellnessophold.

Lad os lege med tanken om, at I sidst på måneden har 500 kroner stående på kontoen. Den ene af jer foreslår, at I tager ud at spise for pengene, mens den anden af jer hellere vil købe nye sko til sig selv eller spare pengene op.

Der kan hurtigt opstå en “hvorfor prioriterer du ikke vores forhold?”-situation, hvis den ene af jer til hver en tid vil prioritere pengene på en fælles oplevelse, mens den anden ser sit snit til at få et par nye sneaks til skosamlingen.

Husk: Den af jer, der vælger skoene frem for en fælles oplevelse, er ikke en dårlig kæreste. Det handler om pengevaner og hvordan man er vant til at prioritere sine moneter.

Løsning:

Har I svært ved at blive enige om, hvor mange penge I hver måned skal bruge på at pleje forholdet, kan det være en god idé at øremærke et bestemt beløb, I begge kan gå med til.

Så ved I på forhånd, at pengene skal bruges på ‘jer-tid’, og hvis støvsugeren brænder sammen, eller hunden skal til dyrlæge, kan I til den tid vælge at bruge pengene dér, hvor de gør allermest gavn.

Det vigtigste er, at pengene går til det, der beriger jeres fælles liv.

Dilemma 3: Den ene af jer har gæld - den anden har ikke

Da du faldt pladask for din partner, var jeres økonomi nok ikke det første, I drøftede. I havde travlt med at tale om fremtidsdrømme og nyde jeres stormende forelskelse.

Er der siden kommet et par økonomiske overraskelser frem i lyset?

Måske har I begge eller den ene af jer stiftet gæld. Det kan eksempelvis være SU-gæld, gæld til det offentlige eller gæld til bil, hus eller forbrug.

Alt afhængigt af gældens størrelse, kan den risikere at spænde ben for mange af jeres fælles fremtidsdrømme. Måske er en af jer registreret som dårlig betaler i RKI, hvilket automatisk sætter en stopper for, at I kan optage nye lån - eksempelvis til det dér bryllup, I gerne vil have.

Løsning:

Hvis du og/eller din kæreste har gæld, som blev optaget, før I fandt sammen, er det en god idé at lægge en plan for, hvordan gælden bliver betalt tilbage, og hvem der hæfter for hvad. Så kommer I videre på de bedst mulige vilkår.

Dilemma 4: Den ene har børn - den anden har ikke

Børn er dejlige. Men de er også dyre.

Er du beriget med børn fra et tidligere forhold, mens din partner endnu ikke har sat børn i verden? Når I skal leve et fælles liv, hvor børn indgår ‘som en del af pakken’, kan I ikke undgå at tage snakken om, hvem der punger ud for regntøj, madpakker og buskort.

Dilemmaet opstår, hvis du regner med, at din partner betaler halvdelen af udgifterne, og vedkommende ikke deler samme holdning.

Løsning:

Den mest oplagte løsning er naturligvis, at du betaler for udgifterne til dine egne børn.

Men det kan også være, at du og din partner har været samme i mange år, og derfor betragter dine børn din partner som en ekstra mor eller far. I dette tilfælde kan det være, at det virker mest naturligt, at din partner også spæder til og hjælper med at betale alle de udgifter, der er forbundet med at have børn. Især hvis I har fællesøkonomi.

Dilemma 5: Den ene af jer tænker på fremtiden - den anden lever ‘like there’s no tomorrow’

Mens du har travlt med opsparing, obligationer og pensionsplaner, er din partner optaget af god amarone, mid season sale i Magasin og sofashopping i Ilva.

Tænker den ene af jer på at sikre sig selv en god, økonomisk fremtid, mens den anden lever ‘like there’s no tomorrow’? Så kan det blive svært at realisere jeres fælles drømme.

Løsning:

Her handler det om at forene jeres pengevaner, så I bevæger jer mod fælles mål. Lav en forventningsafstemning og få afklaret jeres pengeprioriteter. Måske kan I mødes på midten, så I begge kan få lov til at forvalte nogle af jeres penge, som I ønsker, men hvor I stadig tilgodeser hinandens fælles fremtid.

Det var det. Vi håber, at du blevet skarpere på de økonomiske dilemmaer, der kan opstå i et parforhold, og ikke mindst hvordan du og din partner løser dem.