Her er listen: Uforudsete udgifter, der kan true dit SU-budget

Skal du altid betale for en ekstra grundig tandrensning, når du besøger tandlægen? Eller rammer du ofte en lille irriterende sten, der punkterer din cykel? Nogle gange kan det føles som om, uheldet altid rammer dig og ikke naboen.

Selvom man kalder det for uforudsete udgifter, vil du opdage, at uventede regninger alligevel kommer dumpende med jævne mellemrum. Vil du komme udgifterne i forkøbet, er det derfor en god ide at lægge lidt penge til side hver måned. For det er slet ikke dumt at have en ‘forsigtigheds-opsparing’. Hvis ikke du sparer op over tid, vil statens månedlige SU-donation nemlig ikke række langt, når du spilder kaffe i computeren, eller hvis selvrisikoen på dine smadrede brilleglas skal betales.

Her giver vi dig et overblik over uforudsete udgifter, der kan true dit SU-budget.

Når cyklen punkterer

Cyklen er i de fleste studerendes tilfælde helt uundværlig. Det er den, der i hverdagen får dig fra A til B ganske gratis. Eller det vil sige næsten gratis. For hvis cyklen punkterer, gearene strejker eller bremserne svigter, må du have pungen op ad lommen, og det kan hurtigt blive en bekostelig affære.

Når visdomstanden skriger efter at komme ud

Har du altid huller, når du går til tandlægen? Eller volder dine visdomstænder dig store problemer? Måske har du bare været uheldig og er født med et tandsæt, der ikke helt vil, som du vil. Det er virkelig øv, men hvad du er blevet født med, må du affinde dig med - og spare op til.

Skal du have rykket en visdomstand ud, må du betale mellem 2000 og 3000 kroner plus det løse for de smertestillende piller, du i de efterfølgende dage skal indtage sammen med flydende kost. Skal du have lavet en plastfyldning, må du slippe mellem 500 og 1500 kroner, og skal du have rodbehandlet en kindtand, koster det dig mellem 1500 og 3000 kroner. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du dog få tilskud til tandlægeregningen. Men i alle tilfælde kan det være godt at lægge til side til tandlægeregningen, så du ikke skal leve af havregrød de næste tre måneder.

Når ryggen driller efter mange timer på skolebænken

Mange studerende døjer med ondt i ryggen efter lange dage med forelæsninger og opgaveskrivning foran computeren. Kan en lang gåtur eller et par panodiler ikke kurere smerterne, må du en tur til fysioterapeut og/eller kiropraktor. Selvom der ydes tilskud fra den offentlige sygeforsikring og Sygeforsikringen Danmark, hvis du er medlem, betaler du også selv et mindre beløb ved hvert besøg.

Når du smadrer skærmen på din smartphone

Har du smadret skærmen på din smartphone, og er du en af dem, der krydser fingre for, at telefonen kan overleve kan klare et lille års tid endnu uden bøvl, skal du være heldig. Held er godt, men opsparing er bedre.

Har du en udvidet elektronikforsikring som en del af din indboforsikring, eller har du købt separate forsikringer til dine elektroniske ejendele? Så skal du heldigvis ikke betale det fulde beløb for reparationerne. Til gengæld skal du stadig betale selvrisikoen, som typisk ligger i omegnen af 1500 kroner. Har du derimod ikke en elektronikforsikring, bliver det væsentligt dyrere. Det kan nemlig hurtigt true SU-budgettet, hvis ikke du i forvejen har lagt en god sjat over på opsparingen, som kan finansiere regningen.

Når elregningen er langt højere end forventet

Elregningen kan være svær at gennemskue, og sommetider er elmåleren bare løbet lidt mere løbsk end i andre måneder. Har du holdt Fifa-aftener med gutterne til langt ud på natten? Glemmer du altid at hive stikket ud af din stationære PC, så den altid står på standby, når du ikke bruger den? Eller står køleskabet på den maksimale nedkøling? Så kan du godt forberede dig på en dyrere elregning, som du desværre hverken kan betale på afbetaling eller med en fratrukket studierabat.

Heldigvis kan du selv gøre meget for at minimere din næste elregning. På NRGI.dk kan du tage en test, hvor du bevæger dig rundt i en virtuel udgave af dit hjem. I hvert rum får du serveret nyttige elsparetips samt et overblik over, hvor meget du kan spare på el, hvis du følger de forskellige sparetips.

Når brillerne knækker

Er du indehaver af et par briller, er de højest sandsynligt uundværlige for dig, når du som studerende bruger størstedelen af din vågne tid med hovedet i bøgerne. Derfor er det også ekstra surt, når brillerne knækker i et uheld, eller hvis du taber dem, så glassene bliver ridsede.

Har du en brilleforsikring som en del af din indboforsikring eller en separat brilleforsikring, kan du ‘nøjes’ med at betale selvrisikoen, hvis uheldet er ude. Har du derimod ikke investeret i en forsikring til brillerne, må du betale ved kasse ét. Alt afhængig af dine briller og glassenes kvalitet, kan det hurtigt løbe op i et højere beløb, hvis ikke du har en opsparing, der kan træde til.

Når medicinforbruget vokser

Vi kan alle blive alvorligt syge, og det er så uforudset, at de færreste af os sparer op til det. På trods af, at sygeforsikringen dækker vores behandlinger hos lægen og på sygehuset, må vi selv betale for medicinen - også selvom der ydes tilskud fra både det offentlige, og fra Sygeforsikringen Danmark, hvis du er medlem.

Priserne på medicin spænder over en stor skala - alt fra 30 kroner for en pakke p-piller til 11.000 kroner for en pakke med indsprøjtninger mod gigtsygdomme. Bliver du ramt af en kronisk eller langvarig sygdom, er det altså en god ide at at lægge knaster til side, så det ikke er økonomien, der forhindrer dig i at få din medicin og færdiggøre din uddannelse.

Uforudsete udgifter er desværre ikke sådan at slippe udenom. Vil du undgå, at budgettet styrter sammen på grund af uventede regninger, må du sætte dig selv i førersædet af din økonomi og lægge knaster til side hver måned. Det giver både personligt og økonomisk overskud i et ellers stramt SU-budget.

---