Sparetips

Tip til en billigere jul

Cecilie Asaa 03-12-2015

Vi har knap nok stillet urene en time tilbage fra sommertid, før julekæderne bliver tændt i gågaderne, de første chokolade-julekalendre frister i butikkerne og julekatalogerne vælter ind ad brevsprækken.

Julen lurer lige rundt om hjørnet, og det samme gør overtræk på kontoen, dårlig samvittighed, stress og rynkede bryn.

Julen varer længe, koster mange penge, synger vi, kører dankortet igennem automaten alt for mange gange og udskyder at kigge på kontoen til efter jul.

Men vil du undgå at få økonomiske tømmermænd, når du rammer januar, er der god grund til at tælle skejserne nøje og finde alternative veje, når det gælder juleindkøbene.

Her får du Spiirs bedste råd - fra alle os til alle jer!

Sæt en økonomisk begrænsning og overhold den

Det er bare lidt nemmere at begrænse dit forbrug, når du ved, hvor meget, du må bruge. Hvis du helt ukritisk svinger dankortet til højre og venstre, køber du med garanti ind for mere end kontoen kan holde til.

Spiir er et fantastisk redskab til at holde dine penge i kort snor. Også i julemåneden.

I Spiirs budgetsektion kan du lave en begrænsning på, hvor meget du planlægger at bruge på julegaver, andesteg og juletræ. Når du tjekker dine bankposter i Spiir, skal du blot give dem din egen etikette ved eksempelvis at tilføje #jul2015 til posterne og hægte dem op på julebudgettet.

På den måde kan du hele tiden følge med i, hvad du har brugt, og om du overholder din begrænsning.

Læs også: Billig jul efterlyses: gode juletips fra Spiir

Konkurrer med dig selv

Når du løbende kan holde øje med dit juleforbrug i Spiir, kan du køre en konkurrence mod dig selv. Du kan afprøve om du kan bruge mindre - måske meget mindre - end du har sat af.

Er du hardcore, kan du dele julebudgettet op i julemad, gaver, transport, og hvad du ellers bruger penge på i julen. Det giver dig et mere detaljeret overblik.

Læs også: Sådan sparer du penge på julegaverne

Sådan en rask lille forbrugskonkurrence gør dig kritisk og kreativ. Du finder måske på at købe julegaver allerede i sommerudsalget eller finder et flot juletræ i plastik, du kan genbruge flere år, for at mindske dit forbrug.

Planlæg dine indkøb

Når du så står der i supermarkedet og skal købe ind til julemaden, ja så bliver du altid fristet af tilbud og spændende varer, uanset om du har lagt et budget i Spiir eller ej.

Så gør dig selv den tjeneste at lave en indkøbsliste hjemmefra, som du holder dig til. Det er sådan, du undgår alle impulskøbene. Eksempelvis den der ekstra pose småkager, nogle sjove julekugler eller marcipan på tilbud.

Tjek tilbudsaviserne og priser på nettet, når du laver indkøbslisten. Sådan finder du frem til hvor og hvad, der er billigst.

Når du står i supermarkedet, og opdager at flæskestegen er billigere end andestegen, så hapser du da bare flæskestegen, selvom du havde planlagt anderledes. Der er ingen, der siger, at I absolut skal have and, når nu du kan købe en billig lækker flæskesteg.

Fordel dit forbrug over flere måneder

I stedet for at overbelaste din konto i december måned, kan du sprede indkøbene ud over flere måneder. Medmindre valgt at lægge penge til side hele året.

I oktober og november har butikkerne ofte udsalg. Så ud over at sprede udgifterne, kan du også spare lidt på billigere varer. Gaver kan du med fordel købe i god tid. Eller en and på frost.

Hold snitterne fra decembers lønningspose
Hvad end du gør, så hold dig fra decembers lønpose. Det kan være fristende at tage hul på næste måneds løn, når økonomien ser trængt ud i slutningen af december.

Læs også: Julebudget - kan man overholde det?

Men januar er en mindst lige så dyr måned. For det er typisk her, du skal betale regninger som forsikringspræmie, kontingenter, afdrag på lån, elregning og så videre.

Vær kreativ

Prøv om du kan tænke kreativt for at spare de steder, du kan komme til det. Sæt også resten af familien i gang med at finde på billige eller måske gratis alternative måder at holde jul på.

Kender i en skovejer, som kan give jer billig eller gratis adgang til at hente et juletræ på hans grund? Bag selv julesmåkagerne, det er billigere end at købe. Eller find julepynt og gaver på genbrug og loppemarkeder.

Sæt også resten af familien igang med at finde på billige eller måske gratis alternative måder at holde jul på.

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.