Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Black Friday: Julens budgetjoker

Af Julie Mikkelstrup

Tiden flyver afsted og om lidt står julen for døren. Rigtig mange kommer for sent ud af starthullerne og ender med at købe alle gaver lige før jul. Her i november kan du med fordel købe en del af gaverne og spare både penge og tid, så der er mere luft i julebudgettet til sjov og spas. Et godt bud er at få klaret en stor del af juleindkøbene fredag den 25. november til Black Friday, hvor både fysiske butikker og webshops har ubegribeligt mange vanvittige tilbud.

Traditionen kommer fra USA, hvor Black Friday afholdes fredagen efter Thanksgiving. Som med så mange andre amerikanske traditioner har Black Friday med tiden også fået stor succes i Danmark. Sidste år satte dagen rekorden for største handelsdag nogensinde her i landet.

Der er masser af penge at spare, uanset om du er på jagt efter tøj, sko, seng, køkkengrej, hårtilbehør eller andet. Du kan finde tilbud på stort set alt denne dag! Spiir har samlet gode råd og gode tilbud til dig, så du kan få allermest ud af Black Friday.

Fun fact: Nogle mener at navnet 'Black Friday' henviser til sorte tal på bundlinjen, da det er en dag, hvor mange butikker vender de røde tal til et overskud.

Lav en indkøbsseddel

Det lyder måske mere praktisk end hyggeligt at tage på shoppetur med en liste over ting, du skal købe. Men på en dag som Black Friday, hvor gule tilbudsskilte og vilde procenter præger gågadens mange butiksvinduer, kan det være en rigtig god idé at være målrettet, så du ikke bliver lokket i fordærv. Hold hovedet koldt og tag de kritiske briller på, før du lader dig forføre af enorme besparelser.

Læs også: 8 Strategier til at undgå overforbrug under udsalg

Fun Fact: I 2014 brugte danskerne 1,53 milliarder kroner på Black Friday

Vær opmærksom på bytteregler

Vælger du, som mange andre danskere, at bruge Black Friday på at få klaret julegaveindkøbene, så vær opmærksom på butikkernes bytteregler. Der er ikke meget ved at købe en julegave i god tid, hvis den så ikke kan returneres eller byttes, når vi er nået om på den anden side af juleaften. Forhør dig ved kassen, før du gennemfører købet, da det ikke er alle fysiske butikker, der tager tilbudsvarer retur. Hvis du køber julegaverne på nettet, har du altid 14 dages fortrydelsesret, og mange steder tilbyder de tilmed en forlænget bytteservice op til jul.

Køb på nettet

Du kan undgå lange køer ved butikkerne, hvis du gør dine Black Friday-indkøb online. Du kan nemlig sagtens sidde hjemme i sofaen og alligevel spare en masse penge. Dog havde flere onlinebutikker store problemer med for meget trafik sidste år, hvilket betød, at flere kunder endte med at sidde i kø online. Gør op med dig selv, om du helst vil stå i kø på Strøget, eller om det er mere tiltalende at sidde derhjemme med en kop kaffe og fjernsynet kørende i baggrunden.

Læs også: Sådan spare du penge på julegaverne

Fun Fact: I 1800-tallet blev udtrykket 'Black Friday' brugt om børskrakket.

Her finder du de vildeste tilbud

Spiir har samlet et par eksempler på gode tilbud, som kan holde dit julegavebudget på et minimum.

Hvis du er ude efter tøj og sko, skal du helt sikkert besøge miinto.dk, som har helt op til 60% rabat på tusindvis af varer. Bestseller sætter også kollektioner fra Only, Vero Moda og Selected ned med 20-25% på Black Friday. Så hvis du mangler outfittet til julefrokosterne i december, gode vinterstøvler eller en lækker, varm frakke, så er Black Friday et godt tidspunkt at slå til!

Der er også gode tilbud til sportsfolk. Hvis du for eksempel er på udkig efter løbetøj og nye løbesko, kan det godt betale sig at slå et smut ind forbi Sportmaster, da de kører med fantastiske tilbud hele Black Friday - også online!

Skal du købe gryder, pander eller andet køkkengrej, så får du rigtig meget for pengene hos KitchenOne.com eller i din lokale Imerco, som begge har rigtig gode tilbud på årets Black Friday.

Næsten uanset hvad du er på udkig efter, kan du finde gode tilbud til Black Friday. Det er dyrt at købe lækre skønhedsprodukter, så hvis du gerne vil spare penge, har Ezzence lovet op til 45% rabat på store dele af deres sortiment til Black Friday. Sidste år havde de 45% rabat på hundredvis af mærker!

Læs også: Familie: Sådan sparer vi 6000kr på julegaver

Til læseheste og bogorme er der rigtig gode tilbud i Bog&Idé på fredag. Black Friday er et godt tidspunkt at gå på bogjagt, hvis du skal finde den nyeste bestseller-krimi til en julegave, eller hvis du skal have fyldt de sidste hylder på bogreolen.

Glem ikke økonomien i shoppingposerne

Selvom det på fredag er shopping, hygge og tilbud der er i højsædet, så hav din økonomi in mente, når du fylder shoppingposerne. De faste regninger skal stadig betales - og det er ikke sjovt med en julediæt bestående af leverpostej og pasta med ketchup. Det er nemt at blive fristet af de mange tilbud, og uanset om du sparer 3000 kroner samlet på indkøb, så har du stadig brugt penge, du måske ikke behøvede at bruge :)

Læs også: Gør noget i november

Hvis du henter Spiir-appen inden Black Friday, kan du få din penge-assistent til at hjælpe dig med at sætte et par forbrugsmål. Spiir gør det super nemt for dig. Assistenten fortæller dig nemlig, når du er tæt på at have brugt de penge, du har tiltænkt Black Friday-shoppeturen. Så vælter du heller ikke dit julebudget.