Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Familieliv

Budgetvenlige aktiviteter i november

Af Julie Mikkelstrup

Med mørke, kulde og regn kan november føles uendelig lang. I smørhullet mellem gyldne efterårstoner og tændte adventskranse er november en hård nød at knække. Den danske digter Henrik Nordbrandt har udtrykt hvordan november kan føles i dette digt:

“Året har 16 måneder: November december, januar, februar, marts, april maj, juni, juli, august, september oktober, november, november, november, november.”

Men den lange ventetid giver anledning til at vi laver noget dejligt med hinanden, uden at det sætter økonomien over styr inden jul.

Styr på pengene

Måske skal der spares lidt ekstra i november, for at kunne få råd til julegaver og nytårskur? Det gør november ideel til at få styr på finanserne. Hæng på lidt endnu, økonomi er nemlig hverken kedeligt eller tidskrævende, hvis du har en personlig penge-assistent til at ordne det for dig. Spiir skaber overblik over dine penge og holder øje med dit forbrug, og sørger for at holde dig opdateret på en sjov og overskuelig måde. Det er perfekt, hvis du gerne vil have lidt ekstra luft i budgettet.

Herunder får du nogle tips til at hive hovedet ud af novemberkulden, så du kan få mest muligt ud af de midler, du har til rådighed.

Deal-sites

Det gode ved Spiir er, at du lynhurtigt får overblikket over din økonomi, så du for eksempel kan stoppe små utætheder. Og det skaber luft i budgettet. Med lidt luft i budgettet føles november måske slet ikke så lang. Det er klart sjovere at bruge penge, hvis du ikke skal bekymre dig!

Hvis du gerne vil have nogle skønne oplevelser med de mennesker, du har tættest på, så er det en virkelig god idé, at lede efter et godt tilbud. Hvis du for eksempel bruger bownty.dk, som samler alle gode deals på markedet, kan du hurtigt finde en deal, der passer til både dine ønsker og størrelsen på din pengepung.

Læs også: Tema Tirsdag - Movember

Aktiviteter

Novembers vejr har ry for at være lidt af en omskiftelig størrelse, som måske ikke altid lægger op til udendørsaktiviteter. Så er der jo ikke andet for, end at finde en aktivitet hele banden synes er sjov. Det kan være, I skal et smut i svømmehallen eller på en weekend-smuttur ud i Danmark.

Der er nemlig masser af sjove og besøgsværdige steder inden for landets grænser, som kan være en hyggelig forandring for børn og voksne i alle aldre. Så om du er til familietur i badeland, saunagus eller museer, kan du finde fordelagtige priser, hvis du kigger dig lidt om. For eksempel er der mange svømmehaller, der giver studie- eller børnerabatter, og museerne har typisk en ugentligt dag, hvor entreen er gratis.

Skulle november vise sig fra sin kønneste side, kan en frisk gåtur i skoven på en frostklar dag være lidt af en oplevelse. Og hvis vejret ikke er med dig, så er det bare at hoppe i røjserne og finde pynten til juledekorationerne i skovbunden alligevel. Der er ikke meget, der er dejligere end at komme hjem efter en kold gåtur og krybe under et tæppe med en kop varm te eller chokolade. Eller at komme hjem til boblende simremad på komfuret, som kan opvarme hele familien efter en travetur i novembervejret!

Hjælp andre

Søndag d. 27 november kan du trække i vinterfrakken og tage dine børn, en god ven eller din hund med på en rask gåtur rundt i dit nærområde. Kirkens Korshær samler nemlig ind til danske hjemløse, så dem, der bor på gaderne, kan få en sovepose, et måltid mad og et varmt bad. Vi går en rigtig kold tid i møde, så det er et godt tidspunkt at række en hjælpende hånd til dem, der har ekstra meget brug for det lige nu.

Der er ingen, der siger, det skal være dyrt at have det sjovt. Nu har du fået nogle tips til, hvordan du kan gøre november sjovere og mere hyggelig, uden nødvendigvis at skulle trække i spenderbuksen. Med Spiir i baglommen har du nemlig en rigtig god allieret i din privatøkonomi, som hjælper dig med at få øje på det, der kan skabe luft i budgettet til søde fornøjelser i en af årets mørkeste måneder. God novembervind!