Pengevaner

Økonomi bliver til en leg, hvor det handler om at vinde

Vivienne Bruun 22-01-2015

For den studerende Jeppe Krog, er det hver måned en konkurrence med ham selv, når han gennemgår sin økonomi i Spiir. En konkurrence, der gør det sjovt at følge med.

”Det er så simpelt at bruge og forstå, at det bliver decideret sjovt. I mine øjne formår Spiir at gøre økonomi til et spil eller en leg, hvor det handler om at vinde over sig selv,” siger Jeppe.

Han fortæller, at hvis han en måned bruger et givent beløb, handler det for ham om at gøre udgifterne i den næste måned mindre.

Udbyttet er da heller ikke til at tage fejl af.

”Man får en følelse af sejr, når man i slutningen af måneden kan se, at man har vundet over den foregående måned,” siger Jeppe.

Konkurrencen er dog kun mulig på grund af Spiirs lette og brugervenlige design. Det mener Jeppe i hvert fald. For ham er det en stor motivationsfaktor at kunne se sin økonomi som et spil, når resultaterne er præsenteret i en overskuelig graf.

"Det spil, som jeg føler min økonomi er blevet til, gør at jeg slet ikke kan lade være," siger han.

Socialt liv på SU

Som studerende kender Jeppe til en hverdag på SU. Studerende har sjældent oceaner af penge, alligevel har mange en opfattelse af, at det kræver penge at kunne deltage i det sociale liv.

”Det sociale liv er dybt afhængig af, at der er penge til byture, biograf og cafebesøg. Det kan hvert fald føles sådan," siger Jeppe.

Da han startede på sit studie, kunne han allerede efter få uger se i Spiir, hvordan udgifterne til frokost og cafebesøg var steget. Det fik hurtigt Jeppe til at ændre adfærd. Nu medbringer han i stedet sin egen mad hjemmefra.

"Selvom et par kroner hist og her nok ikke havde slået bunden ud af min økonomi, så er det et eksempel på, hvordan overblikket i Spiir giver mig mulighed for at ændre mine vaner."

Flytte hjemmefra

Jeppe er stadig hjemmeboende men leder intenst efter egen lejlighed. I Spiir har den unge studerende lavet forskellige budgetter ud fra en række tænkte scenarier. Det har gjort ham klogere på, hvordan han skal prioritere pengene, når han flytter hjemmefra.

Også samtale med studiekammeraterne om det at leve på SU, har rustet Jeppe til en fremtid som udeboende.

”Det er rart at høre fra dem, der allerede er flyttet hjemmefra, hvilke udgifter de har til bolig, mad og toiletpapir," siger han.

Mange studerende kan nemt få et overblik over deres studieøkonomi, hvis de ligesom Jeppe, gider bruge få minutter på det. For Jeppe er Spiir blevet en helt naturlig del af at bruge penge.

”Jeg kan se for mig, hvordan grafen i Spiir vil stige, når jeg står i butikken og skal til at køre dankortet igennem," siger han.

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.