Non-shopping - din vej til mindre forbrug og en gladere tegnedreng

Non-shopping. Hvad er nu det for noget, tænker du måske. Direkte oversat betyder non-shopping ingen indkøb eller ingen shopping, om man vil, og går også under betegnelserne ‘købestop’, ‘shoppestop’ eller ‘stop shopping’.

Non-shopping går kort sagt ud på at holde op med at købe ting. Især ting, du ikke har brug for, og lære at finde glæde andre steder i livet. For lykken kommer ikke af spontant at købe et par nye sko. Forskning viser, at oplevelser, der skaber minder for livet, gør os langt mere lykkelige, end et par sko gør.

Hvordan praktiserer folk non-shopping?

Det er personligt og individuelt i hvilket omfang, folk vælger at følge en non-shopping-strategi. Nogle går til ekstremer og vælger slet ikke at købe noget overhovedet, udover mad. Så er der dem, der efterlever non-shopping som en livsstil, så vidt det er muligt. De forbruger et absolut minimum, sørger for at genbruge alt, og når de er nødt til at købe noget, finder de det brugt.

Derudover er der den tidstypiske non-shopping-trend. Det er for personer, der føler, at de har fået en dårlig vane med at købe for mange ting. De køber uovervejet og derfor bliver glæden ved at købe mindre og mindre. Det vil de gerne droppe ‘shopperiet’, og derfor tager disse personer en slagt ‘shoppe-detox’. De bestemmer selv, hvor længe, det skal vare og bruger det som en form for eksperiment. Nogle afprøver det i en måned, andre i et halvt år eller mere. Nogle forlænger også midt i ‘eksperimentet’, fordi det går godt.

Opgør med overforbrug

Danskerne køber og forbruger som aldrig før. De største tøjkæder får nyt tøj på hylderne hver evig eneste dag. Vil du som modebevidst forbruger følge med, kræver det, at du køber nyt tøj ugentligt og højst har det på et par gange. Det er i hvert fald, hvad de reklamer, du bliver bombarderet med hver dag, fortæller dig.

Det er en super usund og udvikling, der både er skidt for miljøet og for din tegnebog. Forbrugerismen har endda gjort mennesker til købemaniske shopaholics. Det sidste er faktisk en sygdom, der behandles på lige fod med andre manier hos Dansk Misbrugsbehandling.

Trenden med non-shopping-eksperimenter kommer altså i kølvandet på dette overforbrug. Det er en modtendens, hvor folk stopper op, mærker efter og finder ud af, at det har taget overhånd. Forbrugsfesten skal stoppe.

Hvordan kan et shoppestop hjælpe dig?

Et shoppestop kan gøre mange positive ting for dig. Det kan give dig en følelse af at vinde, hvis du sætter dig for at stoppe med at shoppe i en periode, og du rent faktisk holder det. Det er godt at udfordre dig selv en gang imellem.

Det kan også give dig mange penge mellem hænderne. Hvis du stopper med at shoppe i en periode, kan du måske i stedet spare op til et større køb, du længe har ønsket dig. Forhåbentlig vil det bringe mere værdi til din hverdag end impulskøb til 99 kroner stykket.

Lægger du shoppemanien på hylden, vil du samtidig opdage, at du får mere tid til at fokusere på det, der rent faktisk betyder noget for dig. Det kan være at læse en god bog, starte en madklub eller at se en ven, du ikke har set længe.

Oven i hatten kan du sole dig i din nyerhvervede gode samvittighed. Overforbrug af tøj handler nemlig også om alt det, de fleste af os vender det blinde øje til. At børn og voksne slider og slæber til lave lønninger i faldefærdige fabriksbygninger i tredjeverdenslande, så vi kan købe t-shirts til under 100 kroner.

Så tillykke! Hvis du forbruger mindre, eller måske helt stopper med at shoppe for en periode, så tilfører du altså ikke yderligere til forbrugsfesten, som mange andre deltager i dagligt.

Hvordan kommer du igang?

Synes du, at det kunne være sjovt at forsøge dig med et shoppestop? Hvad enten din motivation er at udfordre dig selv, spare penge, være god mod miljøet og dine medmennesker, eller at du simpelthen kan mærke, at shopping har taget overhånd, så er det oplagt at afprøve en periode som non-shopper.

Inden du går i gang, er det en god ide at skrive et par regler ned. Det kunne eksempelvis være:

• Hvor lang tid vil du bruge på non-shopping? To uger, en måned eller et halvt år?
• Hvad må du købe?
• Hvad må du ikke købe?
• Skal forsøget kun indebære et shoppestop for tøj, eller inkluderer det også boligsager, makeup, elektronik og måske endda gaver?
• Hvis du har børn, gælder det så også tøj og legetøj til dem?

I samme ombæring er det oplagt, at du tilføjer, hvad dit mål med shoppestoppet er. På den måde har du en motivator, du kan huske dig selv på, hvis det bliver for hårdt at lade dankortet ligge derhjemme. Målet skal besvare spørgsmålet om, hvorfor du foretager et shoppestop. Så kan du efterfølgende reflektere over, hvad du fik ud af dit eksperiment. Gav det dig den frihed, du søgte? Fik du ekstra tid, penge og energi? Eller gav det dig måske god samvittighed?

Synes du, det er hårdt at være non-shopper, kan du søge råd og motivation på Facebook-gruppen ‘Non Shoppers. Her deler gruppens medlemmer deres erfaringer med og tanker om projektet.

Sæt et forbrugsmål

Skal du være non-shopper, er det oplagt at bruge Spiir-appen. I appen kan du nemlig sætte et forbrugsmål. For eksempel, at du i denne måned ikke må bruge penge på tøj. Du kan også tilføje en grænse på 1000 kroner eller måske 100 kroner. Det er oplagt, hvis din personlige non-shopping-regel går ud på, at du godt må købe lidt tøj hver måned, så længe dit forbrug ikke overstiger et bestemt beløb. På den måde kan Spiir holde dig på sporet og hjælpe dig igennem dit shoppestop.

Genbrug frem for forbrug

Som non-shopper er det en god ide at genoverveje dine køb. Når du eksempelvis har fundet ud af, at du virkelig har brug for en ny lampe, et par bukser eller legetøj til dit barn, kan du overveje at finde det brugt. Mulighederne for at købe brugt har aldrig været større. Der findes fysiske genbrugsbutikker over alt. Der er loppemarkeder hver weekend. Og så er der selvfølgelig vores alle sammens forlængelse af den højre hånd: smartphonen. Her kan du finde apps i massevis, hvor private sætter deres brugte sager til salg. Prøv Trendsales og Tradono til tøj og DBA til blandet landhandel.

Vi håber, du er blevet inspireret til at genoverveje dine indkøb, også selvom du måske ikke hopper på et shoppestop lige med det første. Der er uendeligt med fordele både for din bankkonto, miljøet, din samvittighed og dit daglige liv.

Hvis du er nysgerrig på mere, kan vi anbefale dig at se dokumentaren The True Cost på Netflix. Den viser, at et godt tilbud måsker ikke smager helt så godt, når du har den grumme bismag af overforbrug og tøjproduktion i tredjeverdenslande i baghovedet.

Kilder:

• 55% procent ønsker ikke overforbrug - 6. april 2014
• Nye FN-mål udfordrer også Danmark - 27. september 2015
• Dokumentaren The True Cost fra 2015

---