Komplet guide til en succesfuld kvote 1-ansøgning

Juhuu! Den slidsomme tid som gymnasieelev er ovre, og du står nu med et snit, der måske kan lukke dig ind på nærmest hvilken som helst uddannelse, du kunne ønske dig.

Men inden du slænger dig i liggestolen og nyder en velfortjent sommerferie, er der lidt arbejde foran dig. I 2018 er der frist for kvote 1 ansøgninger til videregående uddannelser den 5. juli. Og selvom du har et flot snit, så kan det være en god ide at tage højde for, om du skal søge ind på flere uddannelser end én, hvordan du prioriterer dine ønsker, og om du er interesseret i en standbyplads.

Har du fundet ud af, at du skal søge ind via kvote 2, så gælder der nogle andre regler, som du også kan læse om på vores blog.

Men nu til det, du er kommet for: svar på alle dine spørgsmål om kvote 1.

Guiden indeholder:

Hvad er kvote 1?</a >
Ansøgning via optagelse.dk</a >
Adgangskvotienter: Du kan aldrig være helt sikker... </a >
Prioriteret ansøging</a >
Hvad er en standbyplads?</a >
Du kan sige nej til din plads</a >
Husk at søge SU</a >
Stadig forvirret?</a >

Hvad er kvote 1?</a >

Du har helt sikkert hørt om kvote 1 før. Men hvad er det nu lige, det betyder?

Let’s break it down for you: Kvote 1 er for dig, der har afsluttet en gymnasial uddannelse og drømmer om at tage en kort, mellem eller lang videregående uddannelse. Altså at læse til sygeplejerske, jurist, musikpædagog eller noget helt fjerde. Du har bestået dine eksamener med bravour og opfylder de adgangskrav, som din drømmeuddannelse kræver.

Når du søger ind på kvote 1, skal du først og fremmest have et karaktergennemsnit fra din gymnasieuddannelse, der er højere end uddannelsens adgangskvotient. Adgangskvotienten er det karaktergennemsnit, uddannelserne som minimum kræver, du skal have, for at kunne komme ind.

Derudover kan det være et krav, at du skal have haft matematik på b-niveau eller fysik på a-niveau for at kunne komme ind på uddannelsen. Det er vigtigt at undersøge, om du opfylder adgangskravene til den uddannelse, du vil søge ind på.

På ug.dk kan du læse mere om, hvad de forskellige uddannelser har af adgangskrav, samt hvad deres adgangskvotient er.

Ansøgning via optagelse.dk</a >

Når det er tid til at søge studie, skal du gå ind på optagelse.dk. (Pssst.. Ansøgelsesprocessen på optagelse.dk er ret brugervenlig!).

Først klikker du på den lyserød fane, hvor der står Søg videregående uddannelse. Videregående uddannelser dækker både over bacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser, kunstneriske uddannelser og maritime uddannelser.

Herefter logger du ind med dit NemID og kommer ind på din personlige profil, hvor der er fire faner.

Den første fane indeholder information om dig selv. Nogle af dine personlige oplysninger bliver automatisk hentet fra CPR-registret, mens du selv skal indtaste telefonnummer og emailadresse.

Dernæst kommer fanen Adgangsgrundlag. Her bliver eksamensbeviset fra din gymnasielle uddannelse automatisk tilføjet.

Den tredje fane hedder Uddannelsesvalg. Her skal du tilføje dine uddannelsesvalg i prioriteret rækkefølge. For at gøre det, søger du blot efter de uddannelser, du vil tilføje. Når de kommer frem, klikker du for at tilføje dem til din liste. Husk at sætte dem i den rigtige rækkefølge, så den uddannelse, du helst vil ind på står nummer ét og så videre. Når du er færdig med at vælge og prioritere skal du bruge dit NemID til at underskrive dine uddannelsesvalg, før de er registreret i systemet.

Det er en rigtig god idé at dobbelttjekke, hvornår uddannelserne har studiestart. De fleste uddannelser starter omkring august/september, mens enkelte giver mulighed for vinterstart med opstart i januar/februar. Nogle studier tilbyder både sommer- og vinterstart. Under fanen Uddannelsesvalg, kan du vælge, hvornår du ønsker at starte på din uddannelse

Den fjerde fane hedder Bilag. Her kan du tilføje eksamensbeviser, suppleringskurser eller andet, du har brug for at tilføje til din ansøgning.

På optagelse.dk kan finde en endnu mere detaljeret guide til, hvordan du søger uddannelse i ansøgningssystemet.

Adgangskvotienter: Du kan aldrig være helt sikker… </a >

Nu bliver det lidt tricky. Adgangskvotienterne ændrer sig nemlig fra år til år. De er fastsat ud fra den elev med det laveste karaktergennemsnit, der er optaget på uddannelsen sidste år.

Hvis du går og tænker, at du er sikret en plads på dit drømmestudie, fordi dit snit er højere end adgangskvotienten, så har vi en lidt kedelig nyhed til dig: Det er du ikke nødvendigvis.

Adgangskvotienten kan nemlig ændre sig fra år til år alt efter hvilket snit, ansøgerfeltet søger ind med. Du kan altså risikere, at kvotienten er højere end dit snit, lige præcis det år, du søger. Og så bliver du ikke tilbudt en plads på studiet. Det vil dælme være surt, når nu du har slidt sådan for dit fine gennemsnit! På den anden side kan adgangskvotienten også falde, og så er du ‘home safe’. Men ingen kan vide sig sikker på forhånd.

Vil du være en lille smule på den sikre side, så kan et trick være, at du analyserer, hvordan adgangskvotienten har ændret sig de seneste par år. Det kan måske give dig et billede af, om adgangskvotienten generelt er steget eller faldet, og hvad dine chancer for at blive optaget med dit snit er.

Hvis dit eget karaktergennemsnit er meget tæt på adgangskvotienten, kan du overveje, om du både skal søge kvote 1 og kvote 2 for at forbedre dine chancer for en studieplads.

Prioriteret ansøgning</a >

Er du ikke helt sikker på hvilken uddannelse, du vil ind på? Eller er du nervøs for, at adgangskvotienten ændrer sig, så du ikke kan komme ind med dit karaktergennemsnit? Så er den gode nyhed, at du har hele otte prioriteringer at lege med. Det betyder, at du kan søge op til otte uddannelser i din ansøgning.

De otte prioriteringer kan sagtens være en blanding af kvote 1- og kvote 2-ansøgninger.

Du skal dog huske at prioritere smart og i rigtig rækkefølge alt efter hvilke uddannelser, du helst vil ind på. Du bliver nemlig kun tilbudt én studieplads, når du den 28. juli får svar på din ansøgning. Og hvis det ikke er nummer ét på din liste, så bliver du tilbudt den første af de andre på din liste, hvor du kan komme ind.

Er du i tvivl om den præcise, prioriterede rækkefølge af dine uddannelser? Helt forståeligt. Du kan frit ændre i rækkefølgen frem til den 5. juli inden klokken 12.

Hvad er en standbyplads?</a >

Har du et karaktergennemsnit, der er lige så højt som adgangskvotienten, men er du bange for, at adgangskvotienten vil stige? Så kan det være, du skal overveje at søge en standbyplads. En standbyplads giver mening for dig, hvis du har et eksamensgennemsnit, der ligger lige i nærheden af den forventede kvotient til den uddannelse, du gerne vil søge ind på.

Hvert år er der ansøgere, der siger nej tak til at starte på den uddannelse, de har fået tilbudt en plads på. De pladser frigiver så en plads til dem, der har søgt standbyplads. Der er dog ingen garanti for, at du kommer ind på uddannelsen, bare fordi du har søgt standby. Til gengæld kan en standbyplads være en adgangsbillet til studiet året efter.

Standbypladser har en lavere adgangskvotient end den nuværende adgangskvotient til studiet. Det kan altså være en idé at søge standby, hvis du har et gennemsnit, der er meget tæt på, altså kun lidt over eller lidt under den nuværende adgangskvotient. Du skal dog overveje dit valg nøje, for du er stadig ikke sikret en plads, og det kan være, at du skal tage til takke med først at kunne starte på din drømmeuddannelse næste år. Kan du leve med at få tilbudt en plads et år senere, end du lige forventede?

Søger du standby, får du, ligesom de almindelige kvote 1-ansøgere, også svar på din ansøgning den 28. juli. Det er helt op til dig selv, hvilke af de uddannelser, du søger, du vil søge standby på. Du kan altså godt søge standby på din anden prioritet, men kvote 1 på din første prioritet.

Du kan sige nej til din plads</a >

Står du med en studieplads den 28. juli, skulle du allerhelst være super glad. Men er mavefornemmelsen ikke helt god, så slå koldt vand i blodet. Du kan nemlig sige nej tak, og er ikke tvunget til at starte på uddannelsen.

Ulempen er dog, at du så kommer til at vente et helt år, før du kan starte på en anden uddannelse, medmindre du finder en uddannelse på listen med uddannelser, der stadig har ledige pladser. Den liste bliver også offentliggjort den 28. juli.

Husk at søge SU</a >

Når du starter på dit studie, kan du få glæde af Statens Uddannelsesstøtte - også kendt som SU. Den gode sum penge, du modtager hver måned, så du kan leje dig ind på et kollegieværelse, købe nogle studiebøger og få noget at spise. Du skal selv huske at søge SU, så snart du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du søger SU via SU.dk og kan tidligst gøre det en måned før, din uddannelse starter.

Stadig forvirret?

Har du svært ved at finde hoved og hale i alt det dér med optagelse og uddannelsesvalg?

Heldigvis er der masser af hjælp at hente. På optagelse.dk og ug.dk finder du eVejledningen. Her kan du både skrive, chatte eller ringe og få hjælp til ansøgningsprocessen.

Har du brug for hjælp til at finde ud af, præcis hvilken uddannelse, der er lige dig, kan du få en samtale hos en studievejleder hos Studievalg. De har syv afdelinger rundt i landet.

Snus også lidt rundt på ug.dk for at hente inspiration og researche lidt på forskellige uddannelser, inden du træffer dit endelige studievalg.

Vi ønsker dig held og lykke med ansøgningen og håber, at du ender på et studie, du bliver rigtig glad for!

Kilder:

Om standby - Uddannelsessguiden

---