Speakers' Corner, Pengevaner

Eksperternes vurdering: Sådan ramte coronakrisen vores økonomi og forbrugsvaner

Lars Pedersen 10-06-2020 - Læsetid: 8 min

Er du en af dem, der skiftede de tunge håndvægte i træningscenteret ud med løbeture i skoven og yogaøvelser i stuen? Har du holdt ekstra godt fast i dankortet under coronakrisen? Eller brugte du flere penge på dagligvarer end normalt de sidste par måneder? 🥦🥕🥖

Siden coronakrisen ramte landet, er der blevet vendt op og ned på vores hverdag. Også når det gælder vores økonomi og forbrug. 

Men hvad har coronakrisen egentlig betydet for din privatøkonomi? Og kommer det til at ændre dine forbrugsvaner, når du i fremtiden hiver penge op af lommen?

Det svarer vores dygtige eksperter på i dette blogindlæg! 

Eksperterne i denne omgang er:

Hvad betød coronakrisen først og fremmest for vores privatøkonomi?

Louise Aggerstrøm Hansen: “Det afhænger meget af, om man er blevet ramt direkte eller ej. Er man blandt de danskere, der har mistet sit job på grund af krisen, eller en af de mange selvstændige, der har oplevet stor nedgang i aktiviteterne, står man typisk med en lavere indkomst nu og med større økonomisk usikkerhed, når man ser frem i tiden. 

Heldigvis er langt de fleste danskere ikke blevet ramt direkte på pengepungen af krisen. Og er man blandt dem, er der faktisk er god sandsynlighed for, at ens økonomi her og nu er blevet bedre. Da vi ikke har haft mulighed for at bruge penge, som vi plejer. Og store udgiftsposter, som for eksempel sommerferien, er for mange blevet mindre. Derfor kan en del paradoksalt nok opleve at have flere penge på kontoen i disse tider. 

Når det så er sagt, så er der jo ingen tvivl om, at usikkerheden omkring vores privatøkonomi er steget. Hverken dansk økonomi eller verdensøkonomien er tilbage på sporet, og det øger – alt andet lige – sandsynligheden for, at man eksempelvis kan miste sit job.”

Martin Junker: “Der skete først og fremmest en kæmpe ændring i vores forbrug, da Danmark lukkede ned på grund af corona. Og mange har måske fået indtrykket af, at vi helt stoppede med at bruge penge og svinge dankortet. Men det stemmer faktisk ikke. I virkeligheden skete der en markant omfordeling af, hvordan vi bruger vores penge. 

Så alt imens, at der blev skruet helt ned for forbruget visse steder, eksempelvis på restaurantbesøg, brugte vi til gengæld flere penge i supermarkedet. Og det samme kan ses andre steder, hvor vi har hevet flere penge op af lommen end normalt. Eksempelvis kastede mange sig over projekter i hjemmet, da de har gået hjemme under coronakrisen, og så har de haft flere udgifter til nyt værktøj eller materialer til huset.”

Lone Eriksen: “Coronakrisen har gjort os mere bevidste om, hvad vi bruger vores penge på. Når samfundet lukker ned, og vi nærmest står med en trussel om død foran os, påvirker det os. Vi "lukker" også ned – eller trækker os tilbage til det nære. Det er min erfaring, at vi mest har brugt penge på de nære ting, såsom god mad og hygge og adspredelse i hjemmet.”

Desirée Ballegaard: “Det kan være svært at sige noget omkring krisens langsigtede betydning for vores privatøkonomi, da den afhænger af flere parametre og krisens udvikling i Danmark som globalt. Men krisen har hos de fleste været med til at skabe en økonomisk usikkerhed, hvilket har skabt store som små ændringer i både arbejdsliv og privatliv – og dermed også vores økonomiske vaner. 

Nogle har brugt flere penge på takeaway, støttet lokale butikker eller haft brug for ekstra selvforkælelse, mens andre har skruet ned for forbruget, handlet mere struktureret og undgået impulskøb ved kun at købe de varer, de havde brug for.”

Hvordan påvirker det os, når vi i medierne ser, at økonomien er i krise?

data-udi="umb://media/1b764fc62f0947bb901f0e9c1664055f"

Louise Aggerstrøm Hansen: “Krisestemning gør typisk, at selv dem, der ikke er ramt direkte, også begynder at være mere tilbageholdende med at bruge penge. Men ser vi for eksempel på tal for forbrugertilliden, er det tydeligt, at mens danskerne er ekstremt bekymrede for dansk økonomi generelt, så er de langt mindre bekymrede for deres egen privatøkonomi. 

Det understreger også, at mange oplever den nuværende krise som noget midlertidigt, og vi ser da også, at danskerne lader til at have mod på at bruge penge igen i takt med at flere dele af økonomien åbner op.” 

Martin Junker: “Medierne kan i høj grad være med til at skabe usikkerhed i vores hverdag, når vi konstant ser den knaldgule ‘breaking news’ farve, som fortæller os, at økonomien er i krise. Og det er selvom, at vi måske ikke er direkte ramt af krisen. 

Men allerede nu kan vi se, at folk vender tilbage til mere normale forbrugsvaner, hvilket medierne også fortæller om. Der er eksempelvis historier om udlejningsfirmaer, som melder ud, at deres sommerhuse næsten er fuldt booket for sommeren. Og når man går rundt i byen, kan man også tydeligt se, at folk vender tilbage til butikkerne og cafeerne. Det ser jeg som klokkeklare tegn på, at danskerne er optimistiske i forhold til fremtiden og ikke er bange for at spendere penge.”

Lone Eriksen: “Vi bliver grebet af frygt og bliver bange, det er jo ikke kun økonomien, der er i krise, det er blevet kaldt en sundhedskrise og det betyder, at vi er truet på det mest værdifulde vi har – nemlig livet. Derfor bliver vi bange, når vi ser mennesker omkring blive syge og i værste fald dør. Vi bliver også bange for at miste jobbet – og derfor holder vi igen på pengene.”

Desirée Ballegaard: “Det er meget forskelligt, hvordan vi som individer reagerer på en krise. Flere forskere giver udtryk for, at vi kan foretage irrationelle beslutninger i kriser og købe ting, som vi ikke ellers ville have købt, f.eks. ualmindeligt mange pakker toiletpapir. Dette kan hænge sammen med manglende tilstrækkelige informationer omkring situationen, et forsøg på at handle sig ud af det ukendte, et overlevelsesinstinkt og/eller et forsøg på at skabe kontrol over noget, vi ikke har kontrol over.”

Hvor kommer vi til at se de største ændringer i vores forbrugsvaner, når landet åbner op igen?

Louise Aggerstrøm Hansen: “Overordnet set lader det til, at danskerne vender tilbage til deres gamle forbrugsvaner, når forskellige dele af økonomien åbner op. Det har vi for eksempel set med åbningen af storcentre og frisører, hvor danskerne forholdsvist hurtigt er vendt tilbage. Men dykker man længere ned, er der klart sket forskydninger i vores forbrug. 

Eksempelvis forventer jeg, at flere vil handle på nettet fremadrettet – især, når det gælder dagligvarer. Det har tidligere mest været noget for børnefamilier i hovedstaden (groft sagt), men der er sket en voldsom stigning i, hvor mange der køber den type varer på nettet i løbet af nedlukningen, og mon ikke det sætter sig fast i takt med at nye grupper har vænnet sig til det. 

Så er der også vores ferier. Her er der virkeligt sket noget indenfor de seneste måneder. Jeg forventer, at der kommer til at gå noget længere tid, før vi ser en tilbagevenden til normalen end for eksempelvis restauranterne, hvor vi allerede nu ser tegn på normalisering. Dertil kommer det, at der er blevet solgt rigtigt mange sommerhuse de seneste måneder, og det kunne godt tyde på, at mange planlægger at blive i Danmark i højere grad end tidligere.”

Martin Junker: “Allerede nu kan vi se, at folk ikke er bange for at hive penge op af lommen igen. Så meget tyder på, at vi er på vej tilbage til mange vores gamle forbrugsmønstre. Men det kan sagtens tænkes, at vi holder fast i nogle af de nye forbrugsvaner, vi fik under coronakrisen. 

Eksempelvis opdagede mange, at de sagtens kunne arbejde hjemmefra i løbet af ugen og det vil folk måske blive ved med i fremtiden. Og det kan påvirke vores udgifter i forhold til, hvor mange penge vi kaster efter transport og brændstof.

Vi ændrede også vores vaner, når vi kigger på dagligvarer og mad generelt. Under coronakrisen oplevede online supermarkeder og forhandlere af måltidskasser således et boom i deres omsætning, da folk holdt sig væk fra de fysiske butikker. Og det er meget sandsynligt, at folk vil blive ved med at benytte sig af de services og tilbud, så de slipper for at skulle bruge tid i supermarkedet.” 

Lone Eriksen: “Jeg tror ikke, at vi vil bruge færre penge, men min vurdering er, at vi vil være meget mere bevidste om, hvad vi bruger penge på, og hvordan. Eksempelvis vil vi købe mere økologisk, genbrug og varer, der er mere lokale end globale.”

Desirée Ballegaard: “Når situationen normaliseres, og vi reelt kommer til at mærke de økonomiske konsekvenser, som coronakrisen har medført, tror jeg, at vi vil se en ændring i vores forbrugeradfærd, dels som følge af at færre er i job, men også fordi meget handel af forbrugsgoder og dagligvarer er flyttet online. 

I lavkonjunkturperioder som denne har vi en større tendens til at spare op til dårligere tider, selvom pengene er små, i stedet for at gøre det i de perioder, hvor væksten er høj, og hvor vi generelt har flere penge mellem hænderne. 

Dernæst vil der være en større tendens til og accept af hjemmearbejde, hvilket kommer til at frigive tid, et mindre behov for transport og måske også mindre behov for at købe nyt til arbejdsgarderoben, hvorfor dette også kommer til at have en økonomisk betydning.”

Hvordan kommer coronakrisen til at påvirke vores forhold til penge i fremtiden?

 data-udi=Louise Aggerstrøm Hansen: “Det er et meget svært spørgsmål, for vi har grundlæggende ikke nogle fortilfælde at sammenligne med. Det, vi så, efter finanskrisen var blandt andet, at danskernes opsparing steg meget, og det tror jeg også denne krise vil bidrage til. Men jeg vil være varsom med at overgøre effekten – især hvis vi vender tilbage til normalen forholdsvist hurtigt.” 

Martin Junker: “Det er et super godt spørgsmål. I min optik kommer vi igen til at se en ændring i vores forbrugsmønstre. Ligesom da landet lukkede ned. Med andre ord, så vil vi eksempelvis begynde at vende tilbage til cafeerne og restauranterne, hvilket kan få vores udgifter til dagligvarer til at falde. Det betyder også, at vores samlede forbrug ikke vil eksplodere, men at vi vender tilbage til at bruge penge som før landet lukkede ned.

Men der vil også være en del, der vil kigge på, om de overordnet kan skære ned på deres udgifter og måske starte en opsparing, så de har større økonomisk sikkerhed, hvis der igen kommer en krise.”

Lone Eriksen: “Jeg ser i min forretning mange kvinder og yngre par, der har fået øjnene op for at arbejde ikke er det vigtigste i livet, men at det gælder samværet med børnene. De ønsker at geare ned og skifte livsstil – det vil påvirke både privatøkonomien og samfundsøkonomien i fremtiden. Der kommer også en større bevidsthed om, hvilket fodaftryk vores private forbrug sætter i klimaet.”

Desirée Ballegaard: “Det er forskelligt fra person til person, hvordan man har oplevet krisen. Har man ikke oplevet de store ændringer, vil man ikke ændre adfærd, og omvendt. Men generelt vil folk forsøge at tilpasse sig de ændringer, som krisen har medført. 

Det kan f.eks. være ved at sørge for en nødopsparing til dårlige tider, at undgå impulskøb, at købe mere strategisk ind, eller måske endda at blive mere selvforsynende i større eller mindre omfang, f.eks. med friske urter i krukker i vindueskarmen eller med en lille køkkenhave, hvis man har mulighed for det.”

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.

Vi elsker cookies. Især dem med chokolade. Men vi bruger også cookies til at give dig en bedre oplevelse, når du klikker rundt på vores hjemmeside, samt til markedsføring og analyse. Hvis du vil vide mere om det, kan du altid tygge dig igennem vores cookie policy.

Ok

“Spiir er en sund øvelse for stort set alle”