Forbrugslån er årsag til mange økonomiske problemer. Mere end 200.000 personer er registreret i RKI, fordi de har haft problemer med at betale et lån, regninger eller andet af.

Vi har derfor spurgt tre eksperter fra Spiirs ekspertpanel, Speakers' Corner, om fordele og ulemper ved at tage et forbrugslån, og om det overhovedet er en god løsning at tage et lån, hvis du står og mangler penge. Eksperterne er:

• Desirée Kjær Ballegaard, Stifter, direktør og finansiel rådgiver, Financial Confidence

• Rune Mai, Direktør og medejer, Spiir

• Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom, Nordea

1. Hvis man står og har brug for penge her og nu til eksempelvis husleje, hvordan er det så bedst at skaffe de penge?

Desirée Kjær Ballegaard: “Det er bedst altid at have en nødopsparing til netop disse situationer. For så skal du ikke ud at låne penge, hvis en mindre økonomisk krise skulle opstå. Gennemgå dit budget for omkostninger, du kan skære ned på eller helt fjerne. Tag gerne et ekstra job eller få flere timer på arbejdet for at sikre, at du altid har penge nok til dine nødvendigheder - så undgår du at skulle stifte dyr forbrugsgæld.”

Rune Mai: “Det er bedst at sørge for, at du altid har penge til den slags på kontoen og ikke har brugt så meget, at du ikke kan betale dine regninger. Men det ved de fleste nok godt, også selvom de er endt i en situation, hvor de mangler penge. Skulle du en måned mangle penge til at kunne betale din husleje, så kan du kontakte det sted, hvor du betaler din husleje. Præsentér en plan for, hvornår du kan betale regningen og så må du krydse fingre for, at din udlejer vil være med til det. Hvis det ikke er muligt, så kan du tage fat i familie eller venner og se, om de kan låne pengene til dig. Det er vigtigt at gøre så meget som muligt for at undgå at skulle låne penge i banken eller som forbrugslån. Forbrugslånet er efter min mening slet ikke en løsning. Jeg vil anbefale, at du går i banken, hvis du har udtømt alle de andre muligheder. Men vær opmærksom på at banken også tager gebyrer. Selv et lille lån i banken kan hurtigt blive dyrt. Alternativt, hvis du eksempelvis er studerende, kan du finde en bank som tilbyder kassekredit til billige penge. Det kunne være Lån & Spars studiekonto.”

Ann Lehmann Erichsen: “Det bedste er egentlig at se på dine udgifter og indtægter og lægge et realistisk budget allerede i dag. For hvis du har brug for penge ’nu og her’ til så vigtig en udgift som husleje, så har du meget at lære om økonomi. Husleje er en ’VIP-udgift’ som kommer før de fleste andre udgifter. Eller sagt med andre ord, så må og skal du spare på alt muligt andet, hvorimod huslejen skal betales, for ellers ryger du på gaden. Sker det en enkelt gang, at du står og mangler penge til huslejen, så kan du eksempelvis låne hos din familie eller på din kassekredit. Men det skal kun være denne ene gang, for du skal få styr på budgettet med det samme, så det ikke sker igen.”

2. Kan det betale sig at tage et kviklån?

Desirée Kjær Ballegaard: “Generelt skal man være varsom med at låne penge, specielt til forbrug. Hvis du har brug for at låne penge til at finansiere dit forbrug, så har du et overforbrug, og det bider dig kun i halen. Du skal nemlig betale de penge tilbage, du har lånt - og det er med renters rente. Husk, at når du låner penge, så tager du penge fra fremtiden og bruger dem nu. Dette kan koste dig dyrt, og det vil kun spænde ben for dig selv senere hen, hvis du har oparbejdet en stor forbrugsgæld. Det kan sjældent betale sig at tage et kviklån, og ofte er disse lån dyrere end de lån, som bankerne tilbyder.”

Rune Mai: “Det kommer meget an på hvilken type lån, der er tale om. Hvis jeg køber et køkken i IKEA. så kan jeg vælge at betale det over 72 måneder og dermed undgå at skulle stå med samtlige 70.000 kroner i hånden. Det lån er rentefrit og gebyrfrit, så det kan sagtens betale sig, hvis altså du har mulighed for at betale det månedlige beløb tilbage. Men står du i en tøjbutik og mangler penge til et smart ‘outfit’ og derfor går ind på et online site, hvor du kan låne penge nu og her, så er det ALDRIG en god ide. Du bliver ‘rippet’ og betaler langt flere penge, end hvis du blot havde henvendt dig til din bank med samme ønske.”

Ann Lehmann Erichsen: “Nej. Det er de dyreste lån, der findes, målt i ÅOP (årlige omkostninger i procent red.).”

3. Hvad skal man være opmærksom på, inden man låner penge?

Desirée Kjær Ballegaard: “Når du låner penge, tager du som nævnt penge fra din egen fremtid for at bruge dem her og nu, hvilket har sine omkostninger. En rente ‘sover’ nemlig aldrig, den bliver tilskrevet 24/7. Det vil sige også når du sover. Men hvis det er nødvendigt at låne penge, er det en god idé at være opmærksom på følgende:

• Typen af lån. Er der for eksempel tale om en fast eller en variabel rente?

• Årlige omkostninger i procent. Dette er et udtryk for dine årlige reelle omkostninger. ÅOP giver dig mulighed for at sammenligne priserne for at låne penge hos de forskellige låneudbydere. Et lån med en lav rente kan nemlig umiddelbart se rentabelt ud, men påløbne omkostninger såsom diverse afgifter, løbende gebyrer, opkrævningsgebyrer, tinglysningsafgift, stiftelsesomkostninger og så videre kan medføre, at lånet som følge af en høj ÅOP ikke er så rentabelt alligevel.

• Løbetiden, det vil sige den periode det tager dig at afdrage og tilbagebetale lånet.

• Lånebetingelser og vilkår.

• Hvorvidt ydelsen og lånet er gearet korrekt i forhold til din nuværende økonomiske situation, således at du er i stand til at overholde betalingen af den aftalte ydelse (renter + afdrag + eventuelle gebyrer). Tilbagebetalingen af lånet skal kunne ske inden for en overskuelig fremtid.”

Rune Mai: “Kig på gebyrerne. Du betaler typisk både renter, bidrag eller lignende og oprettelsesgebyr. Se hvad de samlede kreditomkostninger bliver. Hvis du betaler dobbelt så meget for en Iphone som den koster kontant, så skal du ikke gøre det. Vær yderligere opmærksom på, at hvis du ender i lommen på de aggressive kviklånere, så er det en del af deres forretningsmodel, at de ved, du nok ikke kan betale tilbage. De håber faktisk på, at dit lån bliver stående i lang tid, fordi det så løber op i meget høje renter, som de til sidst sagsøger dig for. Det kan være meget svært at slippe ud af den gordiske knude, hvis du først havner der.”

Ann Lehmann Erichsen: “Man skal kun låne, hvis det er vigtigt og ikke kan være anderledes. Tjek hvad de samlede omkostninger ved kreditten løber op i i kroner, og hvad de årlige omkostninger i procent løber op i i procenter. Find det billigste lån: Du kan bruge ÅOP-tallet til at sammenligne prisen på forskellige lån. En lav ÅOP peger på et billigt lån, mens en høj ÅOP peger på et dyrere lån. Husk dog på, at når du sammenligner ÅOP på forskellige lån, skal lånenes tilbagebetalingstid være den samme. Du kan altså ikke sammenligne ÅOP for et lån der løber i 12 måneder med et, der løber i 24 måneder. Nogle låner penge af familien, og det kan også være en løsning i visse tilfælde.”

4. Hvad skal man gøre, hvis man har optaget et eller flere kviklån og har svært ved at betale tilbage?

Desirée Kjær Ballegaard: “Hvis du har optaget et eller flere kviklån, som det kniber med at betale tilbage, er det en god idé at revidere og tilpasse dit budget, så der er plads til at betale ydelserne på lånene. Hvis du har flere forskellige lån, kan du med fordel undersøge, hvilket af disse der i forhold til rente, løbende omkostninger, gebyrer, afgifter og så videre er dyrest, for det er nemlig bedst at betale det af først. Dermed ikke sagt, at du ikke skal betale af på dine andre lån. Du skal til de resterende lån blot undersøge, om du kan sætte ydelsen ned til et minimum, så du kan bruge pengene herfra til at betale af på det dyreste lån. Når det dyreste lån er indfriet, kan du sætte ydelsen på de øvrige lån op igen til det beløb, som dit budget kan holde til.”

Rune Mai: “Få fat i en dygtig privatrådgiver, som kan hjælpe dig med at forhandle fornuftige ordninger med selskaberne bag dine lån. Det værste du kan gøre er at undlade at betale, for så er det der løber renter på meget hurtigt.”

Ann Lehmann Erichsen: “Man skal bede om hjælp til at få set sin økonomi igennem og eventuelt saneret det hele og få et samlet lån, hos et normalt pengeinstitut. Jo før jo bedre!”

Byt købetrangen ud med oplevelser

Konklusionen er altså, at det ikke rigtig kan betale sig at låne dig til penge. Ikke til små forbrugsgoder i hvert fald. Så er det bedre at skrue ned for forbruget og lysten til at købe ting og sager, eller se om ikke du kan tjene nogle flere penge. Dermed ikke sagt at du aldrig må låne penge. Du skal bare undgå det så vidt muligt, tænke dig rigtig godt om og undersøge dine muligheder, før du beslutter dig for et lån.

Husk også at penge og ting ikke er alt. Du bliver ikke meget gladere af at købe en genial ny mobiltelefon. I hvert fald ikke i særlig lang tid. Det viser lykkeforskning. Efter nogle uger er den nye telefon bare en telefon ligesom alle andre. Det kan faktisk være federe at tage på skovtur med familien og nyde hinandens selskab helt gratis. For oplevelser giver en mere varig oplevelse af lykke. Så næste gang du får trang til at købe et fedt gadget, kan du prøve om ikke du kan bytte trangen ud med en oplevelse og få mere lykke for færre penge.