Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Bliv supersælger på loppemarked og omsæt dine brugte sager til penge

Af Caroline Sølver

Fuglene kvidrer. Det er ikke længere mørkt, når vækkeuret ringer klokken syv om morgenen. Det pibler frem med vintergækker… Den dejlige sæson er nær.

Jeg taler selvfølgelig om loppemarkeds-sæsonen!

Sæsonen, hvor du kan købe alt fra antikke møbler, porcelæn og gammel elektronik til bøger og tøj. Eller...sælge nogle af dine egne sager! Målet? At sætte fut i en oprydning og tjene gode penge på de ting, der står og samler støv i dit hjem.

I dette indlæg giver vi dig de bedste tricks til, hvordan du bliver super-sælger på ét af de mange loppemarkeder, der hvert år kan kickstarte både din forårsrengøring og forårsøkonomi.

Få fat i en loppemarkeds-stand

Det giver sig selv. Hvis du overvejer at leje en stand på et loppemarked, skal du først og fremmest finde ud af, hvilket loppemarked det skal være.

Der er massevis af fede loppemarkeder rundt i landet. På Markedskalenderen.dk kan du få en oversigt over hvilke, og herfra kan du begynde din research. Hvor ligger loppemarkederne præcist, hvornår og hvor ofte finder de sted, og hvor meget koster det at få en stand? Husk også at undersøge om et bord og eventuelt stole er inkluderet i boden.

Derudover har siden ‘Loppemarkeder i Danmark’ på Facebook også en god oversigt over, hvor der er loppemarkeder i landet.

Et par eksempler på loppemarkeder:

  • I København er der ugentlige loppemarkeder på Remisen og i Den Grå Hal. Samt det populære marked Ritas Blå Lopper, der finder sted rundt i København. Her skal du af med 340 kroner for en stand.

  • I Aarhus er der Lions Bagagerumsmarked på Ingerslevs Boulevard. Første markedsdag er den 8. april, og en stand koster fra 240 kroner. Der er også Flagstang Markeder, hvor datoerne er spredt ud over en håndfuld søndage fra marts til juni. Her må du slippe 460 kroner for en plads til din bod.

  • På Fyn er der loppemarked hver søndag fra marts til oktober i Odense Havn. Du får en stand for 150 kroner.

  • Og på Bornholm bugner det med store og små loppemarkeder. En god måde at holde dig opdateret på er via gruppen Marked Bornholm på Facebook.

Lad oprydningen begynde

For at få en succesfuld dag på et loppemarked kræver det, at du har varer at sælge i din bod. Start derfor i god tid med ‘projekt oprydning’. For der gemmer sig med stor sandsynlighed guld og skatte i din kælder, på dit loft, i dit skab og i dine skuffer.

Vær kritisk når du rydder op (og ærlig og kærlig over for dig selv ;-). Det er nemt at blive overvældet af minder og følelser. Pludselig finder du en t-shirt, du ikke har brugt i fem år. Du fortæller dig selv “jamen, den var jeg jo så glad for den sommer i USA for fem år siden, så den skal jeg bruge igen!”. Men hvis t-shirten ikke har været en del af dit outfit i fem år, mon ikke det så er på tide at lade den gå videre til en anden?

Husk på at det går til et godt formål: Du tjener penge, som du kan bruge på gode oplevelser, og du får ryddet op i dit hjem.

’Planning is key’

Ud over ‘projekt oprydning’ kræver en succesfuld loppe-dag også lidt planlægning. Hvad er der inkluderet i den stand, du har booket. Hører der borde, stativer, bøjler og stole med? Hvis ikke, så er det atter en tur i kælderen. Måske du har nogle gamle klapstole, kasser eller kurve, et tøjstativ og en bordplade liggende, som du kan bruge til at fikse din egen lille loppe-biks.

Hvis dit kælder-udvalg ikke er optimalt, kan du ‘råbe’ over hækken til naboen (også kendt som spørg dit netværk), om han kan være behjælpelige med stole, bord og tøjstativ.

Hvis du ikke har held i din kælder eller hos dit netværk, søg da på DBA eller tag en tur i Ikea. Her kan du købe et tøjstativ til 100 kroner. Det er nemt at skille ad, og du kan bruge det igen derhjemme eller til fremtidige loppemarkeder.

Derefter kan du smutte forbi et renseri, hvor du kan købe renseribøjler. De bliver oftest solgt til en pris mellem en og to kroner per bøjle. Sørg for at købe rigeligt - tøj tager sig nemlig bedst ud, hvis det hænger. For selvom ‘planning is key’, så er ‘presentation’ det også. Vil du have et godt salg, kræver det, at din bod er ryddelig, pæn og overskuelig.

Tag en god ven under armen

Kom på loppemarked

Nogle ser måske en dag på loppemarked som en sur tjans. Hårdt arbejde. Men med en termokande fyldt med kaffe, godt humør og en god ven under armen, kan du faktisk gøre en søndag i loppemarkedets tegn rigtig hyggelig.

Hør derfor et familiemedlem, ven eller veninde, om de vil gøre dig selskab som super-sælger. Måske de endda har ting, de også vil sælge. På den måde kan du og din ven dele en bod, splitte udgifterne til leje og samtidig få en fed dag sammen.

Leg butiksejer for en dag

Kom på loppemarked og tjen penge

Nu er dagen kommet! Den store loppe-dag. Ud over ja-hatten skal du også iføre dig super-sælger hatten. Du skal lege, at du er butiksejer.

Din bod er din butik, og for at få et godt salg, skal du gøre dit bedste for at være smilende og imødekommende. Når folk kommer til din bod så spørg dem, om de leder efter noget, eller om der er noget, du kan hjælpe med.

Et godt trick er også at sørge for, at din loppe-butik er pæn, ryddelig og præsentabel. At tøjet hænger pænt og er lagt pænt sammen. Nips stillet smukt, så mulige købere kan se, hvad du sælger. Og så videre. Så er det bare at byde alle dine kunder velkommen og afvente det helt store salg!

‘The devil is in the detail’

Okay, nu skruer vi lige en ekstra tand op for charmen. Vi har nemlig flere tricks til dig, som du kan bruge, så du kan hive flere skejsere med hjem. 

Hvis du sælger tøj, hatte, smykker, halstørklæder, ja, i bund og grund bare noget, hvor køberen gerne vil se, hvordan det ser ud på dem, er det et smart salgstrick at have et spejl med på din stand.

Det øger nemlig chancen for, at folk hiver penge op af lommen i din stand, hvis de kan se, at lige netop dit mørkerøde silketørklæde med de hvide prikker klæder dem perfekt. 

Og når de nu skal til at betale for det genbrugsguld, de har fundet hos dig, er det ofte med MobilePay. Så sørg for at have skrevet dit nummer ned på et stykke papir og placere det et sted på din stand, så folk nemt og hurtigt kan sende penge direkte til dig.

Det er dog altid en god idé at have en bunke byttepenge med. For selvom MobilePay er populært, er der stadig folk, der sværger til kontanter. Og det ville jo være drønærgerligt, hvis du gik glip af et salg, fordi du ikke kunne give penge tilbage. 

Overvej om du skal have noget med hjem igen

Få bod på loppemarked

Klokken melder loppemarked-slut. Selvom du har gjort dit bedste for at være ‘supersælger of the day’, er du nok ikke så heldig, at du må melde 100% udsolgt. Hvad gør du så?

Du kan booke endnu en stand på et loppemarked, hvis du har fået blod på tanden, og give salget et nyt skud.

Alternativt kan du fortsætte loppemarkedet i en online-udgave. Med både Tradono, DBA og Trendsales kan du hurtigt snappe et par billeder af de ting, du sælger, skrive en kort tekst og derefter lægge dine varer op i cyberspace. Så er det bare at afvente, at der er nogle, der viser interesse, og du kan lave en god handel.

Har du fået nok af loppemarkeder, kan du selvfølgelig altid tage sagerne med hjem igen. Men hvis du vil helt af med den gamle lænestol og bluserne fra 2003, så kender du måske nogle, der vil ‘arve’. Og ellers er der den gode gamle Røde Kors-container, der altid bliver glad for dine brugte sager. Ja, og så går det i det mindste til et godt formål!

Med disse tricks er det bare om at gå i krig med forårsoprydningen. Inden du ser dig om, står du med fuglekvidder i ørerne, hed kaffe på kanden og sælger sko, tallerkener og gamle plader til glade købere. Hvem ved, måske du bliver bidt af en gal loppe-sælger?