3-trins-guide: Sådan lægger du et studiebudget

Er du studerende og udeboende på samme tid? Så kender du sikkert til de spontane torsdags-byture, madklub med læsegruppen, ingen forventninger til, hvordan du strukturerer din dag, uafhængighed fra dine forældre og ikke mindst friheden ved at være herre i eget hus.

Men det frie og spontane liv på SU har også sine begrænsninger. For det er ikke gratis at være udeboende og SU-modtager på samme tid. Med livet som udeboende følger der nemlig en del ekstra regninger, som du ikke pungede ud til, da du stadig delte bopæl med mor og far: licens, el, husleje, forsikringer og jeg skal komme efter dig.

Vil du undgå, at pengestress og ubehagelige ekstraudgifter trækker tæppet væk under dig og din studieøkonomi? Så er det en god idé at lægge et budget for at få overblik over dine pengesager. Og nej, et budget er ikke det mest ophidsende, we know.

Men hæng på. For om fem minutter ved du hvor nemt og overskueligt, du som studerende lægger et budget, og hvad du skal være særligt obs på med en studieøkonomi 💪

Trin 1: Skab overblik over dine faste udgifter

Hvad bruger du penge på, for at få din hverdag til at løbe rundt? Det er det, du skal lave en liste over nu. Som inspiration kan du tjekke de udgifter, vi har listet her. Den giver dig et nogenlunde overblik over, hvad det cirka koster per måned at være udeboende som studerende:

Udgift	Beløb
Husleje	3.200
Husholdning: mad, toiletpapir, shampoo m.m.	1.200
Internet: kan være indregnet i huslejen	180
El: kan være indregnet i huslejen	200
Vand og varme: kan være indregnet i huslejen	200
Mobil	120
Medielicens	210
TV og streamingtjenester: grundpakke hos Yousee og Netflix-abonnement	368
Fitness: For fri træning i Fitness World	259
Forsikringer: indbo-, ulykkes-, og rejseforsikring	150
Spotify Premium som studerende	50
Vaskeri: hvis ikke du har vaskemaskine i lejligheden	100
Bøger: Vil du være sikker på at have råd til studiebøger? Så læg et mindre beløb over på din budgetkonto eller opsparing hver måned og betragt det som en fast udgift	100
Tandlæge: samme princip som med bøgerne. Mange studerende går ikke til tandlæge, fordi det kan gøre dig fattig på nul komma fem, hvis regningen bliver dyrere end forventet. Derfor: smid et fast beløb til side hver måned, så du med god samvittighed kan gå til tandlæge og få ordnet tænderne	75
Samlede udgifter per måned	6.412 kroner

Trin 2: Gør nu det samme… bare med dine indtægter

Denne liste er desværre (!) ikke lige så lang, som udgifterne:

Indtægt	Beløb
SU (efter skat)	5400
Studiejob eller SU-lån (efter skat)	3000
Boligstøtte	400
Indtægter i alt	8.800 kroner

Derudover kan du på årsbasis være heldig at få en omgang overskydende skat tilbage, optjente feriepenge fra studiejobbet og en sjat penge retur for vand og varme. Men da disse beløb varierer fra år til år, medregner vi dem ikke i det månedlige budget.

Put i stedet disse ekstra penge ind på opsparingen, rejs en tur til sydens sol, køb et par gode bøffer til dig og kæresten eller brug dem på noget, du længe har gået og ønsket dig 😍

Du er næsten i mål. Nu mangler du bare lige at trække udgifterne fra indtægterne:

8.800 - 6.412 = 2.388 kroner.

Trin 3: Nu kommer vi til det sjove

For nu ved du nemlig hvor mange penge, du har tilbage til spas og løjer: 2.388 kroner - ud fra vores eksempel. Hvad skal lommepengene så helt præcist gå til? Her er et par forslag:

• Alt det løse: øl i fredagsbaren, caféture med vennerne, shopping, biografture, møbler, nipsting, medicin og frisør.

• Opsparing: til rejser, festivaler, gaver, indskud til lejlighed og uforudsete udgifter.

Du bestemmer fuldstændig selv, hvordan du prioriterer dine gyser.

Men vær opmærksom på, at lommepengene kan variere fra måned til måned. Som studerende er du nemlig ikke altid garanteret en fast månedsløn fra studiejobbet, hvis du bliver ramt af en influenza eller af andre årsager ikke kan arbejde lige meget hver måned.

Det kan også være, at din husleje stiger, din elregning er dyrere i nogle måneder end i andre, og at du i vintermånederne bliver nødt til at skifte cyklen ud med et rejsekort.

Vi mangler lige en sidste ting…

For vi skal lige have afklaret en enkelt ting her til sidst: Budgetkonto. Øh? Ja, lad os få tjek på, hvad det er for en krabat.

En budgetkonto er en slags opsparing til de udgifter, du ikke betaler hver måned. På denne konto lægger du altså penge til side til de regninger, du eksempelvis kun får hver tredje måned eller årligt.

Eksempel: Du får hver tredje måned en elregning på 600 kroner. For at du hver tredje måned ikke bliver rippet totalt, laver ud en fast overførsel fra din lønkonto til din budgetkonto på 200 kroner hver måned, og vupti: efter tre måneder har du 600 kroner, som kan finansiere elregningen, uden at du mærker fra eller til. Giver det mening?

Du kan nemt og gratis oprette en ny konto i din bank, som du døber ‘budgetkonto’. Herfra kan du få alle dine regninger til at blive betalt automatisk.

Nemmere bliver det ikke.

Det var det!

Var det slemt? Nej vel? Et budget er faktisk bare et simpelt regnestykke, som giver ro i økonomien og fremtryller bevidsthed om, hvad du har at gøre godt med til alt det sjove i hverdagen.

Mangler du en hjælpende hånd til at finde ud af, hvordan du bruger dine penge? Stop bekymringerne allerede i dag. Med Spiir får du lynhurtigt et automatisk forbrugsoverblik. Så er du og dit SU-budget klædt ultra godt på. God fornøjelse! 💰📚🍺 🍔 🛍️

---