Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

3 tips til en festlig julefrokost på budget

Af Julie Mikkelstrup

I november, december og helt ind i januar render de fleste danskere til alverdens julefrokoster med venner, familie og jobbet. Hører du til én af dem, der elsker de hyggelige, traditionelle frokoster med overflod af sildemadder, snaps og nissehuer?

Julen er pengenes fest. Vil du undgå at ødsle hundredekronesedlerne bort, så læs med her og bliv inspireret til en julefrokost på budget. Det gør ikke festen mindre hyggelig, at du undlader at tømme sparegrisen, og du behøver ikke at gå på kompromis med silkekjolen, flæskestegen eller pakkespillet.

1. Julegilde i privaten

Er I mange til julefrokosten? Det kan være en stor post at leje festlokale. Hold i stedet festen i privaten og lad tjansen gå på skift fra år til år. På den måde bidrager alle til festen, og ingen bliver tvunget til at åbne sit hjem for juleballade år efter år.

Læs også: Få flere penge mellem hænderne

Undgå at det bliver en sur tjans at være vært ved at fordele opgaver mellem gæsterne. Læg en seddel under hver tallerken, der beskriver hver persons opgave for aftenen. “Sæt i opvaskeren” eller “ryd af bordet”, samtidig kan I få lidt ekstra gang i festen med alternative nisseopgaver som“hold en tale om julen” eller “udbring et skål hvert kvarter”. Praktisk, sjovt og billigt - det kan alle da li’.

2. Sammenskudsgilde

Der findes endeløse muligheder for catering af mad til julefrokosten. Men det kan hurtigt blive en dyr løsning. I stedet for at kaste penge efter mad udefra, kan I vælge et sammenskudsgilde, hvor alle bidrager til julebuffeten. Så sparer I både penge og kan selv bestemme om i er til and eller flæskested, risalamande eller ost. Det er da smart!

Læs også: Omdan rester fra julemaden til lækre måltider og spar penge.

Koordiner med hinanden, så I ikke skal spise sild hele aftenen, fordi både Jens, Signe og Peter havde sild med. Det hele glider lidt lettere ned med snaps og andre våde sager. Måske tager I selv det med, I ønsker at drikke. Ellers sørg for at uddele de forskellige retter og drikkevarer, sådan at alle bruger nogenlunde samme beløb på deres tilskud til gildet.

3. Grav den glemte guldkjole frem fra garderoben

Julefrokosterne kan synes som en god undskyldning for at investere i endnu en lille sort kjole. Det er der ikke noget i vejen for, hvis dit budget tillader det midt i december.

Læs også: Undgå at købe gaver til dig selv i julen

Hvis der imidlertid ikke er overflod af penge på din konto til de hotteste laksko eller glimmerlæbestift, så tag et kig i dit skab. Der hænger sikkert en laber sag fra sidste års julefrokoster og samler støv. Selvom december er gavernes fest, så prøv at minimere indkøb af gaver til dig selv ;)