Vores vaner betyder rigtig meget i forhold til vores økonomi. Og ikke bare principper som at spise økologisk - det er nemlig tit de små ting, som kan gøre stor forskel.

“Hele vores identitet er bundet op på vores vaner, vaner der både kan befordre og forstyrre vores helbred. Vi kan fx omtale os selv som "jeg er sådan en der elsker mad". Vanerne er derfor svære at ændre, med mindre man kan erstatte dem med nogle der er lige så gode”, siger psykolog Anette Skriver.

Og måske kender du personen, som altid har en to-go kaffe i hånden; måske er du selv personen i supermarkedet, som skal have én eller to plasticposer til varerne? Vi kan have vaner, som vi ikke engang er klar over er vaner, og det kan være rigtig dyre vaner.

Ta’ magten

Men vaner kan ændres! Og denne artikel tager fat i forbrugsvaner - her er nemlig rigtig mange penge at hente. De fleste, jeg snakker med, vil ikke vide, hvad de bruger penge på. De er bange for, hvad deres økonomiske spejl vil vise dem. Men der er ingen der siger, at du skal græde snot over din privatøkonomi, selvom pengene ikke går til helsekost og opsparing. Vend den om og sig “Jeg har kontrol over min økonomi!” så vil du også langsomt opdage, at du får det bedre med dine penge, ligemeget hvad du bruger dem på.

Læs også: Hvad er et budget egentlig?

Mange danskere har et ønske om at vide, hvor pengene “forsvinder” hen. Men det kræver tid og administration, og det har de færreste. De vil gerne have overblikket, kontrollen, flere penge og mindre stress, men uden det koster tid. Derfor udviklede Rune Mai onlinebudgettet Spiir. Her kan brugeren få det overblik og den kontrol som de savner - automatisk! Uafhængigt af bankerne! Og gratis!
I stedet for at gætte sig frem til de forskellige udgifter når man lægger budget, regner systemet ud fra brugerens egen forbrugsdata.

Hvordan virker det?

Når brugeren har indlæst kontobevægelserne fra netbank, inddeler Spiir posterne i kategorier. Så kan brugeren se, hvor pengene bliver brugt. Spiir fanger de små udgifter, som man selv overser i hverdagens fart, og som er meget forbundet med vores vaner. Og det hele handler om bevidsthed:

“Da vores adfærd er styret af vores tanker, gælder det om at få overblik over tanker og adfærd, og herefter systematisere denne indsigt og få støtte til at etablere nye vaner og holde snuden i sporet”, siger Anette Skriver.

Når man først har overblikket over rådighedsbeløb og faldgruber, vil vores hjerne reagere derefter. Mange har afprøvet teorien ved vægttab; hvis man hver morgen stiller sig på vægten og bliver bevidst om, at tallet er gået op eller ned, så påvirker det hvad vi putter i munden den dag. Hvis du ved, at du kan komme på hotel en weekend med kæresten, bare ved at droppe 2 ture på baresso om måneden, så svinder dit forbrug, fordi din hjerne vil agere derefter.

Læs også: Når dine irrationelle instinkter vælger de dyre varer

“Vi er ikke en løftet pegefinger og folk må bruge penge som de vil!” fastslår medstifter Rune Mai “Vi ved bare, at mange danskere bekymrer sig om deres økonomi, og gerne vil have flere penge til fx oplevelser med familien.” fortsætter han.

Eksemplet

Jeg satte min søster og svogers økonomi op i Spiir, kunne vi se, at de på 12 måneder havde brugt 5.000,- på “fast food & take away”. Hvis man lagde det samme med de to lignende kategorier: “kiosk, bager, specialbutikker” og “café, bar og restaurant” blev beløbet 12.000,- Næste år kan det blive en fed familieferie!

Dermed ikke sagt, at de ikke må spise pizza i et helt år, men ingen siger at alle pengene skal findes i disse kategorier.
Der skal selvfølgelig være plads til en middag på restaurant og fødselsdagskage fra bageren, men hvis småbeløbene skæres fra og kombineres med besparrelser i andre kategorier, er beløbet realistisk - for mange danske familier!
Spiir er på den måde ikke en løftet pegefinger, som vil bestemme over dit forbrug, men blot gøre dig opmærksom på det. Som man siger: “Hvis du vil have andre resultater end du plejer, så skal du gøre noget andet end du plejer!”