Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Familieliv

3 børnefamilier viser deres budget: Sådan bruger vi vores penge

Af Mette Werlauff

Indeholder reklamelink.

Det er ingen hemmelighed: Det koster knaster at få børn og have en familie. En undersøgelse viser, at danske familier i gennemsnit bruger 35.500 kroner om året per barn.

Det handler om at holde tungen lige i munden, når du skal jonglere rundt med hvor mange penge, der ryger ind og ud af fælleskontoen.

‘’Men hvordan får jeg det bedste overblik?’’ spørger du måske.

The answer is simple: Lav et budget for din families økonomi.

Et budget lyder usandsynligt tørt og besværligt. Men bare rolig, vi er her for at hjælpe dig. For hvordan ser et budget ud for en børnefamilie? Hvad giver giver andre familier for forsikringer og huslån, og hvor mange klejner lægger de til side til mad?

Dyb indånding.

Her viser vi dig tre budgetter fra tre forskellige børnefamilier. Så bliver det med al sandsynlighed ‘easy peasy’ at lægge dit nye budget👇

Kernefamilien: Signe, Michael, Asta og Emil

familiebudget Signe og Michael og deres to børn Asta og Emil er den typiske kernefamilie. Signe arbejder som sygeplejerske og Henrik som elektriker. De mødte hinanden en festlig aften i byen for nogle år siden og har siden været uadskillige.

I dag bor de sammen i deres fælles ejerlejlighed på 75 kvadratmeter i Aarhus. De har ingen bil og tager som regel cyklen eller offentlig transport, når de skal omkring.

Deres børn, Asta på 4 år og Emil på 2 år, går i henholdsvis børnehave og vuggestue. I deres fritid prioriterer de familietid og hygge derhjemme eller rundt på byens legepladser.

Når vi trækker familiens udgifter fra indtægter, har de hver måned 6.031 kroner tilbage. En god sjat, som de blandt andet bruger på tøj, gaver, oplevelser og uforudsete udgifter.

Alenemoren: Helene og Johan

singlemor budget

Helene er alenemor til sin søn Johan på 1,5 år. Helene var 21 år, da hun fødte sin søn. For et år siden gik hun fra Johans far, som derfor betaler børnebidrag til Helene hver måned. Helene er ved at tage en HF i Aalborg.

På grund af hendes status som alenemor har hun fået stillet en ungdomsbolig til rådighed af kommunen, som hun bor i sammen med sin søn. Johan går i vuggestue, som Helene har fået en friplads til. Helenes fritid bliver brugt på hendes søn og sammen med hendes veninder efter studie.

Trækker vi Helenes udgifter fra indtægter, har hun hver måned et rådighedsbeløb på 3.252 kroner. Det er ikke meget, når der skal punges ud til tøj til hende og Johan, eller når julen og fødselsdage banker på døren. På trods af at pengene kan være små, lægger Helene alligevel 300 kroner til side til opsparing hver måned, så hun har råd til ferier og uforudsete udgifter.

Storbyfamilien: Jonas, Michelle og Julie Maya

kernefamilie budget

Jonas, Michelle og deres datter Julie Maya bor i København på Vesterbro. De mødte hinanden til en fredagsbar på universitet og har været sammen i fem år.

Michelle arbejder som gymnasielærer og Jonas er jurist. De bor sammen i en ejerlejlighed på 65 kvadratmeter men har en drøm om at købe en større bolig om et par år.

Parret har en bil, som de bruger, når de skal besøge Julie Mayas bedsteforældre i provinsen, men som regel cykler de både til og fra arbejde.

Julie Maya på fire år går i en udflytterbørnehave. I deres fritid prioriterer de familietid og nyder at være aktive i deres lokale fitnesscenter.

Jonas og Michelle har et rådighedsbeløb på 8.553 kroner, efter deres faste udgifter er betalt. Pengene bruger de på selvforkælelse og oplevelser sammen. Skulle der være penge tilbage på kontoen, når måneden er omme, sætter de pengene ind på deres opsparingskonto.

Som du kan se, er der mange måder at lægge et familiebudget. Det handler i bund og grund om, hvor mange penge, du har til rådighed hver måned, hvordan du prioriterer dine klejner og hvilket liv, du gerne vil leve.

Lige meget om du kan spejle dig i familiernes budget eller ej, håber vi, at disse tre familiebudgetter kan gøre dig lidt klogere på, hvordan du lægger familiens budget 🤗