Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Studieliv

19-årige Benedikte: Frihed er både det fedeste og sværeste ved at flytte hjemmefra

Af Karen Johanne Iversen

“Jeg fik nøglerne til min kollegielejlighed den 15. august. Ugen efter startede jeg på universitetet. Nu skulle jeg bare have styr på mit voksenliv. Det var som at gå fra barn til voksen på et split sekund”.

Benedikte er 19 år og er netop flyttet fra hjembyen Frederikshavn til Aarhus for at studere HA Erhvervsøkonomi.

For Benedikte har det været en turbulent tid, hvor hun har måttet lære en masse nyt om at stå på egne ben, lægge budget og bryde grænser.

Økonomistyring giver en følelse af frihed

frihed økonomi

”Jeg havde nærmest ikke fået studenterhuen af hovedet, før jeg flyttede alene ind i en kollegielejlighed i Aarhus. Pludselig stod jeg med en masse uoverskuelige papirer, jeg skulle tage stilling til. Det var svært at stå med indboforsikring, fejl-og-mangelliste samt elregning. Det var alene mit ansvar, og det fik friheden ved at flytte hjemmefra til at virke uendelig overvældende. Heldigvis bor min søster tæt på, hvis jeg har brug for hjælp, og det havde jeg især i starten”, fortæller Benedikte.

Som studerende får Benedikte cirka udbetalt 5100 kroner om måneden i SU. Derudover tjener hun også et par tusinde kroner på et fritidsjob i Kop og Kande, hvor hun arbejder omtrent 10 timer i ugen. Der venter også en børneopsparing, når hun fylder 21, men indtil da må hun klare sig med SU, studiejob og en mindre opsparing.

Selvom pengehåndtering var nyt og krævende for Benedikte, da hun flyttede hjemmefra, og hun stod med mange flere udgifter, end hun var vant til, så skræmte det hende ikke:

”Jeg synes, det er sjovt at styre min egen økonomi og have følelsen af at klare mig selv. Det er frihed for mig, at jeg selv bestemmer, hvordan jeg prioriterer mine penge”, forklarer hun.

Benedikte har oprettet flere bankkonti. Det er hendes redskab til at holde snor i pengene. For på den måde kan hun sætte penge af til forskellige formål:

”Jeg har min lønkonto, en gave-konto, en madkonto med dertilhørende visakort, en mikroskopisk ferieopsparing, og så har jeg faktisk også en pensionsopsparing, som min mor har hjulpet mig med at få op at stå”, siger Benedikte.

Godt fra start med et budget

budget

Benedikte har lavet et budget og afsat 1500 kroner til mad, 4200 kroner til husleje, 200 kroner til mobilabonnement og 200 kroner til transport. Men, som mange andre opdager, når de flytter hjemmefra, fandt Benedikte også ud af, at der var en række uforudsete udgifter, hun ikke lige havde taget højde for i budgettet.

”Jeg fandt hurtigt ud af, at der var en del udgifter, jeg ikke havde indregnet i budgettet, eksempelvis til bøger og tandlæge”, siger Benedikte.

Præcis hvor meget, der skulle sættes af til mad, transport og andre fornøjelser, hjalp Benediktes søster hende med at få styr på:

”Min storesøster, som har været udeboende i nogle år, sendte mig hendes budget, så jeg kunne se hvor meget, hun afsatte til de forskellige poster. Især madposten var svær at vurdere, fordi jeg aldrig før har skullet købe ind til alle måltider plus det løse, såsom stanniol, shampoo og toiletpapir”, fortæller Benedikte.

Økonomisk overblik letter studielivet

økonomisk overblik

Benediktes økonomiske overblik gav ikke kun ro på hjemmefronten, den gjorde også hele opstarten på studiet med mange sociale arrangementer nemmere:

”Selvfølgelig var det grænseoverskridende at skulle være så intenst social de første par uger. Heldigvis gjorde mit økonomiske overblik det lettere for mig at få energi og råd til de mange rus-arrangementer. Det letter bare studietiden at vide, at der nok skal blive råd til øl i fredagsbaren”, afslutter Benedikte.

Til alle nye studerende: skab overblik og vær åben

vær åben

Skal du snart flyve fra reden og påbegynde studie? Her giver Benedikte sine tre bedste råd til, hvordan du kommer allerbedst fra start.

  • “Læg et budget, så du har overblik over, hvilke udgifter, der venter dig. Det giver ro i maven, når du ved, at ingen udgifter kommer som et kæmpe chok”. (Eller prøv Spiirs app, sæ'fø'li, og sæt et par forbrugsmål eller to, så er der automatisk styr på dine penge ;-)

  • “Vær åben over for nye mennesker og tag til alle de studie-arrangementer, du kan, selvom det kan være svært at overskue - også økonomisk. Det gør, at du føler dig bedre tilpas i byen med et netværk af mennesker, du kan snakke med. Hvis du ikke opbygger sociale relationer, kan du hurtigt komme til at føle dig ensom.

  • "Prioriter gerne i starten at investere penge på øl i fredagsbaren og sociale arrangementer med vennerne, end på en ny taske. Tasken giver dig ikke nye venner, men det kan et par øl i fredagsbaren”.