Hvordan lærer man børn at spare op? Giver det mening at give børn betalingskort? Og er det smart at lære børn, at de skal arbejde for at tjene penge? Tre familier fortæller, hvordan de lærer deres børn om penge.

Læs også: Sådan opdrager du økonomisk kloge børn

Børn skal lære, at penge er virtuelle

“Kontanter er på vej væk. Derfor kan børn lige så godt lære at administrere virtuelle penge først som sidst.”

Sådan siger Thomas Jespersen, medejer af Spiir, når han skal forklare, hvorfor hans to drenge fik hver deres Mastercard Debit, da de var 12 og 14 år.

Thomas bor i Mårslet med konen Louise og de tre børn Anton, Oscar og Clara på 16, 14 og 8 år. Både Thomas og Louise er iværksættere.

De to drenge bruger primært penge på Internettet. Især Oscar bruger penge på online spil. Det har derfor været nødvendigt at give børnene mulighed for at kunne bruge penge online.

Thomas fandt ud af, at man i nogle banker kan få debit betalingskort til børn helt ned til 12 års alderen, og syntes at det var en god løsning.

“Hvis ikke vi havde fået Mastercard debit til drengene, så skulle de hele tiden låne vores betalingskort for at kunne købe online. Nu kan de selv styre det. Og de kan ikke købe for mere end det, der er på kontoen,” siger Thomas.

Drengene får 100 kr. hver 14. dag i lommepenge. Pengene går ind på deres konti, hvorfra de har adgang med deres kort. Thomas og Louise blander sig ikke i, hvordan drengene bruger pengene. At Oscar lynhurtigt bruger de penge, han har på kontoen og Anton stort set ikke rører ved sine, styrer de selv.

Det er meningen, at drengene skal have adgang til en oversigt over kontoforløbet. Så kan de selv holde regnskab med, hvor meget de bruger eller ikke bruger. Ind til videre spørger de Thomas, om de har råd til en opgradering i et computerspil, eller hvad de ellers får lyst til at bruge penge på.

At drengene har fået et plastickort med penge på, ser Thomas ikke som den helt store forskel, fra da han selv var dreng og fik en bankbog.

“Drengene har penge stående på en konto. De kan på computeren følge med i, hvor meget de bruger og hæve penge via et plastickort. Det minder meget om at have en bankbog, man kan hæve penge med, som jeg havde, da jeg var dreng. Drengene behøver bare ikke gå ned i banken for at hæve penge,” siger Thomas.

Anton og Oscar synes det er sejt at have deres egne betalingskort, fortæller Thomas. De var de første i skolen, der havde betalingskort. Om de lærer mere eller mindre af at pengene er virtuelle, kan Thomas ikke sige. Men han ser ingen tegn på, at drengene har fået et usundt forhold til penge af at have fået betalingskort.

Vi har altid haft en åben debat om prioritering af penge

Katrine Hee og Sune Mikkelsen har aldrig haft en snorlige plan, for hvordan de skulle lære deres børn, Johan og Marie, om penge. Fælles snak over aftensmaden, om hvordan man prioriterer en lille lønsæk har været den røde tråd i forældrenes økonomiske opdragelse af børnene.

Familien bor i en lejlighed i Brabrand. Katrine arbejder som kursusadministrator på Århus Kunstakademi og Sune er uddannet biolog. Børnene er 13 og 15 år og går i folkeskole.

“Vi har i perioder prioriteret ikke at have mange penge. Uden at vi har manglet noget. Derfor har vi altid haft en åben snak med vores børn, om hvad ting koster, og at man må spare op, hvis man ønsker sig noget stort,” siger Katrine.

Penge- og Pensionspanelet: Snak penge med dit barn

Den model har børnene ikke altid været tilfredse med. Især Johan stillede spørgsmål, da forældrene i 2013 valgte at trække stikket og bruge 75.000 kr. på at rejse til Indien for hele familien i to måneder. Hvorfor ikke bruge pengene på noget luksus i hverdagen, spurgte Johan.

Læs også: Spiirs direktør: Feriebooking er en hyggelig familieaktivitet

“Vi har valgt ikke at købe fladskærm og Playstation, men i stedet spare op til at kunne rejse med børnene,” siger Katrine.

Turen til Indien var netop en prioritering af familien.

“Børnene er snart så store, at de ikke gider være sammen med os hele tiden, og om få år flytter de hjemmefra. Derfor var det nu, hvis vi skulle på en rigtig god familierejse. Den prioritering kunne børnene først forstå, da vi var kommet af sted,” siger Katrine.

Katrine fortæller, at Johan og Marie får 30 kr. i lommepenge hver uge. Derudover får de 20 kr. om ugen for selv at smøre madpakker.

Lommepengene er udelukkende et symbolsk beløb, og handler mest om, at børnene skal have deres egne penge at administrere. Børnene tjener derudover penge på fritidsjobs.

Selvom forældrene har en løbende debat med børnene, om hundredekronesedlerne skal bruges på is eller rugbrød, så opfører Johan og Marie sig helt forskelligt med de penge, de selv tjener.

“Johans penge brænder i lommen. Han klatter dem væk, så snart han har tjent dem. Han køber mad i kantinen og andre hurtige goder. Marie er derimod en lille pengepuger. Hun sparer op og får det helt dårligt, når hun bruger bare få hundrede kroner af opsparingen,” siger Katrine.

Det vigtigste for forældrene er, at børnene lærer af at have deres egen lille bunke penge at fordele på computere, bukser og slik. Hvad børnene gør med deres egne penge blander forældrene sig ikke i.

Katrine håber dog på, at den gode dialog i hjemmet er med til at give børnene en sund indstilling til penge, de kan tage med sig, når de skal ud at stå på egne økonomiske ben.

Vi vender ‘nej’ til et positivt svar

“Jeg svinger ikke bare rundt med et ‘nej’, når jeg har børnene med ude at handle. I stedet vender jeg mit svar til et ‘okay, det kan vi købe på fredag, når der er Disney Show’ eller ‘det har vi allerede derhjemme, så det er der ingen grund til at købe’,” siger Alice Kviesgaard Asaa.

Alice bor i et hyggeligt villakvarter i Vejen med manden Klaes Asaa. Sammen har de børnene Kasper og Elena på 12 og 9 år. Alice arbejder ved Banedanmark og Klaes har et firma, der sælger gokart-dele.

Alice fortæller, at når man vender ‘nej’ til et mere positivt svar, så accepterer børnene nemmere svaret.

“Det giver børnene en meget bedre forståelse af, at man ikke bare køber noget i det øjeblik, man ønsker sig det. Men at man bør overveje, om det er nødvendigt,” siger Alice.

Familien har aldrig oplevet hysteriske anfald på en indkøbstur i supermarkedet. Det samme gælder derhjemme, hvor Alice og Klaes startede tidligt med at tale med børnene om penge. Budskabet har altid været: Har vi penge, så kan vi overveje at bruge, men har vi ingen, så må vi vente.

Kasper og Elena får 50 kr. i lommepenge om ugen for at hjælpe til i hjemmet. De går tur med hunden, tømmer skraldespanden eller dækker bord. Hvis ikke de hjælper, får de ingen penge. Men omvendt belønner Alice børnene med en shoppetur eller slik om aftenen, hvis de med et smil giver en uventet hjælpende hånd.

Alice kan se, at metoderne har virket, og hun glæder sig over, at det faktisk giver både hende og børnene overskud.

“Børnene har lyst til at hjælpe, fordi de kan se, at det lønner sig. De bliver enormt glade, når de får en belønning, og giver derfor jævnligt en hjælpende hånd uden at mukke,” siger Alice.

“Og jeg får rigtig meget overskud af at have to glade børn, der både lærer om penge og har lyst til at hjælpe deres mor i køkkenet,” siger hun.

Brug Spiir når børnene skal lære om penge

Det kan være vældig abstrakt for børn at forstå moderne pengebrug. Betalingskort og mobilbetaling har overtaget en stor del af den måde, vi bruger penge på i dag. Kolde kontanter er efterhånden ved at være en sjældenhed.

Vil du gerne lære dine børn om penge, og vise dem hvad de bruger, hvad de bruger dem på, og hvad det betyder at have 100 kroner stående på en konto.

Læs også: Slås du også med dit budget?

Prøv Spiir og giv børnene et nemt og overskuelig forbrugsoverblik. De kan se, hvad de har brugt penge på, hvor mange de har tilbage og måske sætte et mål for, hvad de vil spare op til en ny Playstation.