Udgifterne ved en bil er store, så hvis du er bilejer, er der god økonomi i at finde ud af, hvornår det rigtige tidspunkt for tankning er – og ikke mindst hvor.

Visse selskaber markedsfører sig med prisgaranti på benzinen, men undersøgelser viser, at der ikke er meget fidus i det, så pas på med at lade dit benzinkøb styre af det.

Hvad koster det at spare fem kroner?

Overvej hvor mange penge du skal spare ved at køre til den anden ende af byen for at spare et par kroner på benzinen. Du skal medregne din tid, (hvad kunne du ellers have brugt tiden på), slid på bilen og ja, den forbrugte benzin.

Læs også: Overhold hastighedsgrænserne og spar penge på forsikring

Tænk også over, hvor ofte du bruger din bil. Har du brug for at tanke ekstra billigt? Ja, hvis du kører meget og nej, hvis du ikke kører så ofte.Så er fortjenesten ikke til stede i forhold til de andre faktorer.

Se mere på FDM benzinpriser, hvor du kan finde de billigste steder at tanke i Danmark. Det kan være, at der ligger en tank på din rute. Med Spiir kan du se, hvor meget du bruger på brændstof. Måske er det en post, som kan bringes ned?