Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Smagstest: Her er julens bedste pebernødder

Af Karen Johanne Iversen

På kogepladen danser den boblende gløgg. I vinduerne dingler lyskæder, gran og farvede kugler. På køkkenbordet brænder kalenderlyset. Og på butikshylderne boomer kulørte poser med konfekt, juleskum og ikke mindst: pebernødder.

Julen er nemlig lige på trapperne, og det fejrer vi naturligvis med en smagstest af den sprøde, krydrede, lille ‘nød’.

Men hvilke pebernødder smager bedst? Og hænger pris og kvalitet sammen?

Vi har fundet julehumøret frem og giver dig svaret på, hvilke pebernødder der er bedst at servere i den kommende juletid. Velbekomme 🎅🍪

Lad os få åbnet poserne

pebernødder

Testpanelet består af en flok juleglade medarbejdere fra Spiir-kontoret. De har blindsmagt 7 forskellige slags pebernødder i forskellige prisklasser og fra forskellige, danske supermarkeder.

Pebernødderne er blevet bedømt på en skala fra 1-5, og smagspanelet har lagt vægt på:

  • Udseende
  • Duft
  • Smag
  • Konsistens

Lad os få afgjort testen!

7. pladsen: Karen Volf (økologisk)

Karen Vold pebernødder

  • Pris: 20 kroner
  • Forhandler: Netto
  • Mængde: 200 gram
  • Kilopris: 100 kroner

Panelets vurdering: En kedelig, flad pebernød, der lugter mere af digestive kiks end af pebernød. Da dommerne smager pebernødden, brøler en i panelet: “Ouuuh ha. Er det en pebernød, jeg spiser?”. Smagen er brændt, tør, og konsistensen er klæg. Ekstremt mislykket bagværk, der ikke ligefrem sætter hopla i julestemningen.

6. pladsen: Søde fristelser

  • Pris: 20 kroner
  • Forhandler: Føtex
  • Mængde: 200 gram
  • Kilopris: 100 kroner

Panelets vurdering: En lidt for stor pebernød, der mest af alt minder om størrelsen på kammerjunker. Farven er meget mørk, og det ligner, at den er blevet efterladt i ovnen liiidt for længe. Den smager kraftigt af ingefær, som overdøver de øvrige krydderier, og konsistensen kan sammenlignes med rasp, der forsvinder i munden på nul komma fem. Øv bøv for en skuffende omgang.

Føtex søde fristelser

5. pladsen: Karen Volf

Karen Volf pebernødder

  • Pris: 22,95 kroner
  • Forhandler: Netto
  • Mængde: 400 gram
  • Kilopris: 57,37 kroner

Panelets vurdering: En pebernød, der ikke dufter af noget som helst, og en af dommerne siger sågar, at “hvis jeg var blind, ville jeg ikke kunne dufte, at det her er en pebernød”. Smagen er kedelig, kønsløs og aaaalt for sød. Konsistensen er hård og sætter sig i tænderne. Til gengæld er størrelsen fin!

4. pladsen: Curré

curré pebernødder

  • Pris: 11,95 kroner
  • Forhandler: Netto
  • Mængde: 500 gram
  • Kilopris: 23,90 kroner

Panelets vurdering: Nu begynder det at ligne noget. En fin størrelse pebernød, der sagtens kunne forveksles med hjemmebag. Den dufter meget parfumeret, og smagen er afbalanceret. Dog kunne den godt trænge til lidt ‘kapow’ på krydderierne. En anonym og ganske tilforladelig pebernød.

3. pladsen: Rema 1000

rema 1000 pebernødder

  • Pris: 10 kroner
  • Forhandler: Rema 1000
  • Mængde: 250 gram
  • Kilopris: 40 kroner

Panelets vurdering: En meget flatterende pebernød med flotte former. Den dufter krydret og julet. For første gang har vi at gøre med en pebernød, der smager dejligt af smør og krydderier. Til gengæld trækker konsistensen gevaldigt ned, da pebernødden er alt for blød og klæbrig.

2. pladsen: Bakkegården

Bakkegården pebernødder

  • Pris: 9.95 kroner
  • Forhandler: Rema 1000
  • Mængde: 500 gram
  • Kilopris: 19,90 kroner

Panelets vurdering: En flot pebernød i perfekt ‘snack size’ størrelse. Flot afbagning og dejlig, sprød konsistens. Smagen er præcis sådan, man forestiller sig, en pebernød skal smage. En dejlig pebernød med smæk på julekrydderierne. Dommerne snupper en ekstra!

1. pladsen: Bagekunst

  • Pris: 9,95 kroner
  • Forhandler: Aldi
  • Mængde: 500 gram
  • Kilopris: 19,90 kroner

Panelets vurdering: Yes, yes, yes! En gylden pebernød med flot højde og facon. Der er smæk på krydderierne, og især kanel og kardemomme efterlader en dejlig, sød og afbalanceret smag i munden. Konsistensen er crunchy: præcis som en pebernød skal være!

Og vinderen er…

Det blev altså Bakkekunst pebernødderne fra Aldi, der løb med sejren som dommernes absolutte favorit. En sprød, lækker og velsmagende pebernød, der får hele kontoret til at synge højt fra træets grønne top.

Vi har ovenikøbet fat i testens billigste pose til bare 19,90 kroner kiloet, hvorimod testens dyreste pose til 100 kroner kiloet, de økologiske fra Karen Volf, skraber bunden. Vi kan altså konkludere, at pris og kvalitet ikke hænger sammen, når det kommer til pebernødder. I hvert fald ikke, hvis du spørger os. Glædelig jul! 🎅🎄

Har du læst?