Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Pengevaner

Sådan forvandler du en burgermenu til en tur til Hamborg

Af Lars Pedersen

En forlænget weekend til en af Europas lækre storbyer?

En splinterny cykel, så du slipper for at vente på bussen?

Eller hvad med billetter til Roskilde, Northside eller andre festivaler?

Uanset, hvad du ønsker dig, kan det være en udfordring at finde pengene til de ting, du drømmer om, når du er studerende. Og lad os være ærlige. Det er sjældent sjovt at
spare op. Især ikke, hvis din konto allerede er presset i bund af alverdens udgifter.

Men sådan behøver det ikke at være.

Hvis du blot sparer lidt på de penge, du bruger på fornøjelser i hverdagen, kan du få råd til større goder på sigt. Og det bedste af det hele - det kræver ikke meget at forvandle en burgermenu til en togbillet til Hamborg eller at få to-go-kaffen til at give plads til en af sommerens mange koncerter.

Slut med “Hvor hulen blev mine penge af?”

Stil skarpt på dit forbrug. Du ved. Det, du bruger penge på i løbet af ugen. Et par kopper kaffe med din bedste ven på yndlingscaféen, når verdenssituationen lige skal vendes. Eller måske den store menu med burger, fritter og cola, når gårsdagens fest har forvandlet sig til tømmermænd.

Hverdagens små fristelser hænger for mange sammen med en følelse af, at pengene forsvinder op i den blå luft. Også selvom du ihærdigt forsøger at spare så meget som muligt, når du spiser lækkerier ude eller shopper nye sneaks. But why is that?

Well, årsagen er faktisk ganske simpel.

Når det gælder faste udgifter, har de fleste tjek på dem. Du ved, hvor meget du skal betale og hvornår. Men resten bliver ofte brugt som én stor bunke penge til bajere i fredagsbaren, coffee-to-go eller et smut forbi frisøren.

Og så bliver det lidt uoverskueligt. Du undrer dig måske sidst på måneden, over hvad dælen du egentlig har brugt dine penge på🤔

Men hvad betyder det egentlig, at du engang imellem snupper en lækker kop kaffe? Her og nu har det måske ikke den store betydning. Men lægger du tallene sammen er det en anden historie.
Festival eller kaffe med vennerne - hvad vælger du?

Festival til den samme pris som en kop kaffe?

Caffe latte, cappuccino eller ganske almindelig sort kaffe? Uanset, hvad der er din favorit, løber beløbene for kaffe op. Køber du bare én kop kaffe om ugen til 40 kroner bliver det til 2.080 kroner på et år.

For 2.080 kroner har du mulighed for at komme på Northside Festival. Et partout-armbånd til festivalen koster 1.635 kroner. Dermed er der oven i købet knaster til at skåle og feste med vennerne i fadøl til 45 kroner stykket og festivalburgers til cirka 70 kroner per styk.

Wupti. Med få ændringer i din hverdag, bliver der nemt plads til tre dages luksusfest med vennerne.

En burger med det hele eller en forlænget weekend i Hamborg?

Hamburger eller Hamborg?

En sviptur til Hamborg eller den store burgermenu? Som studerende på SU er det ikke sikkert, at du har råd til begge dele. Mange unge bruger i gennemsnit 300 kroner om måneden på fastfood, takeway og cafebesøg. I løbet af et år bliver det til 3.600 kroner.

For det samme beløb kan du tage på en forlænget weekend - til Hamborg for eksempel. Det koster cirka 550 kroner per person tur/retur for en bustur derned og mellem 600 og 800 kroner per nat for en lejlighed via Airbnb.

Mad og drikke er heldigvis også lækkert og billigt i Hamborg. Prøv en af byens mange restauranter, hvor priserne per måltid typisk ligger mellem 75 og 200 kroner. Og skyl gerne maden ned med en kølig fadøl til en pris omkring 30 til 45 kroner.

Kaaa-ching! Med 3.600 kroner sparet på takeaway er der rigeligt til en weekend i Hamborg.

Plads til hverdagsluksus

Men vent lige...betyder det her, at du aldrig skal gå på café med vennerne eller nyde lækker takeaway?

Overhovedet ikke.

For ærligt, det kan godt gå hen at blive kedeligt, hvis du ikke har råd til en snasket burger med det hele engang imellem😉 Vi er 100 % enige i, at der skal være plads til luksus - selv i hverdagen - og det er helt op til dig, hvad du ønsker at bruge dine penge på.

Hvis du vil, kan du få Spiir-appen til at hjælpe dig med at holde tjek på, hvad du spenderer på lækkerier - endda helt automatisk. Så bliver det ikke nemmere for dig at beslutte, om du spiser hjemme eller i Hamborg.