Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Budgetskema, Pengevaner

Opdel økonomien: need, nice, want

Af Vivienne Bruun

Kan du slet ikke finde ud af det med penge? Er det helt tilfældigt, hvor mange der tikker ind på kontoen den første, og endnu mere tilfældigt hvor de bliver brugt? Låner du 'en gang imellem' en tusse af mor og far til elregningen eller nyt tøj? Så vil dette blogindlæg hjælpe dig med at få det til at løbe rundt.

Kend dine regninger

Det første du skal gøre er at kende dine regninger - også kendt som 'faste udgifter'. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle regninger er årlige, nogle er halvårlige, nogle skal betales hvert kvartal (hver tredje måned), men de fleste er månedlige. Såsom mobilregning, TV, internet, fitness og så videre.

Ikke desto mindre skal du altså et år tilbage, for at være sikker på, at du har alle regninger med.
Der findes to måder at gøre det på; gå på netbank og find alle overførsler til husleje, forsikringer, lån, el, vand, varme, telefon, internet og så videre. Eller indlæs dine netbank poster i Spiir.dk og lad systemet finde dem for dig (Vi anbefaler det sidste). Det tager mindre end ti minutter og er 1000 gange nemmere at overskue.

Læs også: Skal jeg tage studielån?

De fleste af dine regninger vil i dette tilfælde være under kategorien 'need' eller 'overlevelse'. Det er betalinger til det, du ikke kan undvære, og som du skal bruge for at din hverdag hænger sammen. Der er stor forskel på, hvad folk mener, der hører under denne kategori. Du mener måske at internet er livsnødvendigt, mens din nabo ikke behøver det.
Hvorom alting er, skal du kende dine regninger, før du kan kaste et kritisk blik på dem, og rydde ud i ting og ydelser, du ikke har brug for.

Læs også: Hvad siger dit forbrug om dig?

Når du har styr på, hvilke regninger, du skal betale - og hvornår - skal der findes penge til andre nødvendige udgifter: som for eksempel mad. Det er svært at overleve uden mad, men det ér faktisk muligt at overleve uden chips, pizza og kage. Det er bare ikke særlig sjovt. Og på den måde kommer vi videre til de to andre kategorier 'want' og 'nice'. Det, som vi gerne vil have, såsom en hurtigt pizza en gang i mellem og fødseldagskage.

'Need, want & nice' er i bund og grund et redskab til dig, som har svært ved at prioritere dine udgifter, så du ikke kan få enderne til at mødes. Økonomi handler nemlig om bevidsthed og prioritering, hvad end du har en høj eller en lav indkomst.