Eksperternes tips: Sådan bryder du dine dårlige pengevaner

Bliver du lidt for ofte fristet af sushibaren rundt om hjørnet, kan du ikke leve uden den nyeste udgave af din smartphone, eller har du svært ved at sige nej til en cafétur med vennerne? Alle har huller i deres måde at bruge penge på, som de ville ønske var anderledes.

Vi har spurgt tre eksperter fra Spiirs ekspertpanel, Speakers' Corner, hvordan du kan ændre uhensigtsmæssige vaner til adfærd, du er er tilfreds med. Eksperterne er:

• Christian Bjørnskov, professor i økonomi og lykkeforsker, Aarhus Universitet
• Torben Wiese, foredragsholder, forfatter og rådgiver, Habitmanager
• Susanne Arvad, direktør og ejer, Arvad finanshus

Læs med her, og få eksperternes allerbedste råd.

1. Hvis man har for vane at bruge sine penge på en bestemt måde, og gerne vil bryde det mønster, hvordan kan man så gøre det på den bedste måde?

Christian Bjørnskov: “Hvordan man bryder et adfærdsmønster er en stor diskussion i den del af psykologien, der blandt andet beskæftiger sig med lykke. Men et godt råd er, at man vælger et sted at starte, hvor man er enig med sig selv om, at man er utilfreds. Der forsøger man så at gøre noget anderledes, end man plejer. Der er ingen garanti for, at det nye, man gør, faktisk virker. Men der er ofte en effekt af, at man viser sig selv, at man faktisk kan lave ting om, og at man har kontrol over sit liv”.

Torben Wiese: “Når du vil ændre den måde, du bruger dine penge på, er der tre ting, du skal være opmærksom på. Det første er, at vi har tre grupper af vaner, fysiske, tanker og følelser, der arbejder sammen. Så når du vil bryde den fysiske vane, det er at bruge dine penge, bør du tænke over hvilke tanker, du har, når du bruger dine penge, og hvad du føler. Det kan være du tænker: “Jeg sparer op i næste måned”, men måske kunne en bedre tanke være: “Min opsparing starter nu”. Det kan være, du føler glæde i øjeblikket, når du bruger penge, men utryghed bagefter, når du mangler penge til huslejen eller andet. Her bør du se på, om du kan opnå glæde ved andre ting og handlinger.

Det andet, du skal være opmærksom på, er, at når du bryder en vane, er det vigtigt at tænke over udbyttet ved at ændre vanen. Ikke bare: “Jeg vil bruge mine penge anderledes”, men hvad ændringen kan medføre. Eksempelvis: “Ved at bruge mine penge anderledes, kan jeg tage kørekort, flytte i lejlighed, rejse på min drømmerejse, og dette kan medføre glæde, frihed og et godt fundament i livet og for min familie”. Disse tanker er din daglige drivkraft, når du vil bruge dine penge anderledes, og du skal måske tænke tankerne mange gange – hver dag. Specielt i starten.

Sidst men ikke mindst er det en god ide at forsøge at gøre lidt hver dag, som bringer dig i den rigtige retning. Nogle gange kan det være det bedste at stoppe en vane på én gang. Andre gange kan det være ok at ændre den lidt over tid, så du hver dag gør 'det mindste', du kan gøre, for så er du på vej, og du kan rose dig selv. Det kan være at bruge 20 kroner mindre på kaffe om dagen, tage en bytur mindre om måneden eller spise rester fra i går i stedet for ude i byen - så er du i gang”.

Susanne Arvad: “For mange er det et tabu at tale om penge, men det kan faktisk være en god inspiration at dele med andre. Spørg dine venner, familie og kollegaer til råds om hvilke pengevaner, de har, og om de har nogle gode ideer til, hvordan du kan ændre dine vaner, så du opnår et bedre overblik, tryghed og overskud. Nogle kan have så dårlige og langvarige vaner, at det ikke er nok med en snak, men at der skal drastiske tiltag til. Det kan betyde, at du skal lægge kortene på bordet og få andre til at styre din økonomi på ret kurs. Husk at søge hjælp før vanen har gjort, at du har gravet så dybt et hul, at du ikke kan komme op igen. Det er og bliver bedre at forebygge fremfor at helbrede, også når det handler om din økonomi”.

2. Er det en god ide at lave et nytårsforsæt for sit forbrug?

Christian Bjørnskov: “Det er ikke sikkert. På den ene side er et nytårsforsæt en god måde at gøre noget, ikke mindst hvis du fortæller dine venner eller familie om det. På den anden side låser et nytårsforsæt dine nye vaner og nye adfærd fast i et nyt mønster – hvis du følger forsættet – og det kan være lige så dårligt som din tidligere vane”.

Torben Wiese: “Mange bruger nytåret til at bryde vaner og gøre op med gamle mønstre. Nytårsforsætter har den fordel, at det er en nem dato at huske som startdato, og du føler det som en ny frisk periode, hvis du vil ændre en vane. Imidlertid bruger du mange penge i julen, og det kan være, at det ikke er det bedste tidspunkt at ændre dit pengeforbrug her. Hvis du anskuer livet som en tidslinje, kan eksempelvis den 10. juli, den 15. august eller den 12. september være mindst lige så gode som startdatoer, og det kan måske endda være nemmere end 1. januar. Ulempen ved nytårsforsæt er, at du tit går og udskyder noget alt for længe, som du lige så godt kunne komme i gang med, og med det samme få endnu større glæde og udbytte af af at bryde vanen”.

Susanne Arvad: “Det korte svar er nej, det er ikke en god ide at lave et nytårsforsæt for sit forbrug. Men det er derimod en rigtig god ide, at du løbende forholder dig til dit forbrug, og lægger en plan for hvor meget, du ønsker eller har råd til at forbruge. Det er for de fleste nemt at sætte forbruget op, og for mange svært at sætte det ned. Så et nytårsforsæt for sit forbrug, vil for de fleste ikke have den ønskede og langsigtede virkning”.

3. Hvad kan man gøre, hvis man falder tilbage i gamle vanemønstre med penge?

Christian Bjørnskov: “De fleste falder til tider tilbage i gamle vaner, og nogle af dem er dårlige. En af måderne at håndtere det på, er at forsøge at gøre det til en vane i sig selv at prøve noget nyt en gang imellem. Det er også sommetider den eneste måde at opdage, at man er faldet tilbage i gamle vaner”.

Torben Wiese: “Falder man tilbage i sine gamle vanemønstre skal man slet ikke give op. For den tid, hvor det er gået godt, har man, uanset hvad, lært en masse og mærket glæden og trygheden og måske endda nået nogle af sine mål. Start igen på samme måde, som jeg fortalte tidligere, og vær opmærksom på om du havde et ‘soft spot’, som gjorde, at du ‘faldt i’. Et 'soft spot' kan eksempelvis være, at du ikke kan sige nej til et godt tilbud, at du bliver misundelig på dine venner eller veninder, når de har shoppet, eller at du trøster dig selv, når du får en dårlig karakter på studiet. Prøv om du kan få øje på disse vanemønstre og udskifte dem med andre. Tænk på hvordan du hellere vil reagere næste gang, du står i en lignende situation”.

Susanne Arvad: “Hvis der er tale om uhensigtsmæssige vanemønstre, så forsøg at analysere hvad du gør forkert, hvilken betydning det har for dig at fortsætte med de dårlige vaner og tænk over, hvad det vil betyde for dig at bryde dem. Hvis du gentagne gange eksempelvis har brugt dine penge den 20. i måneden, så bør du lave et system, hvor du tager de penge, der er tilbage, når du har fået løn, SU eller anden indkomst og har betalt dine regninger, og dele dem i fem lige store dele. I en måned er der gennemsnitlig 4,33 uge. Det betyder, at hvis du har 5000 kroner, så har du 1000 kroner at bruge hver uge og ikke en krone mere. Gerne en krone mindre. Derudover vil du, når måneden er slut, og du maksimalt har brugt 1000 kroner per uge, have et overskud på cirka 670 kroner (4,33 uge x 1000 kroner minus 5000 kroner). På den måde vil du hver tredje måned have et overskud eller en opsparing på 3 x 670 kroner = 2010 kroner, du eksempelvis kan bruge på en oplevelse”.

4. Hvordan undgår man at få hovedpine over sine pengevaner?

Christian Bjørnskov: “Det kan man nok ikke undgå. Selv nogle af Danmarks rigeste har hovedpine over deres vaner engang imellem. Men man kan vende hovedpinerne til øjeblikke, hvor man overvejer, om der er forbrug eller vaner, man kan ændre, og om der er ting, man kan undvære. På den måde skaffer man sig også økonomisk råderum til at forsøge sig med noget nyt eller indse, at man har hovedpine over ingenting. Nogle vaner, der synes tåbelige for dine venner eller forældre, kan faktisk bringe dig lykke i hverdagen. Det vigtigste er, at dine vaner passer til dig. De tilbagevendende ‘hovedpiner’ er øjeblikke, hvor vi måske lærer lidt mere om, hvad vi virkelig kan lide”.

Torben Wiese: “Det er ubehageligt at mangle penge til de mest basale ting og måske låne og skylde hos venner og familie. Derfor skal du huske dine mål og være kræsen med dine penge. Du har lige så meget ret til at have styr på økonomien som alle andre har, og som voksen kan du ikke sige til dig selv “at det er også kærestens skyld”, “min barndoms skyld” eller “chefens skyld”. Her må du tage det fulde ansvar og vide, at du med det rette fokus selv kan ændre dine vaner. Husk dine mål med Post-it sedler, skriv målene i din kalender og send en mail til dig selv. En af de største grunde til, at mange vaner bliver brudt er helt simpelt, fordi du glemmer målene. Men dine mål er lige så vigtige om 14 dage, som de er i dag. Så op på hesten igen og nyd rejsen”.

Susanne Arvad: “Et godt udgangspunkt er, at du bruger mindre, end du tjener. At du sikrer dig en økonomisk buffer, så du ikke skal låne penge til eksempelvis tandlægeregningen. Er du forælder, så lær dine børn og unge om økonomi. Du kan ikke forvente, at de lærer om penge og privatøkonomi i folkeskolen. Er du voksen, og får du ofte ‘hovedpine’ over dine pengevaner, så brug mere tid på din økonomi, end du gør i dag. Rækker dine penge ikke til hele måneden, så ‘invester’ i en økonomisk sparringspartner eller coach, der kan lære dig noget om penge. Hvordan du tager ansvar for din økonomi samt optimerer din situation, så du ikke bliver sårbar, hvis du kommer ud for en begivenhed, der påvirker din økonomi i en sådan grad, at du ikke kun får ‘hovedpine’”.

Hos Spiir håber vi, at svarene her kan bidrage til en positiv ændring af de vaner, du har lyst til at arbejde med. Husk på at du ikke er den eneste med irriterende vaner. Vi tillægger os alle vaner, det kan være svært at ændre. Men hvis du øver dig i at få øje på dem og giver ændringerne et skud, er det et godt udgangspunkt for at blive dem kvit med tiden.

---