Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Familieliv

Thomas og Charlotte: "At rejse væk i julen er en genial løsning for os"

Af Caroline Sølver

Juleaften med sand mellem tæerne på en paradis-ø i Thailand? Eller i den gamle bydel i Dubai?

Selvom mange måske har en fasttømret idé om, hvordan de holder juleaften i Danmark, er det ikke alle, der nødvendigvis fejrer den 24. december med flæskesteg, brunede kartofler, salmer og julegaver under træet.

Thomas og Charlotte, der bor på Østerbro i København, er nogle af de danskere, der har valgt traditionerne fra. I stedet for at bruge penge på flæskesteg, juletræ og gaver, køber de hvert andet år to returbilletter og hopper på flyveren til palmestrande og 30 graders varme.

Nyder sydens sol

Thomas og Charlotte holder af at rejse væk i julen og har gjort det af flere omgange. Altid til eksotiske steder, og senest til Thailand og Cambodia.

“Julen er hyggelig, og det er dejligt med familietid. Men at fejre den i Danmark det ene år, og så rejse væk det næste, er en genial løsning for os. Julen giver os mange feriedage, og så er det jo oplagt at udnytte dem til at rejse. Især fordi årstiden gør, at vi virkelig kan bruge noget sol og varme,” fortæller Thomas.

Charlotte nikker og siger med entusiasme i stemmen: “Ja, når vi så sidder i et gadekøkken i Thailand og spiser ‘fried rice’ og forårsruller, og det pludselig går op for os, at det er juleaften, så bliver vi helt varme indeni af lykke.”

To ugers ferie når vi har allermest brug for det

Rejse væk i julen

Når juleaften falder rigtigt, altså i starten af ugen, får Thomas og Charlotte to ugers ferie hen over julen uden at bruge en masse feriedage på det. Og de dage vil de hellere bruge på at slappe af under sydens sol end at haste rundt, købe julegaver og skynde sig at hygge til en hel masse julekomsammen.

“På et eller andet tidspunkt gik det op for os hvor mange dage, vi egentlig brugte på at fejre jul med alt, hvad det indeholder af julefrokoster, madlavning, gaveindkøb og hyggedage derhjemme. Vi blev enige om, at det ikke var den måde, vi havde lyst til at bruge vores lange ferie på. Vi ville have mere ferie og afslapning ud af feriedagene,” fortæller Thomas.

“Og så besluttede vi os for, at de to ugers juleferie ville være oplagte at bruge på at rejse, hvilket vi ikke har fortrudt et eneste sekund. For det bare fedt at rejse væk til varmen, når det er mørkt og koldt og vinter i Danmark.”

Ikke billigere at holde jul på den måde

Rejse væk i julen i stedet for at fejre

Selvom julen med madlavning, julegaver og familiejulefrokost til dels er afblæst, når Thomas og Charlotte rejser væk, betyder det ikke, at det er billigere at holde jul på den måde.

“Priserne på flybilletter er højere end på andre tidspunkter af året. Det er helt sikkert fordi, at vi ikke er de eneste, der spekulerer i at erstatte det kolde nord med breddegrader mod syd i december,” forklarer Thomas, der er familiens rejseguide.

“Vi sparer i hvert fald ingen penge på at rejse væk, men til gengæld bruger vi færre penge på at holde jul, og de penge kan vi jo så passende bruge på at rejse,” tilføjer Charlotte.

Kabalen skal gå op

Som det er typisk for moderne familier, kan juletiden være en svær kabale at få til at gå op. Hvor skal julen holdes henne og med hvem?

Heldigvis blev Thomas og Charlotte mødt med forståelse, da de besluttede sig for at bruge julen på at rejse. De fandt nemlig en løsning, der ikke generer resten af familien

“Vi sørger altid for, at der ikke er nogen, der skal holde jul alene.. Det år, hvor vi rejser, holder Thomas’ far eksempelvis jul med den anden del af familien, og vi kan derfor rejse væk uden at gøre nogen kede af det,” forklarer Charlotte og fortsætter:

“Første gang, vi rejste væk i julen, var sammen med vores to børn, der på det tidspunkt var 11 år gamle. Vi ville nødig frarøve dem deres juleaften. Så inden vi tog afsted, forklarede vi dem, at rejsen til Egypten var en del af deres julegave.”.

Det behøver ikke være en stor rejse

At rejse væk i stedet for at holde jul

Som noget nyt har Thomas og Charlotte snakket om, at de sagtens kan kombinere dansk jul med ferie. De overvejer således, om de skal tage nogle kortere rejser mellem jul og nytår.

“Det bliver nok en tur til Marokko eller Sydspanien omkring den 26. december frem til nytår. Det er både billigere og nemmere at få til at gå op med vores voksne, som vi gerne vil have med, for de har også studie og eksaminer at tænke på i juletiden,” siger Thomas.

I år stod Thomas og Charlottes jul på traditionel andesteg, brunede kartofler og juletræ. Så er det spændende, hvor turen går hen næste i 2018!

Parret er dog enig om, at det ikke er så vigtigt for dem, præcis hvordan de fejrer jul. De sætter blot pris på at have det godt sammen og gøre noget, der gøre dem glade.

“At være glad for den måde vi fejrer jul på - eller ikke fejrer på - er i sidste ende det vigtigste,” siger de to afslutningsvis.