Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Familieliv

Spiir blev det vigtigste i bankskiftet

Af Vivienne Bruun

I 2011 blev Tobias introduceret til Spiir – to år senere kunne han med indirekte hjælp fra Spiir afdrage ekstraordinært på sit realkreditlån.

Når han kunne se det forventede årsresultat i Spiir, blev det nærmest en månedlig konkurrence med ham selv at overholde budget.

"Spiir kunne lynhurtigt give mig et overblik, over hvad jeg brugte pengene på, og jeg kunne med det samme redigere og definere, hvad og hvor meget jeg ønskede at bruge på specifikke poster i løbet af måneden," siger Tobias.

Tobias var, som de fleste, skeptisk over at give forbrugsdata til en 3. part, men efter han havde set Spiirs introduktionsvideo, var han sikker på, at han manglede Spiir.

"Jeg har aldrig været 'tændt' af budgetter i Excel. Det var intetsigende tal, der ikke gav mig et bedre overblik end netbanken. Garantien for, at mine data aldrig bliver delt med tredjemand, og at der er fornøden sikkerhed for, at mine data ikke bliver hacket, gjorde at jeg ikke havde nogle betænkeligheder ved at tilmelde mig Spiir,” fortæller Tobias og fortsætter:

"Jeg kunne uden videre skifte til en anden bank og samtidig vide, at mit økonomiske overblik fulgte med mig online."

Læs også: Bankskifte? Husk dine netbank-data

Opsparingen udeblev

Det var en værkstedsregning, der åbnede øjnene for Tobias. Han opdagede, at hans opsparing ikke var vokset i over et år – på trods af fast arbejde med en god løn. Efter han havde indlæst årets forbrug i Spiir fik han et overblik, over hvilke udgifter, der åd hans opsparing.

"Mit manglende overblik betød ganske enkelt, at jeg, mere eller mindre bevidst, brugte tæt på hele min årlige indkomst. Spiir kunne lynhurtigt give mig et overblik, over hvad jeg brugte pengene på, og jeg kunne med det samme redigere og definere, hvad og hvor meget jeg ønskede at bruge på specifikke poster i løbet af måneden. Med den automatiske overførsel af data fra netbanken, kunne jeg nemt følge med i udviklingen, og derved sørge for, at opsparingen igen voksede," forklarer Tobias.

Bankskifte

Spiir ændrede Tobias’ forbrugsmønster, og gjorde det spændende for ham at have overblik og overholde sit budget på en helt ny måde. Derfor kunne Tobias blandt andet afdrage på sit lån, og Spiir blev et afgørende værktøj i privatøkonomien. Så vigtigt, at han for noget tid siden besluttede at skifte bank.

Det var Tobias' bank, der introducerede Tobias for Spiir. Og efter at have brugt Spiir i to år var det den automatiske opkobling han fandt mest værdifuldt. Da banken fik problemer med automatikken skulle Tobias træffe et valg.

”Jeg kunne uden videre skifte til en anden bank og samtidig vide, at mit økonomiske overblik fulgte med mig online. Det var en stor tryghed for mig, da jeg dermed ikke mistede fire års forbrugshistorik," siger Tobias.

Han endte med at prioritere Spiir og automatisk dataoverførsel over favorable rentevilkår, og skiftede bank. Det automatisk opdaterede budget på Spiir sparer ham flere penge end renteforskellen.