Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips, Pengevaner, Familieliv

Spiir anbefaler: 5 lyd- og e-bøger til dig, som ønsker at ændre forbrugsvaner.

Af Sevval Kara

Sponsoreret af Mofibo - treat i bunden af artiklen

Har du svært ved at ændre dine pengevaner? Kender du til at holde dig indenfor et budget første uge og ende med at bestille lidt for meget takeaway resten af måneden? 

Bare rolig, du er ikke alene. Flere ønsker at ændre forbrugsmønster, men mangler ofte inspiration og motivation, for at nå deres mål. 

Der findes heldigvis en masse bøger, som kan hjælpe med at opbygge gode vaner og mere viden omkring din privatøkonomi. 

Vi har samlet 5 lyd- og e-bøger, der kan guide dig med tips og tricks til at ændre dine forbrugsvaner. På længere sigt kan det spare dig penge og hjælpe med at skabe et bedre overblik over økonomien. 

Vil du lytte eller læse med? Så kan du med din Spiir app eksklusivt få 2 måneders gratis abonnement hos Mofibo og få adgang til mere end 400.000 lyd- og e-bøger.

Oversigt

  1. Den lille bog om din økonomi 

  2. Den lille guide til minimalisme 

  3. Money Makeover Mindset: - skabe et liv med penge nok 

  4. Invester bæredygtigt 

  5. Syv gode vaner   

Skal du bruge dine penge eller spare op? Købe bolig eller bo til leje? Kan du stole på din bankrådgiver? 😅 

Privatøkonomi kan virke uoverskueligt og et godt råd kan derfor være guld værd, når man står over for en stor økonomisk beslutning. Heldigvis kan du få hjælp nu og her, om du så sidder i bussen eller forbereder aftensmaden. 

Økonomieksperterne Christian Nielsen og Michael Møller, guider dig gennem den økonomiske jungle, i en kort, kontant og underholdende bog, med de vigtigste råd, tips og advarsler. Så kan du sove trygt om natten og sikre dig en sund økonomi gennem hele livet.

Læs mere om bogen her: Michael Møller & Niels C. Nielsem ‘Den lille bog om din økonomi’ 


Kender du følelsen af at være bundet af faste udgifter, at have overtræk på kontoen (igen) eller at kæmpe med at få råd til dine drømme? Vil du gerne have en helt anden økonomi med overskud til rejser og frihed i hverdagen? 🏝

Så skal du lytte til ‘Money Makeover Mindset’. Her fortæller Carina Svendsen, hvordan du kan få friheden til at indrette din økonomi, præcis som du ønsker, og leve et liv med penge nok på kontoen. 

Lyder det ikke ret fedt? Lyt med, og bliv motiveret til hvordan dit ansvar for dine penge kan føles nemt, sjovt og befriende.

Læs mere om bogen her: Carina Svendsen ‘Money Makeover Mindset’  

Bliver du tit fristet af gode tilbud, mens du er ude at shoppe? Føler du altid, at du går i de samme fire trøjer, selvom du ikke har mere plads i garderobeskabet? Har du behov for at få ryddet op i tingene og finde ud af, hvad der er plads og råd til, når overflødige ting fjernes fra dit hjem og liv?

Så kan Spiir anbefale lydbogen ‘Den lille guide til minimalisme’ som er skrevet af Jane Ibsen Piper, som også står bag Danmarks største minimalistgruppe på Facebook. Her får du masser af inspiration og gode råd til et liv med færre ting, mere tid, mere glæde og ro omkring dig.

Ved at leve mere minimalistisk kan du ændre dit forbrugsmønster og på længere sigt blive ressourcestærk og økonomisk uafhængig. Så kan du bruge penge på de ting, som giver dig glæde.

Læs mere om bogen her: Jane Ibsen Piper ‘Den lille guide til minimalisme’ 

Vil du gerne investere uden at skulle gå på kompromis med dine værdier? 

De fleste vil nok sige “selvfølgelig!”, men hvordan finder man de rette virksomheder, og hvilke skal man stole på? 

Det kan du blive klogere på ved at lytte til ‘Invester bæredygtigt’, skrevet af Pernille Wahægren, investor og forfatter til bestselleren ‘Invester i livet’, og Eva Grønbjerg, CSR-konsulent og ejer af Sustainify. Bogen guider dig til at investere i firmaer, der vil klare sig godt i fremtiden og arbejder ansvarligt, innovativt og bæredygtigt med etik og værdier i højsædet.

Men hvad så hvis man aldrig har investeret en krone? 😅 Bare rolig, bogen inkluderer en nem guide til at komme i gang. Du behøver altså ikke selv at dykke ned i alle virksomhedsrapporter, for at finde ud af om de taler sandt eller pynter en smule på historien. Dermed investerer du kun dine penge i en sund og bæredygtig fremtid

Rejsen mod en bæredygtig fremtid begynder lige her – skal du med? 😎

Læs mere om bogen her: Eva Grønbjerg ‘Invester bæredygtigt’ 

Når det gælder gamle vaner og handlemåder, er det oftest det mindset, som man starter dagen med der har den største betydning. Personlig udvikling, bevidsthed og effektivitet er derfor vigtigt, hvis man ønsker en stabil privatøkonomi på længere sigt. 

‘7 gode vaner’ rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med at forandre din måde at leve dit liv. Du får ryddet op i gamle vaner, som at købe en dyr cafe latte hver morgen (guilty 🤭), og nye vaner, som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde at tænke, handle og tale på.

Bliv motiveret til at tage fat i momentet og udnytte dit fulde potentiale hver dag, og opnå succes både personligt og økonomisk. 

Læs eller lyt med, og bliv klogere på, hvordan du kan ændre de små vaner i hverdagen. 

Læs mere om bogen her: Stephen R. Covey ‘Syv gode vaner’  

Prøv Mofibo gratis i 2 måneder

Lyder det som noget for dig? Så kan du finde alle vores 5 anbefalinger, samt mere end 400.000 andre lyd-og e-bøger, hos vores samarbejdspartner Mofibo. 

Du kan gennem Spiir kvit og frit prøve Mofibo gratis i 2 måneder. Det eneste du skal gøre er at downloade Spiir appen og tjekke dine treats. 
Læs også “Spiir anbefaler: 7 lyd- og e-bøger om penge, forbrug og økonomi, der er guld værd” for mere inspiration.