Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Pengevaner

Ret op på økonomien

Af Vivienne Bruun

Et nyt år er i gang, og hvert år er nytår et perfekt tidspunkt til at vurdere dit liv og din hverdag, og finde de ting, du vil rette op på. Det kan være store ting, som at tabe mange kilo inden næste nytår, eller små ting, som at lægge tøj frem til dagen efter om aftenen. Langt de fleste kigger også deres økonomi igennem og drømmer om at få flere penge mellem hænderne.

Hvor skal man starte?

Du tænker måske: "Jeg skal lave en opsparing!" eller "Jeg skal spare op til en ferie!" Og det ikke er forkert at tænke i opsparinger, men du kan imidlertid få svært ved at lykkes med dine mål.

At fortælle folk de skal spare er lidt det samme som at sige "luk ladeporten" efter hesten er løbet væk - det er i og for sig ikke forkert; det er bare for sent!

Hvis du skal lave en opsparing, så sparer du op af de penge, som er tilbage, når måneden er slut. Derfor er udgangspunktet nødt til at hedde "Jeg skal lære at forbruge rigtigt!" Ellers er der ikke penge på kontoen sidst på måneden til opsparingen.

Slankekur og budget

De mest populære nytårsforsæt, og dem som langt de fleste eksperter tager fat i hvert år, er vægttab og økonomi. Løsningen er faktisk hen af den samme.

  1. Du må ikke forvente hurtige resultater: en sund krop og en sund økonomi kræver dedikation, og opstår ikke fra den ene dag til den anden.

  2. For at tabe dig skal du forbrænde flere kalorier, end du indtager - og for at få overskud på kontoen skal du forbruge færre penge, end du tjener.

Så simpel er teorien, og du vil høre det samme fra kostvejlederen og finansrådgiveren. Men ingen af de to går i træningscenteret for dig, eller betaler dine regninger.

Personer, som vil tabe sig, fylder køleskabet med grøntsager og melder sig ind i træningscentret. Personer, som vil have overskud på kontoen, pakker dankortet væk og tager skyklapper på i butikkerne. Begge lider afsavn og skærer noget væk fra deres liv. Det holder cirka to måneder at gribe det an på den måde.

Læs også: Familie kunne have sparet 2000 kr. med Spiir

Impulser og vaner

Fordi mennesker er styret af impulser og vaner, er du nødt til at sætte dig selv i kontrol for at lykkes med projekter som vægttab og opsparing. Det er almindeligt kendt, at du ikke skal efterstræbe vægttab, men 'livsstilsændringer'. Det samme gælder for din økonomi.

Kender du dem, der siger "Jeg forstår ikke, jeg ikke taber mig? Jeg spiser nærmest ingenting og kun sundt!" Det er dem, der egentlig ikke aner, hvad de putter i munden, fordi de ikke medregner den kage, de køber med til frokost i kantinen eller morgen-latten, de hapser med fra 7-Eleven.

Læs også: Kend dit forbrug og kend dig selv

Dit køb af café latte er en vane eller en impuls, der ikke er styret af dit kontrolcenter. Du kan faktisk indtage 500 kalorier eller bruge 50 kr., som du slet ikke lægger mærke til.

Derfor er det altafgørende, at du kortlægger dine vaner, så du lærer hvor kalorierne sniger sig ind, og hvor pengene sniger sig ud! Til kortlægningen af kalorier er appen LifeSum et fantastisk værktøj, men endnu nemmere er værktøjet Spiir til kortlægning af dit forbrug.

Dit automatiske budgetskema

Du indlæser dine kontobevægelser i Spiir, og systemet hjælper dig med at kategorisere op til 80% af posterne. For eksempelvis dagligvarer, tøj og sko, husleje, brændstof og så videre.

Herefter opretter tjenesten grafer, så du nemt får et overblik over, hvor dine penge forsvinder hen. Derefter kan du oprette et intelligent budget, som regner ud, hvor mange penge, du skal sætte til side til faste udgifter, og derved også, hvor mange penge, du kan bruge om måneden uden at gå i minus.

Al begyndelse er svær, men enhver rejse starter med ét skridt. Kig dit forbrug igennem i Spiir, og se hvad der sker!