Budgetskema, Pengevaner

Glem budgettet og få råd til dine drømme

Cecilie Asaa 01-05-2015

Drømmer du om at købe hus, rejse jorden rundt eller tage på Roskilde Festival? Så start med at lægge budgettet til side og drøm løs. Dine drømme er nøglen til et stærkt budget.

Hos Spiir gør vi alt for at du har let ved at holde styr på din økonomi. Vi hjælper dig godt på vej med grafer over dit forbrug, et overskueligt budgetskema og månedlige overblik, når du skal prioritere de hjemlige finanser.

Opret et budget hos Spiir

Men et godt budget starter ikke med tal på en skærm, uanset hvor flot tallene er pakket ind. Det kan vi lige så godt afsløre, før du loader dine bankkonti ind i Spiir og bliver skuffet over, at den helt store fornuftige tilgang til dine penge ikke åbenbarer sig.

Slip drømmene løs

Du har et stykke arbejde foran dig, inden du når til budget og åbenbaring. Og det er heldigvis et af de mere behagelige stykker arbejde. Du har sikkert allerede gjort arbejdet. Blot uden at sætte det i system:

At drømme. Slippe dig selv løs og lade dig oversvømme af nye computere, skiferier i Norge, biler og designermøbler, eller hvad du nu drømmer om at få råd til.

Intet er forkert i denne fase. Intet er for stort, for småt eller for dyrt at drømme om. Det er det, drømme er til for.

Læs også: Gode spareråd hvis du ikke er verdensmester i madplaner

Realiser dine drømme i tre step

Når du har drømt løs, kan du med tre nemme step gå fra drømme til budget:

  • Start med at skrive dine drømme ned i prioriteret rækkefølge. Hvad ønsker du dig mest? Hvad kan vente?

  • Find derefter en tidshorisont for drømmene. Hvad skal du spare op til her og nu? Hvad ligger længere ude i fremtiden?

  • Til sidst kan du regne ud hvor meget drømmene koster og lægge dem ind som opsparing i dit budget. Vil du eksempelvis gerne på ferie i Paris om et år, og ved at det cirka koster 6000 kr., så lægger du 500 kr. til side hver måned.

Gør plads til latte og fadøl

Fidusen med at lægge dine drømme ind i dit budget er, at du får meget lettere ved at nå dem. I stedet for at klatte 500 kr. væk hver måned på sko, fester og cafebesøg, så får du dit livs ferie i byernes by med croissanter, Eiffeltårn og romantik på Montmartre.

Læs også: Guide: Lær at lægge budget trin for trin

Når du laver din opsparing, er det dog vigtigt, at du er realistisk. Lad være med at gøre det så hårdt for dig selv, at der ikke er plads til latte og fadøl i hverdagen. Med Spiir kan du nemt se, hvor mange penge, du har til overs hver måned. Det er de penge, du kan spare op af.

Det kan godt være, at du må sætte drømmen om en sportsvogn på stand-by, eller at du kun kan spare et par hundredekronesedler op hver måned. Men når året er omme, og du guffer croissanter på Montmartre eller har realiseret nogle af dine andre drømme, så kan selv et lille beløb hver måned gå hen at blive til noget stort.

Så får du den frihed, du fortjener!

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.