Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Budgetskema, Sparetips

Kender du en, som betaler lidt for meget for deres månedlige udgifter? 💸

Af Lars Pedersen

Læsetid: 4 min

“Nyt Treat i Spiir 🎉”

Er du stødt på den sætning før?

Spiir Treats er nemlig en af vores features, der skal gøre det nemmere for dig at spare penge på de produkter og services, du bruger penge på i hverdagen. Men hvad er Treats egentlig for nogle lækkerier? Og hvorfor har vi lavet netop denne feature til dig? 

Well, snup en kop kaffe, og sæt dig godt til rette. For i dette blogindlæg fortæller vores produktchef, Martin Junker, meget mere om, hvad Treats er, og hvad du får ud af det 👇

Meget mere end en budget-app

Siden Spiir startede tilbage i 2010, har vi hjulpet mere end 385.000 i hele Norden med at få et bedre overblik over deres forbrug og økonomi på en nem og sjov måde – uden at skulle bakse rundt med komplicerede budgetter og kedelige, grå Excel-ark 😴

Men når det kommer til at have en økonomi i topform, handler det ikke kun om at spænde livremmen ind og skære alle udgifter væk. 

“Vi er naturligvis super stolte over at have hjulpet en masse mennesker med at få bedre styr på deres økonomi, men Spiir handler faktisk ikke om at spare hver eneste krone, du tjener. Vi ønsker blot at hjælpe dig med at blive mere økonomisk bevidst, så du i sidste ende kan leve det liv, du drømmer om, med de penge du har,” forklarer Martin Junker.

For det er nemlig helt op til dig, hvordan du i sidste ende ønsker at bruge dine penge.

Vil du smide hele lønsedlen ind på opsparingen? Fedt! Elsker du at bruge dine skejsere på et par hawaiier fra det lokale pizzeria? Velbekomme. Er du en sand globetrotter, der vil slynge backpacken over skulderen og drage ud i den store jorden? Bon voyage! 

“Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at få råd til det hele. Specielt når hverdagen byder på masser af udgifter, regninger og fristelser. Og det er faktisk derfor, vi har lavet Spiir Treats, så du kan få serveret eksklusive tilbud på eksempelvis mobiltelefoni, lydbøger, forsikringer og meget mere. Eller med andre ord. Vi vil skaffe dig de bedste priser på de fedeste services, du bruger i hverdagen,” fortæller Martin Junker.

Og med Treats handler det ikke om, at du kan score en hurtig gevinst eller få kortvarige rabatter. 

“Når vi forhandler med samarbejdspartnere om at skabe treats til dig, gør vi det for at lave eksklusive aftaler, der gælder nu og lige så længe, du ønsker det. Vi tror på, at det vil give dig en ekstra økonomisk sikkerhed og give dig mere luft i budgettet, så du nemmere kan få råd til dét, der giver mening for dig i dag, i morgen og i fremtiden,” siger Martin Junker. 

You got the power

Vidste du, at det faktisk er dig, der bestemmer, hvilke treats du ser i appen?

Inde i vores Treats univers kan du stemme på, hvad du gerne vil spare penge på – fitness, streaming, lydbøger, måltidskasser – ‘you name it’. Du kan også skrive navnet på de virksomheder, som du gerne vil have tilbud fra.

“Vi vil ikke blot være et dealsite, der pumper tilfældige tilbud ud. Derfor har vi netop lavet et feedback-system, hvor du som bruger helt konkret kan sige, hvad du vil have tilbud på. På den måde får du også kun serveret tilbud, der er relevante for dig, og som du ønsker at se. For helt ærligt, hvem gider at blive bombarderet med tonsvis af tilfældige reklamer, her-og-nu-tilbud eller andre deals, du ikke har bedt om?

Når du har stemt eller skrevet til os, går vi ud og forhandler med de mest ønskede partnere, så du kan få glæde af de bedste treats. Det betyder også, at du ikke finder vores treats andre steder end i vores app. De rabatter og besparelser, vi skaffer, er nemlig lavet eksklusivt til dig, og vores 385.000 andre Spiir-brugere,” fortæller Martin Junker.

Det kan du spare penge på nu

Har du allerede været forbi vores Treats univers i Spiir-appen?

Så har du måske scoret et billigt mobilabonnement fra eesy? Sat tænderne i et lækkert måltid fra HelloFresh? Sagt farvel til rudekurverter, komplicererede forsikringspakker, timelange telefonkøer og skiftet dine forsikringer over til Undos digitale forsikringer? Eller taget ørebøfferne på og skruet godt op for den seneste krimi fra Jussi Adler-Olsen med lydbøger og e-bøger fra Mofibo?

“Vi har allerede nogle udvalgte partnerskaber i appen, som kan være med til at sænke dine udgifter, som du kaster sedler efter hver måned. Men vi er slet ikke færdige med at finde udvalgte treats, der kan give dig et smil på læberne og gøre din tegnedreng tykkere,” siger Martin Junker afslutningsvis.  

Så husk at holde øje med din Spiir-app – det kan være, at der snart er en ny treat på vej 🎁

Vi håber, at du er blevet klogere på, hvad Treats er, og hvorfor vi har lavet det til dig. Og husk, du er altid velkommen til at hoppe ind i Spiir-appen, hvor du kan få glæde af disse treats:

  • Hent Spiir i dag og tjek vores eksklusive tilbud og fordele i appen 🎁

  • 35% i rabat på de 2 første måltidskasser + fri fragt fra HelloFresh

  • 20% rabat på et abonnement hos el-leverandøren Barry 

  • gratis ansvarsforsikring fra Undo og skræddersy resten af dine forsikringer til dit behov. 

  • Få et eesy mobilabonnement fra 89,20 kr./md med 30 GB data, 6 GB i EU og fri tale og sms.

  • 2 måneders gratis abonnement hos Mofibo og lyt til alle dine favoritter.