Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Studieliv

Tjekliste: Ting du ikke kan undvære til studenterkørsel

Af Cecilie Asaa

Yes! Tre års slid på skolebænken er overstået, nerver og svedeture foran censor er lagt bag dig, og studenterhuen sidder nu som klistret til dit hovede. Og hvorfor skulle den også andet? Du er student - og du er for sej! Verden ligger for dine fødder.

Men inden du når så langt, skal du naturligvis fejre huen og eksamensbeviset med en god gedigen fest. Studenterkørsel hører sig til. Det er her, du og vennerne viser hele Danmark, hvor seje I er med trut, båt og druk.

Lastbil, hestevogn eller bus er for længst bestilt. Men før du render ud af døren på den festlige dag, er det en god ide at have udstyret på plads. Ølbon, truthorn og solbriller hører sig til. Vi lister de vigtigste ting, du bare ikke vil glemme til studenterkørsel. Og så har vi naturligvis fundet de bedste løsninger til din tegnedreng.

Læs også: Tips til billigere studenterkørsel

Studentertøj

Klæde sig pænt på i studentertøj til studenterkørsel

Du har nok allerede investeret i et smukt sæt tøj til dimissionen. For pigerne er det typisk en hvid kjole og fyrene en fin skjorte. Kan tøjet genbruges er det oplagt til studenterkørslen. Lige bortset fra at hvide kjoler og skjorter ikke rimer helt så godt på alkohol, snacks, fest og ballade.

Er du skrækslagen for pletter, er det nu, du skal indkøbe en anden sag, der passer til anledningen. Eller find et par klude i skabet, der er pæne nok til dagen og samtidig kan tåle de vilde udskejelser.

Ekstra t-shirt

Sweater og skiftetøj til studenterkørsel

Håret er sat, skjorten er knappet og sneakeren bundet. Du er klar til fest. Vil du være forudseende, så stopper du en ekstra t-shirt i tasken. Spilder din ven en halv øl ud over dig, eller bliver du ramt af en løbsk vandpistol, kan du således altid friske dig selv op igen.

Truthorn, vandpistoler og andet festgejl

Ølhat og andet udstyr til studenterkørsel

Studenterkørsel er en fest, hvor kun din fantasi sætter grænser for det sjov, du og klassekammeraterne skal lave. Med på dagen skal du da derfor have lidt til at gejle dagen op med. Et truthorn, en vandpistol, ansigtsmaling, sprittusch, megafon, partyklappere, og hvad der ellers kan gøre dagen endnu mere festlig.

Køb sagerne i Flying Tiger eller en anden billig butik. Det kan også være en god ide at købe udstyret samlet hele klassen for at spare penge. C.L. Seifert laver pakkeløsninger, og I kan sikkert prutte prisen ned, hvis I køber den helt store pakke.

Shots, smøger og oplukker

Shots, bajere og smøger hører til studenterkørsel

Drikkevarer skal der til. Måske har hele klassen købt øl og spiritus samlet. Hvis ikke er der masser af drikkelse på stoppene ved klassens forældre. Ligesom ejeren af den største og mindste hue giver en kasse bajere hver. Det skal nok blive til en god brandert, helt uden at du behøver at kaste de store pengesedler efter den.

Mener du alligevel, at du har brug for ekstra shots, skal du naturligvis huske at have dette indkøbt til turen. Husk også smøger, oplukker, tyggegummi og pano’er. 🚬🍻😉

Regntøj, solbriller og sweater

Sweater og regntøj til studenterkørsel

Vejrudsigten siger naturligvis: Højt solskin, blå himmel og 24 grader. Og så skal solbrillerne selvfølgelig fastgøres på næsen. ☀️😎

Falder vejret ikke helt ud til din fordel, ja så må den kedelige praktiker på banen. Paraply, regnslag, vindjakke, sweater eller lignende kan blive guld værd, hvis det viser sig, at I skal køre i hestevogn på en regnvejrsdag.

Sygesikringsbevis

Sygesikring og hospital studenterkørsel

Udpumpning, brækkede ben, knækkede tænder og så videre! Hilsen mor. 😜

Skejsere til byturen

Penge til byturen studenterkørsel

Når I er raden rundt hos alles forældre, fortsætter festen med en bytur, og branderten skal jo selvsagt holdes ved lige med drinks og fadøl. Så dankortet skal med i lommen.

Vil du spare penge på byturen, er der god mulighed for at forhandle rabatter hjem, bare fordi du render rundt med en studenterhue på knoppen. Lav eventuelt lidt research i forvejen, så du ved hvilke barer, disko’er og pizzaslice-joints, der slår lidt af prisen til nyudklækkede studenter.

Læs også: Billig bytur - uden at mærke det

Mobil, oplader og selfiestang

drukkenbolt-selfie til studenterkørsel

Ja, ja da! Mobilen er selvsagt. Den klistrer sikkert allerede til din hånd. Men mobilos er ikke til særlig meget nytte, hvis den går kold i løbet af dagen. Opladeren er derfor et must. For du skal da tage et hav af druk-selfies hele dagen. Overvej også selfiestangen, så du kan forevige dig selv i de sjoveste situationer.

Husk huen

Husk huen studenterkørsel

HUEN - for hulan! Den må du ikke glemme. Skriv også dit telefonnummer et sted på indersiden af den. Mister du huen, mens du ligger og knækker dig i en vejkant et sted på ruten, er der således en chance for, at huen finder tilbage til dig igen.

Rummelig taske til alt dit udstyr

Rummelig taske til udstyr til studenterkørsel

Sidst men ikke mindst er en manpurse, rygsæk eller rummelig, praktisk taske ikke en skidt gadget denne dag. Vil du have bare lidt styr på sagerne, så hiv de slidte skolebøger ud af backpacken og kyl alt fest-gearet ned i tasken.

Nu er du satme klar til paaaarty! 🎉💃🥂

Læs også: Sådan kommer du billigst over tømmermændene

Husk at du i løbet af dagen kommer forbi hjemme hos mor og far, så har du glemt en eller anden dims, pano’er, energidrik eller endnu en ren trøje, går det aldrig helt galt.

God fest. Du har så meget fortjent at gi’ den max gas!

Giv den max gas til studenterkørsel