Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Sparetips

Spiir Treats: Unikke besparelser på dine faste udgifter

Af Karen Johanne Iversen

Hvis du tjente 100 kroner mere om måneden, hvad ville du så bruge dem på?

Regninger? Opsparing? Eller et par margheritaer fra det lokale pizzeria?

Vi ved, at det i en hektisk hverdag kan være svært at finde både tid og overskud til at foretage et økonomisk servicetjek og lede efter bedre og billigere alternativer til dine faste udgifter.

Men det laver vi om på nu.

Lad os introducere: Spiir Treats!

Eksklusive treats med udvalgte partnere

Undo forsikring spiir treats

Med Spiir Treats går vi ud og forhandler eksklusive aftaler med udvalgte samarbejdspartnere. Vores CMO, Christie H. Kristensen, understreger hvor vigtigt det er, at brugerne oplever reel gevinst ved de aftaler, vi forhandler hjem til dem:

“Spiir skal ikke være en app, hvor virksomheder optager reklameplads og forstyrrer brugeroplevelsen. I stedet har vi skabt en platform, hvor vi giver noget tilbage til alle vores loyale brugere, der har glæde af Spiir,” fortæller Christie H. Kristensen og tilføjer:

“Lige nu er vi i dialog med en række nøje udvalgte samarbejdspartnere, så vi kan sammensætte og tilbyde unikke fordele, du kun får, hvis du er Spiir-bruger”.

Med Spiir Treats får du altså en sektion i appen, hvor du kan se de besparelser og aftaler, vi forhandler hjem til dig. Så kan du altid tjekke, om du kan spare penge på dine faste, månedlige udgifter.

Flere penge til det, der gør dig glad

Spiir Treats handler ikke om at give dig dagens spot-tilbud eller finde hurtige rabatter.

Det handler først og fremmest om at skabe tryghed i din økonomi og i din hverdag. Med Spiir Treats får du frigivet penge i budgettet, så du kan bruge dine penge på mere af det, der gør dig glad.

Om du vil smide pengene ind på en opsparing, eller om du vil bruge dem på afbetaling af gæld eller en ekstra omgang aperol spritz i byen med vennerne - valget er dit!

Hvad du ønsker, skal du få

spiir treats Den første treat, som du netop nu kan indløse i din Spiir app er 1 måneds gratis forsikring i samarbejde med Undo, der er Danmarks første 100% digitale forsikringsselskab.

Billigere forsikring - tjek!

Men hvad bliver den næste treat? Det kan du være med til at afgøre!

I Spiir-appen kan du nemlig stemme på de typer udgifter, du gerne vil have serveret billigere alternativer til - fitness, streaming, internet, mobil, aviser eller noget helt sjette, hvis du ligger inde med andre gode forslag.

Grunden til at vores brugere skal hjælpe os med at finde vores næste treat, er der en helt speciel grund til:

“Fordi Spiir Treats er vores måde at sige tak til brugerne for at være en del af Spiir, er det også dem, der skal afgøre, hvad vores næste treat bliver. Brugernes meninger er meget vigtige for os, og derfor lytter vi til dem og gør alt hvad vi kan, for at give dem endnu mere økonomisk overskud i hverdagen,” forklarer Christie H. Kristensen og afslutter:

“Netop nu er vi i dialog med en række store spillere inden for tele- bredbånd-, og restaurationsbranchen, og vi glæder os til at dele de unikke treats, der kommer inden for den nærmeste fremtid”.

Nysgerrig?

Treat yourself! Hop ind og gå på opdagelse i Spiir Treats nu.