Vigtig besked

Spiir lukker d. 8. juni 2026

Kære Spiir-bruger,

Vi har besluttet at lukke Spiir-tjenesten med virkning fra d. 8. juni 2026.

Efter mere end et årti med at forbedre økonomiske vaner og skabe overblik for tusindvis af brugere har det ikke været en nem beslutning at lukke Spiir. Vi vil gerne sende en stor tak for at have været en del af vores rejse.

Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Vi vil gerne takke dig for at have brugt Spiir og for den tillid, du har vist os ved at lade os give dig bedre indsigt i din økonomi gennem årene.

Med venlig hilsen
Team Spiir

Hvad betyder det for dig:

  • Du kan fortsat bruge Spiir frem til den 8. juni 2026. Fra denne dato vil du ikke længere kunne logge ind.
  • Din aftale med os ophører automatisk den 8. juni 2026.
  • Eventuelle samtykker, du har givet til, at vi må tilgå dine kontooplysninger, vil ikke længere blive anvendt efter ophøret, og vi stopper med at indsamle data fra dine konti.
  • Vi vil slette eller anonymisere dine personoplysninger efter ophøret.
  • Du behøver ikke foretage dig noget, medmindre du ønsker at downloade eller gemme oplysninger til eget brug, inden tjenesten ophører.

Support

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på support@spiir.dk

FAQ

Kan jeg downloade en kopi af mine data?

Ja, vi tilbyder tre slags data-eksport:

  1. Simpel eksport af poster (kun CSV), som indeholder synlige poster og de mest almindelige felter. Skjulte poster (kategoriseret som 'Ignorer', 'Overførsel' osv.) er ikke inkluderet.
  2. Avanceret eksport af poster, hvor du får langt flere felter med ekstra metadata samt skjulte poster. Denne eksport findes både som CSV og JSON.
  3. Fuld data-eksport, hvor du får alle de data, Spiir behandler om dig. Denne eksport er en ZIP-fil med flere CSV-filer.

Du kan eksportere fra både vores mobilapp og web-version.

App

Sådan bruger du funktionen fra Spiir appen:

  • Tryk på “Mere” (☰)
  • Under “Indstillinger” vælg “Profil”
  • Vælg de data, du vil downloade under sektionen "Eksporter poster" eller "Eksporter data"
  • Vælg en placering på din enhed, hvor du vil gemme filen, og tryk “Gem”
  • Bemærk: Denne funktion kræver app version 7.5.0 eller nyere.

Web-version

Du kan eksportere dine data i vores web-version:

  1. Log ind i vores web-version.
  2. Klik på din email i øverste højre hjørne .
  3. Klik på “Eksporter data”.

Vi tilbyder både en simpel og en avanceret eksport. Læs om forskellene ovenfor.

I sektionen 'Vælg start/slutdato' kan du vælge datoperiode for de poster, du ønsker at eksportere. Dette gælder både for simpel og avanceret eksport.

Hvad sker der med mine data, når tjenesten ophører?

Når Spiir ikke længere er tilgængelig, vil vi:

  • stoppe med at indsamle nye data, og
  • stoppe med at tilgå dine tilknyttede konti

Vi vil fortsat behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik. Det betyder, at dine data vil blive slettet eller anonymiseret, når de ikke længere er nødvendige.

Nogle oplysninger kan blive opbevaret i en begrænset periode, hvis det er nødvendigt af juridiske, regulatoriske, revisions- eller tvistløsningsmæssige årsager. Derefter vil de også blive slettet eller anonymiseret.

Vil mine data blive delt med tredjeparter?

Der vil ikke ske ny deling efter tjenestens ophør.

Data, som tidligere er delt med tredjepartsleverandører som led i leveringen af tjenesten, er fortsat omfattet af kontraktlige og lovmæssige krav om fortrolighed og databeskyttelse.

Vil mine bankkonti eller andre tjenester blive påvirket?

Nej. Ophør af denne tjeneste påvirker ikke dine bankkonti eller andre tjenester, du har direkte hos din bank eller andre udbydere.

Kategorier: Studieliv, Familieliv, Sparetips, Pengevaner

Sparetip: Bliv bevidst om dit dataforbrug og vælg det rette mobilabonnement

Af Sevval Kara

Reklame for eesy. Læs mere om vores eksklusive Spiir Treat i bunden af indlægget

Er du typen, som er evigt afhængig af en Wi-Fi-kode, når du er ude med dine venner? Eller har du altid en masse data tilbage sidst på måneden? Uanset scenariet stemmer dit faktiske dataforbrug formentlig ikke overens med dit mobilabonnement.

De fleste har oplevet at skulle betale for et alt for dyrt mobilabonnement, eller at skulle leve uden data midt på måneden. Men hvordan kan man undgå at leve som stenalderfolket eller betale i dyre domme for lidt ekstra data alligevel?

Ingen grund til panik. Spiir har i samarbejde med mobilbrandet eesy, samlet et overblik over alt det du behøver at vide, før du vælger dit mobilabonnement. Dermed slipper du for alt det uoverskuelige arbejde, og vi hjælper dig med at spare penge på mobilregningerne. We got your back! 

Læs med nedenfor om, hvordan du kan få et overblik over dit eget dataforbrug, og få tilegnet dig viden og værdifulde insights om dit dataforbrug. Hermed har du bedre forudsætninger for, at vælge det rette mobilabonnement, som passer til dit faktiske dataforbrug. 

Hvor langt rækker mobildata egentlig?

Før du kan vælge det rette mobilabonnement, så er det vigtigt at forstå, hvor langt mobildata egentlig rækker. Så lad os starte med det helt basale. Hvor meget er 1 GB mobildata? Tjo, helt konkret svarer det til 1000 MB, som svarer til 1000000 KB… men… vent… hvad😅

Gjorde det valget af mobilabonnement nemmere? Nej vej? Det gjorde det i hvert fald ikke for os hos Spiir. Så hvor meget kan man scrolle på Instagram, før man bliver opkrævet for ekstra data? 

Vi har kastet os over at besvare dette spørgsmål og samlet et simpelt overblik, som hjælper dig med at forstå dit dataforbrug:

Så langt, så godt. Lad os nu dykke ned i tallene og finde en mening bag galskaben. 

Ifølge oversigten kan du med 10 GB data om måneden se 2 afsnit af Squid Game hver uge, hvorimod du kan se et afsnit hver dag med 40 GB. 

Hvad siger du til at lytte til ‘Natteravn’ med Rasmus Seebach hele 150 gange hver dag? Hvis du tænker ‘ja tak!’ så er 20 GB perfekt til dig. Men er du en seriefreak og har brug for at streame mere end en halv time dagligt på telefonen? Eller se TikTok videoer mere end 6 timer om dagen? Så har du måske brug for mere end 20 GB data. 

Du kan altså ud fra tabellen nu danne dig et indledende overblik og dermed begynde at tænke over, hvor meget data du egentlig behøver at betale for.

Sådan tjekker du dit forbrug

Er du i tvivl om, hvordan du finder et overblik over dit dataforbrug? 

De fleste mobilselskaber tilbyder et præcist overblik over dataforbrug gennem deres selvbetjening. Hvis ikke, så kan du helt simpelt finde dit forbrug inde i “Indstillinger” på din smartphone. Her er en guide til, hvordan du finder oplysninger om dit dataforbrug:  

Find treatet i appen

De fleste bruger smartphonen til mere end bare opkald og SMS’er. Med andre ord kan vi alle blive enige om, at en smartphone er ret nytteløs uden mobildata. Vi håber derfor, at oversigten kan hjælpe dig med at gennemskue dit dataforbrug og nemmere finde frem til hvilket abonnement, der opfylder dit behov. 

Hos Spiir har vi teamet op med eesy, som tilbyder dig simple, billige mobilabonnementer på Danmarks bedste mobilnetværk. Du kan gennem samarbejdet som Spiir bruger, eksklusivt få 10% rabat på alle eesy-mobilabonnementer - hver måned! Dette gælder også allerede nedsatte kampagner! Det eneste du skal gøre er at downloade Spiir appen og tjekke vores Treats-sektion ud.

 

Kilde: 

  • Kom på Danmarks bedste mobilnet, eesy dk, 20. oktober 2021.